WSOP opdatering – event #50 – Robert Mizrachi vinder titlen for næsen af Rene Mouritsen

WSOP opdatering – event #50 – Robert Mizrachi vinder titlen for næsen af Rene Mouritsen 0001

vinder titlen for næsen af Rene Mouritsen

Ved et stjernebesat finalebord vandt Robert Mizrachi over blandt andre pokerlegenden Doyle Brunson og svenske Patrik Antonius og blev dermed den første af Mizrachibror der sikrede sig et WSOP bracelet. Den hårdeste kokurrent var dog ikke en af de to førnævnte koryfæer, det var danske Rene Mouritsen.

Der var 314 spillere med fra starten af denne turnering, deriblandt den måske største af dem alle, Doyle Brunson, der forsøgte at vinde sin 11. WSOP titel. Brunson stod dog foran et meget stærkt finalebord, med Tommy Ly i toppen, Mizrachi som nummer to, og andre spillere som Antonius, Marco Traniello (der var ved sin tredje finale i årets WSOP), og danske Mouritsen der tidligere er blevet nummer to ved event #40. Chipsene og sæderne var fordelt således:

Sæde 1: Doyle Brunson — 510.000

Sæde 2: Patrik Antonius — 650.000

Sæde 3: Marco Traniello — 420.000

Sæde 4: Rene Mouritsen — 775.000

Sæde 5: Tommy Ly — 1.895.000

Sæde 6: Jonas Flug-Entin — 445.000

Sæde 7: Steve Sung — 175.000

Sæde 8: Stephen Ladowski — 360.000

Sæde 9: Robert Mizrachi — 1.090.000

Steve Sung startede dagen meget presset, med meget få chips, og på dagens anden hånd forsøgte han sig. Han gik all-in mod Traniello efter et flop på {q-Clubs}{10-Spades}{9-Spades}. Traniello havde Q-Q-7-4 og ramte dermed tre damer, mens Sung med A-A-K-9 godt nok havde et overpar, men stadig havde brug for hjælp. Men den knægt han manglede for at få sin straight kom ikke, og han sluttede sit andet finalebord ved årets WSOP som nummer ni ($50.177).

Jonas Flug-Entin var den næste der måtte sige farvel, da hans tre ens ramte ind i Mizrachis bedre kicker efter et flop med {10-Hearts}{8-Hearts}{8-Spades}. Mizrachi forhøjede Flug-Entin, der besvarede det med at gå all-in med sine {k-Clubs}{8-Clubs}{7-Clubs}{4-Spades}. Turn og river ændrede ikke noget, og Mizrachi eliminerede Flug-Entin med {a-Diamonds}{q-Clubs}{8-Diamonds}{7-Spades}. Flug-Entin fik $69.363 for det der var hans tredje pengepræmie ved årets WSOP.

Mindre end en time senere var det også ovre for Stephen Ladowski på syvendepladsen ($92.975). Mizrachi kaldte Ladowskis all-in med {10-Diamonds}{10-Spades}{8-Clubs}{7-Hearts}, efter et flop på {9-Diamonds}{4-Diamonds}{2-Clubs}. Ladowski vendte {9-Hearts}{3-Diamonds}{3-Spades}{5-Spades}, og var et stykke efter Mizrachis par ti. Ladowski ramte dog tre treere på turnkortet {3-Hearts}, men Mizrachi ramte en af to mulige outs da riverkortet var {10-Hearts}. Ladowskis syvendeplads var hans bedste ved dette års WSOP, og imponerende nok hans femte pengeplacering i år.

Mizrachi og Patrik Antonius var de mest offensive i løbet af eftermiddagen, og vandt små pots her og der, uden der for alvor var nogle store hænder. Ikke før Antonius kom op imod Doyle Brunson. Antonius gik all-in da han havde top-par på et bord der viste {9-Clubs}{6-Diamonds}{5-Spades}, og Brunson kaldte med {j-Clubs}{7-Diamonds}{6-Hearts}{5-Hearts}, hvilket gjorde at han var et stykke foran Antonius' {a-Clubs}{q-Spades}{9-Hearts}{3-Spades}. Men endnu engang ændrede turnkortet magtforholdet, da der blev vendt {q-Diamonds}, så Antonius pludselig havde de to højeste par. Riverkortet {7-Clubs} hjalp ikke Brunson, der nu pludselig var den der havde færrest chips.

I den næste havle times tid vandt Brunson et par pots, inden han og Antonius igen var oppe imod hinanden. Antonius forhøjede igen mod Brunson med top-par, Antonius havde {j-Clubs}{9-Clubs}{7-Spades}{6-Diamonds}, floppet var {9-Hearts}{5-Clubs}{2-Clubs}. Brunson førte med {a-Hearts}{q-Diamonds}{j-Spades}{9-Spades}, men igen kunne Brunson se det skifte på turnkortet, {10-Clubs} gav Antonius en flush. {q-Hearts} på river ændrede intet, og Antonius vandt endnu en stor pot.

