Tre spillere over 200.000 på dag 1c

Tre spillere over 200.000 på dag 1c 0001

Dag 1c af World Series of Poker Main Event var den hidtil største, med 1.743 spillere, i det der oprindeligt var planlagt til at være den sidste af førstedagene. Uden at vide det med sikkerhed, så regner man med at der i alt vil være over 6.000 spillere tilmeldt Main Event når dag 1d er ovre. Dermed kommer der flere spillere end i 2005, men færre end de 8.773 der var i 2006.

Iblandt de stjerner der startede dag 1c var Phil Ivey, Vanessa Rousso, Kenna James, T.J. Cloutier og Andy Bloch. Ingen af dem overlevede dag 1, over halvdelen af feltet var slået ud da dagen var ovre lidt før 03.30.

Som altid tiltrækker Main Event berømtheder. Verdensmesteren i boksning, Antonio Tarver fortalte modstanderne at hvis de skulle knock-oute ham, så var det i poker. Mens tidligere baseballspiller Jose Canseco prøvede om poker skulle være hans nye karriere. Ingen af de to klarede sig til aftenpausen. Canseco blev elimineret da han kaldte Amir Vahedis all-in, efter et flop på {k-Spades}{q-Hearts}{10-Spades}. Canseco havde A-J, og altså en straight, men det hjalp ikke mod Vahedis {a-Spades}{7-Spades}.

Skuespillerinder/pokerspillerne Jennifer Tilly og Shannon Elizabeth har igennem flere år bevist at de ikke er uefne pokerspillere, specielt Tilly der vandt WSOPs woman championship i 2005. Sammen med Jason Aelxander (bedst kendt som George i Seinfeld) var de feltets Hollywood-afdeling. Men kun Alexander overlevede til dag 2b. Musikeren Nelly var på jagt efter mere "bling" til samlingen, men det blev aldrig specielt hot for ham, og han var ude ret hurtigt.

Det var dog ikke kun atleter og skuespillere på dag 1c, der var fem tidligere Main Event vindere i feltet. Robert Varkonyi, Brad Daugherty, Chris Moneymaker, Greg Raymer og Chris 'Jesus' Ferguson var med. Raymer blev slået ud tideligt, da hans straightmulighed ikke blev materialiseret. Alle de fire andre tidligere vinder klarede sig igennem til dag 2b.

Da man valgte at lave en ekstre førstedag, vedtog man også at lave en ekstre andendag. Det skabte lidt forvirring for spillerne på dag 1c. Oprindeligt skulle de have spillet allerede tirsdag. Men nu kan de vente til Onsdag, hvor de overlevende fra dag 1c og 1d mødes.

Andre mærkbare overlevende fra dag 1c var Todd Brunson, Chad Brown, Allen Cunningham og Bernard Lee. Dag 1c var også god for de spillere man kender fra Internettet, med store navne som Darrell 'Gigabet' Dicken, Matt 'SamENole' Smith og Taylor 'Green Plastic' Caby, der alle klarede sig videre.

Mike "The Mouth" Matusow stod som altid for underholdningen, da han tog en venskablig slåskamp med Mr. Peanut, en mand klædt ud som peanut som et reklamefremstød. Der var ingen peanuts der blev skadet undervejs.

Mike Panzarella blev offer for et bad beat. Han havde et par es, og fik et flop på A-7-2, i forskellige farver. På river forhøjede Panzarella med 7.000 på sit fulde hus, der var en realitet da både turn og river var ottere. Hans modstander, Takashi Takii forhøjede all-in, og Panzarella kaldte. Takii viste så , hvilket havde givet ham fire ens på turn og river. Det blev Panzarellas endeligt.

Som aftenen skred frem, og blinds og antes blev højre, blev der også elimineret flere og flere. Vanessa Rousso var elimineret da hendes par fem ramte en tredje femmer på floppet, og hun gik all-in. Hendes modstander havde dog to damer, der også var blevet til tre på floppet. Gavin Griffin gik ud da han ikke kunne ramme et flush draw, mod en modstanderes par es, og Steve brecher var elimineret da hans {a-Diamonds}{k-Hearts} ikke kunne slå Richard Weismans {k-Spades}{k-Clubs}.

Da dagen var ovre, var det Jeff Norman der førte, tæt forfulgt af Tom Bernard og Carl Olson, der allerede har fire pengepræmier fra dette års WSOP, og med Daniel Alaei på sjettepladsen. De første ti på dag 1c er disse:

Jeff Norman — 281.300

Thomas Barnard — 248.900

Carl Olson — 226.100

Michael Ium — 193.800

Juan Fernandez — 188.100

Daniel Alaei — 187.700

Philip Hilm — 177.700

Christoffer Baar — 177.700

Chuck Kelley — 164.800

Richard Weisman — 157.600

Andre spillere var langt fremme efter dag 1c, deriblandt Dicken, Lee Watkinson, J.C. Tran, Francois Safieddine, Warren Karp, Hasan Habib og Fabrice Soulier. Her på PokerNews kan du følge resten af turneringen live, via vores live opdatering.

More Stories

Hvad mener du?