WSOP opdatering – dag 1d – Josh Evans bedst på den fjerde åbningsdag

WSOP opdatering – dag 1d – Josh Evans bedst på den fjerde åbningsdag 0001

1.783 spillere startede dag 1d ved World Series of Poker Main Event, hvilket gjorde at der alt i alt var 6.358 spillere til start ved Main Event, det er andenflest i WSOPs historie. Den fjerde førstedag havde det største fremmøde af de fire førstedagen, og poker pavillionen kom i brug igen.

Som sædvanlig var der flere tidligere vindere af eventen til start, deriblandt den forsvarende Main Event mester, Jamie Gold og 11-foldig WSOP bracelet vinder Phil Hellmuth. Carlos Mortensen, den eneste der har vundet både WSOP Main Event og World Poker Tour Championship var også til start, og han var den eneste tidligere mester der klarede sig videre til andendagen, både Hellmuth og Gold blev sendt ud.

Golds jagt på sin anden titel blev stoppet sent på dagen, dermed er både han og David Williams, en anden poker-pro, blevet slået tidligere ud end deres mødre ved Main Event 2007. Gold gik all-in før floppet med {q-Spades}{9-Spades}, og blev kaldt af en modstander der havde {a-Hearts}{7-Clubs}. Gold var bagud, og fik ikke meget hjælp på et flop med {k-Diamonds}{6-Diamonds}{6-Spades}. Efter et turn på {7-Diamonds}, havde Gold brug for en dame eller en nier for at holde sig i live. River hjalp ham dog ikke, der kom {k-Hearts}, og Gold var ude.

Det er ikke usædvanligt at berømtheder er med ved WSOP Main Event, men det er usædvanligt at de gør det godt år efter år. Salvatore 'Sully' Erna, forsangeren for bandet Godsmack, klarede sig for andet år i træk videre til dag 2. Erna var i pengepræmierne sidste år, med en placering som nummer 731. Erna sluttede dag 1d i midten af feltet, og sammen med Tobey Maguire og Jason Alexander er han nu en pokerspiller der har et interessant job ved siden af. A.J. Maclean fra Backstreet Boys forsøgte sig også, men kom ikke så langt, også skuespilleren Hank Azaria, der ligger stemmer til mange Simpsonsfigurer røg ud i løbet af dagen.

Der var flere topspillere der først spillede i går, som f.eks. Brandon Schaefer, Shawn Sheikhan, Chip Reese, Daniel Negreanu, Brad Booth, Padraig Parkinson og Vinny Vinh. Vinh der har vundet pengepræmier i to WSOP events i år, selvom han i begge tilfælde ikke er dukket op på andendagen. Viste sig kort før tilmeldingen var forbi. Vinh var oprindeligt registreret på dag 1a, men fik sit buy-in tilbagebetalt, da han ikke mødte op, og venner af ham fortalte turneringsledelsen at han var på hospitalet. Vinh spillede indtil aftenpausen, og vendte ikke tilbage derefter. Han overlevede lige akkurat dag 1d, og kan dermed spille på dag 2b, hvis han vender tilbage til Rio.

Iblandt de proffer der spillede på dag 1d, var der også en del frafaldne da dagen var omme Chip Reese, Michael Craig, Dutch Boyd, Freddy Deeb og Cyndy Violette var slået ud da dagen var omme. Sammen med Gus Hansen var der flere af profferne der klarede sig igennem til andendagen. Deriblandt Jon 'PearlJammer' Turner, Daniel Negreanu, Ted Forrest, og både Chip og Karina Jett.

Som sædvanlig ankom Phil Hellmuth sent, men denne gang endnu senere end normalt. Hellmuths sponsor, Ultimatebet.com, havde arrangeret at Hellmuth skulle ankomme i en Ultimatebet racerbil, i racerdragt og med hjelm, akkompagneret af 11 smukke Ultimatebet.com kvinder, en for hver af Hellmuths WSOP sejre. Men de planer blev skrinlagt da Hellmuth kørte galt i bilen på parkeringspladsen om søndagen. Hellmuth mistede kontrollen over bilen og ramte en betonpille. Efter ulykken ankom han i limousine, med lidt skræmmer og stivhed i kroppen men ellers umærket af uheldet. Hellmuth overlevede ikke førstedagen.

Teknologien spiller en større og større rolle ved Main Event. Den nyeste teknologiske landvinding, iPhone, var endda genstand for en hel ny regel på dag 1d. WSOP annoncerede at siden iPhone har mulighed for både at være mobiltelefon og musikafspiller, så vil de ikke være tilladte ved bordene. På dag 1c var de efter sigende tilladt, men du har man truffet den endelige afgørelse, og den må ikke anvendes.

Der blev givet forskellige straffe i løbet af dagen, men en enkelt underlig straf involverede en spiller ved navn David Ritter. Efter en modstander smed sin hånd, rakte Ritter sin hånd henover bordet, og vendte modstanderens kort. Ritter fik en straf på en enkelt runde, men han nægtede at tage imod straffen, og dealeren gav ham fejlagtigt endnu en hånd. Den hånd blev dømt død, og flere officials blev kaldt til for at håndhæve straffen. "Dette er et meget stort brud på etiketten hr." sagde en official, og Ritter blev tvunget til at udstå straffen.

Da dagen (og natten, spillet stoppede klokken 03.30) var ovre, var det Josh Evans der var i spidsen, med 237.300 i chips, Med Gary Styczynski, Bill Edler og Matt Keikoan blandt forfølgerne. Den komplette top ti for dag 1d ser sådan her ud:

Josh Evans — 237.300

Kevin Kim — 196.100

Jose Barbero — 172.600

Cyril Bensoussan — 172.200

Gary Styczynski — 169.200

Bill Edler — 168.000

Matt Keikoan — 164.100

Brent Sheirbon — 160.700

Hooman Nikzad — 160.200

Robby Rose — 160.100

Andre spillere der er godt med er Dan Heimiller, Ted Forrest, Chip Jett, Sorel 'Imper1um' Mizzi, Mike Laing, Mickey Mills, Andrew Webking, Sirous Jamshidi, Anthony Lellouche, Thor Hanson, Thanh Tran, Michael Binger og danske Gus Hansen. Alle der klarede sig igennem her, spiller ved dag 2b onsdag.

Du kan følge hele Main Event live her på PokerNews, ved at gå ind på vores live opdatering.

More Stories

Hvad mener du?