Jerry Yang vinder WSOP 2007

Jerry Yang vinder WSOP 2007 0001

6,358 spillere startede i Main Event ved 2007-udgaven af World Series of Poker den 6. juli. Kun ni spillere sad tilbage ved finalebordet tirsdag aften kl. 21 dansk tid – heriblandt danske Philip Hilm, som inden startsignalet lød var chipleader og dermed lille favorit til at gå hele vejen. Sådan skulle det dog ikke gå – og det skulle i stedet vise sig at blive Philips banemand, der adskillige timer senere kunne fejre sejren, en førstepræmie på $8.25 millioner, et eftertragtet WSOP armband og en plads i pokerhistorien.

Næsten 16 timer efter finalen blev sat i gang, var det nemlig Jerry Tang fra Temecula i Kalifornien, der kunne fejre sin største pokerbedrift nogensinde efter at have domineret finalebordet totalt ved selv at eliminere 7 ud af sine 8 modstandere. Da der kun var Tuan Lam fra Canada tilbage blev det efter en lidt heldig hånd endelig Tang der kunne erobre titlen som 2007 World Series of Poker Main Event Champion. Yang, der kvalificerede sig til Main Event via en live $225 satellit på Pechanga Casino, fik et bracelet, et Corum ur, samt $8.25 millioner i førstepræmie. Yang lovede samtidig at donere 10% af sin gevinst til Make a Wish Foundation, Feed the Children, og Ronald McDonald House, og sluttede sig således til en lang liste af pokerspillere der har brugt deres pokerpenge til at forbedre verden.

Her er chip counts og sædefordelingen inden finalebordet gik i gang:

Seat 1 - Raymond Rahme - 16.32 million

Seat 2 - Alex Kravchenko - 6.57 million

Seat 3 - Lee Childs - 13.24 million

Seat 4 - Jerry Yang - 8.45 million

Seat 5 - Lee Watkinson - 9.925 million

Seat 6 - Tuan Lam - 21.315 million

Seat 7 - Philip Hilm - 22.07 million

Seat 8 - Jon Kalmar - 20.32 million

Seat 9 - Hevad 'Rain' Khan - 9.205 million

Vores egen Philip Hilm startede dagen som chip leader med Yang godt tilbage i feltet, men Yang startede allerede fra de første hænder med at være meget aggresiv og tog allerede føringen efter de første 20 hænder. Dagens første store øjeblik – og tragiske set med danske øjne – var da Hilm i hånd nummer 15 callede Yang fra small blind.

Yang bettede på floppet {k-Diamonds}{j-Diamonds}{5-Clubs}, og Hilm callede. Turn var {2-Hearts}, og Hilm check-raisede all-in da Yang igen bettede out. Efter en kort tænkepause kaldte Yang med {a-Diamonds}{k-Spades} og havde således top pair, top kicker. Hilm kunne kun vise {8-Diamonds}{5-Diamonds} og havde altså par 5 og en flush draw, men da riveren kun viste {6-Clubs} var der ingen hjælp at hente for Hilm. Danskeren gik således fra chip leader til den første der røg ud af finalebordet på 15 hænder – men præstationen var dog nok til at indbringe imponerende $525,934 for den flotte niendeplads, som er den bedste danske placering nogensinde.

Kun 9 hænder senere var det Lee Watkinson der kom i vejen for Yang, da han røg ud på ottendepladsen ($585,699). Alle pengene røg i puljen preflop, da Watkinson gik all-in fra big blind efter Yangs raise fra small blind. Yang bad om en chiptælling og da officials fik det til næsten 10 millioner i chips tænkte Yang et øjeblik inden han callede.

Yangs {a-Spades}{9-Diamonds} dominerede fra start Watkinsons {a-Clubs}{7-Hearts}. Floppet kom {6-Diamonds}{4-Hearts}{2-Clubs} og hjalp ingen af spillerne. Da turn viste {k-Diamonds} kunne Watkinson kun vinde med en 7er, men riveren var en {j-Spades} og dermed var hans skæbne beseglet. Watkinson var den eneste kendte pro-navn ved finalebordet, hvilket sikrede at en ny stjerne ville blive født når mesteren var fundet.