Det blev også Antonius der gjorde det helt ovre med Brunson, da han på den næste hånd ramte to par, syvere og treere, på et bord med {a-Clubs}{7-Hearts}{3-Diamonds}{10-Spades}{5-Clubs}. Brunson vandt $123.967 for sjettepladsen, og Phil Hellmuth har stadig rekorden for flest WSOPtitler alene.

Mizrachi havde indhentet chipleader Tommy Ly tideligt, og han var chipleader store dele af dagen. Men midtvejs i finalen begyndte Rene Mouritsen at vise tænder, han gik all-in før floppet med {a-Spades}{a-Diamonds}{k-Diamonds}{q-Clubs}, og Mizrachi kaldte med {a-Clubs}{a-Hearts}{8-Hearts}{5-Diamonds}. Floppet var {j-Hearts}{10-Hearts}{9-Diamonds}, og det gav Mouritsen en straight med kongen som højeste kort, men det efterlod også Mizrachi med en række outs, f.eks. til at ramme flush i hjerter. Men turn og river var {8-Clubs}{2-Diamonds}, og pludselig var danskeren i front for en af de mest prestigefyldte pokerturneringer i verden.

Mizrachi kæmpede sig dog hurtigt tilbage, da han fordoblede mod Antonius. Efter dette eliminerede Mizrachi Marco Traniello på femtepladsen ($156.435), da han ramte 'Broadway straight' på en hånd hvor han sad med {a-Spades}{q-Spades}{j-Spades}{7-Spades}. Traniello kaldte Mizrachis all-in med {q-Hearts}{9-Clubs}{2-Clubs}{2-Diamonds} udfra et bord der viste {a-Diamonds}{10-Diamonds}{2-Clubs}{k-Clubs}. Med en river på {4-Diamonds} ramte Traniello ikke sin fjerde toer eller en flush, og han måtte sige farvel til sit tredje finalebord ved årest WSOP.

Ly var nu den eneste tilbageværende spiller med under en million i chips, og han gik inden længe all-in med {a-Diamonds}{k-Clubs}{10-Spades}{2-Spades}. Rene Mouritsen kaldte ham med {a-Spades}{q-Spades}{q-Diamonds}{2-Diamonds}, og bordet med {8-Hearts}{7-Diamonds}{3-Clubs}{4-Diamonds}{8-Spades} hjalp ikke Ly. Det blev til en fjerdeplads for Ly, hans anden Omaha event i WSOP 2007 der endte med en pengepræmie, denne gang på $209.564, hvilket er hans største pengepræmie i WSOP til dato.

Patrick Antonius havde nu færrest chips af de tilbageværende, men det kurrerede en royal flush imod Robert Mizrachi. Det var et bord på {k-Spades}{j-Spades}{10-Spades}{j-Diamonds}{9-Clubs}, der gav Mizrachi et fuldt hus, men Antonius vendte {a-Spades}{q-Spades}-x-x. Det gjorde at de tre spillere nu lå forholdsvist tæt på hinanden, stadig med Rene Mouritsen i føresædet.

Sæde 2: Patrik Antonius — 2.300.000

Sæde 4: Rene Mouritsen — 2.500.000

Sæde 9: Robert Mizrachi — 1.450.000

De tre spillere kæmpede i næsten to timer, før det var ovre for Antonius. Først tabte han en stor pot til Mizrachi der ramte en straight, og kort efter gik han all-in før floppet med {a-Diamonds}{k-Spades}{8-Hearts}{2-Spades}. Mizrachi kaldte med {a-Clubs}{a-Spades}{6-Spades}{5-Clubs}, og bordet hjalp ingen af hænderne, og Mizrachi havde dermed slået endnu en spiller ud. Antonius fik $311.394 for tredjepladsen, der også var hans bedste WSOP placering nogensinde.

Rene Mouritsen sad nu heads-up med Mizrachi, desværre så det sort ud for danskeren der kun havde 1,71 million i chips, mod Mizrachis 4,685 millioner. Det tog heller ikke meget mere end ti hænder før Mouritsen måtte vinke farvel til sejren og sit første WSOP bracelet. Efter et flop på {q-Spades}{9-Diamonds}{3-Diamonds} gik Mizrachi all-in med {10-Spades}{9-Clubs}{9-Hearts}{5-Hearts}. Og han var langt foran Mouritstens {a-Spades}{q-Clubs}{7-Diamonds}{6-Diamonds}. Mizrachi skulle undgå en ruder på de to sidste, og så var sejren hans. Det lykkedes ham da der kom {5-Clubs} og {6-Spades}. Mouritsen måtte dermed tage til takke med sin anden andenplads ved dette års WSOP, men endnu engang fik han vist at han kan spille med blandt de allerbedste, og han fik da også $464.877 ud af anstrengelserne. Mizrachi fik lidt mere, nemlig et bracelet, et Corum ur og $768.889.

Slutstilling og præmier

1. Robert Mizrachi — $768.889

2. Rene Mouritsen — $464.877

3. Patrik Antonius — $311.394

4. Tommy Ly — $209.564

5. Marco Traniello — $156.435

6. Doyle Brunson — $123.967

7. Stephen Ladowsky — $92.975

8. Jonas Flug-Entin — $69.363

9. Steve Sung — $50.177

More Stories

Hvad mener du?