Ikke længe efter var det Lee Childs der måtte give op mod Yang, da han røg ud på syvendepladsen og fik $705.229 i forløbet. I endnu en kamp om blinds raisede Childs fra small blind og callede senere Yangs all-in fra big blind.

Childs var ellers dominerende med {k-Hearts}{j-Clubs} overfor Yangs {j-Spades}{8-Spades}, og da floppet viste {6-Clubs}{4-Clubs}{4-Diamonds} var situationen på dette tidspunkt uændret. Men turnkortet {8-Clubs} satte Yang i front med to par – ottere og firere, men gav Childs en flush draw mulighed så han kunne holde sig inde i turneringen. Men ingen af hans outs ramte på riveren og {9-Diamonds} sendte Lee Childs til cashieren efter sine første WSOP penge.

Online superstar Hevad 'Rain' Khan var gennem hele turneringen placeret tæt på chip leaderen og brugte meget tid på at underholde sine fans. Gennem Main Event beviste Khan at han er meget mere end en online guru, der kan spille 30 sit n' go turneringer samtidig – og viste glimrende pokerspil da han marcherede direkte til sit første WSOP finalebord. Den 22-årige New Yorker blev den fjerde spiller, der røg ud til Jerry Yang ved finalebordet, da han blev elimineret i hånd nummer #56.

Yang raisede fra middle position til 1.5 millioner og Khan reraisede fra small blind til 6 millioner. Raymond Rahme tænkte sig om i nogen minutter før han trak sig ud og Yang callede. Khan skubbede sine sidste 3.44 millioner i potten før floppet kom. Floppet viste {k-Clubs}{4-Clubs}{2-Diamonds}, og Yang callede og afslørede {j-Hearts}{j-Spades}, mens Khan vendte {a-Spades}{q-Spades} og ventede på at een af hans outs skulle forbedre sig. Turn og river var {3-Clubs}{3-Spades}, og Khan røg ud på sjettepladsen og fik $956.243.

To hænder senere blev Jon Kalmar den første "million-dollar man" ved Main Event da han indkasserede $1.255.069 for sin femteplads. Kalmar var også den eneste ved finalebordet, der ikke blev slået ud af Jerry Yang, eftersom sydafrikaneren Raymond Rahme var mand for at sende ham ud.

Rahme raisede til 2.7 millioner fra late position, og Kalmar gik all-in fra big blind. Rahme tænkte sig om før han callede med {j-Diamonds}{j-Hearts}, som var næsten lige op mod Kalmers {a-Spades}{k-Hearts}. Floppet viste {10-Clubs}{9-Hearts}{6-Hearts}, og Rahme holdt ved føringen med sine knægte. Turnet hjalp heller ikke Kalmer dad et var {3-Clubs}, og han skulle ramme en konge eller es på riveren. Riverkortet var imidlertid {3-Hearts} og Raymond Rahme sendte Jon Kalmer ud på femtepladsen.

Kalmar gjorde et fantastisk comeback ved World Series efter at have tabt næsten hele sin opsparing i de indledende events. En mismodig Kalmar var klar til at flyve tilbage til England og droppe Main Event, men omkostningerne ved at ændre flybilletten var for høj, så han besluttede sig for at spille een sidste mega-satellit på Rio. Han red hele vejen på den mega-satellit til Main Event og hele vejen til en million-dollars arbejdsdag ved finalebordet.

Efter 60 meget action-prægede hænder hvor over halvdelen af bordet røg ud, gik spillet betydeligt i stå da de resterende fire spillere gjorde sig klar til en længere skyttegravskrig om blinds. Over 100 hænder blev spillet fra Kalmar røg ud på femtepladsen til emineringen af Alex Kravchenko på fjerdepladsen ($1,852,721). Kravchenko blev den første russer til at vinde et WSOP bracelet da han vandt Event #9 og med sin fjerdeplads ved Main Event passerede Kravchenko Kiril Gerasimov på den russiske topliste over præmiepenge ved WSOP. Kravchenko startede finalebordet som short stack, men doblede op adskillige gange gennem dagen før han løb ind i Jerry Yang i hånd #167.

Kravchenko raisede fra small blind til 2.1 millioner, og kaldte hurtigt da Yang gik all-in fra big blind. Yang fandt sig selv i endnu en lodtrækning da han havde {8-Clubs}{8-Hearts} mod Kravchenkos {a-Spades}{k-Diamonds}. Endnu engang ramte Yang på floppet da det kom {q-Diamonds}{9-Hearts}{8-Spades}, hvilket efterlod Kravchenko med en meget lille sandsynlighed for at få en straight og dermed holde sig inde i turneringen. Turnkortet afgjorde Alexs skæbne da det var {4-Clubs}, og Kravchenko trak død. Riveren var {3-Spades}, og Alex Kravchenko var sendt ud af turneringen på fjerdepladsen og satte punktum for en fantastisk WSOP.

Kravchenko havde ikke engang udfyldt papirerne før han fik selskab ved cashieren af Raymond Rahme som blev sendt ud på tredjepladsen ($3,048,025) af den ustoppelige Jerry Yang. Yang raisede fra knappen til 2.6 millioner, og Rahme re-raisede fra big blind til 8.6 millioner. Yang satsede 10 millioner efter floppet {a-Diamonds}{j-Hearts}{8-Hearts}, og Rahme check-raisede ham all-in til 27.35 millioner. Yang tænkte længe før han skubbede de ekstra 17.35 millioner ind på bordet. Yang virkede ikke glad for sin beslutning indtil Rahme viste {k-Hearts}{k-Spades}, som blev slået af Yangs {a-Clubs}{5-Spades}.

Turn og river var {3-Spades}{2-Diamonds}, og Yang havde sendt endnu et offer ud af turneringen. Den 62-årige Rahme var den første afrikaner, der nogensinde er nået et finalebord ved Main Event og ønskede Nelson Mandela tillykke med fødselsdagen fra bordet.

Heads-up duellen mellem Jerry Yang ogTuan Lam varede 35 hænder, hvilket er mere end både duellerne ved 2004, 2005, og 2006 Main Events tilsammen. For talknusere skal det lige slås fast at Greg Raymer, Joe Hachem og Jamie Gold slog deres modstandere på sammenlagt 16 hænder.

I den sidste hånd fandt Yang sig selv i endnu en lodtrækningssituation med sine {8-Clubs}{8-Diamonds} mod Tuan Lams {a-Diamonds}{q-Diamonds}. Med næsten 5-1 i chip lead kaldte Yang Lams all-in re-raise preflop. Lam kom i front efter floppet {q-Clubs}{9-Clubs}{5-Spades}, og Yang havde brug for en otter eller en runner-runner for at vinde. Turn var {7-Diamonds}, og var een af de runners som Yang var på udkig efter. Da {6-Hearts} kom på riveren var Yangs mirakelhånd en kendsgerning og satte punktum for hans dominerende spillestil under hele finalebordet ved at gøre ham til 2007 WSOP Main Event Champion. Tuan Lam røg ud på andenpladsen og scorede $4.840.981.

Yang fik selv $8.25 millioner for sin sejr, et Corum ur, og den mest eftertragtede præmie i poker, Main Event armbåndet. Yang lovede at donere 10% af gevinsterne til velgørenhed og sagde at han ønskede at give noget tilbage til samfundet. Han takkede sin kone, som han sagde havde arbejdet meget hårdt, men som nu ikke behøvede arbejde mere, og han sagde at han ville sikre sig at hans seks børn ville få den bedste uddannelse.

Tak for at fulgte os her på Pokernews gennem World Series; og kom tilbage for at få den bedste dækning af store pokerbegivenheder gennem året..

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?