WSOP overblik – 1. juli – Bracelets til Rodman og Amit

WSOP overblik – 1. juli – Bracelets til Rodman og Amit 0001

Juli-delen af WSOP 2007 begyndte med fem forskellige events, heriblandt to finaler. Blair Rodman og Rafi Amit var dagens to sejrsherrer. Rodman tog sig af $2.000 No Limit Hold'em titlen, mens Amit vandt $1.000 Deuce-to-Seven Triple Draw turneringen. Den store $1.500 No Limit event begyndte Lørdag, og spillede sig i løbet af søndagen frem til finalebordet. To andre turneringer, heriblandt en $10.000 Pot Limit Omaha begyndte Mandag.

Rodman begyndte dagen midt i feltet af event #47, en $2.000 No Limit Hold'em, med Steve 'Stan' Crawford i spidsen og Roland de Wolfe, Anna Wroblewske og Joe Pelton blandt forfølgerne. Til sidst blev det en duel mellem Rodman og Amato Galasso, hvor Rodman ramte når han behøvede det, og dermed vandt han bracelet og førstepræmie på $707.898. Galasso fik $448.808 for sin andenplads.

Amits triumf fandt sted i event #48, en $1.000 Deuce-to-Seven Triple Draw, hvor han overvandt den førende Jon Shoreman, og til sidst vandt i heads-up mod Lenny Martin. Det var Amits andet bracelet, og udover det fik han $227.005 i præmiepenge.

I event #49, en $1.500 No Limit Hold'em var det rekordstore startfelt på 3.151 nede på 218 spillere, der begyndte andendagen velvidende at de allerede var i præmiepengene, men stadig med lange udsigter til finalebordet. Da dagen var ovre havde man fundet frem til finalebordet, med Taylor Douglas i spidsen med 2,6 millioner i chips, hvilket var over dobbelt så meget som sine nærmeste forfølgere, Leandro Pimentel, John Hunt og Greg 'FBT' Mueller.

I event #50, en $10.000 Pot Limit Omaha World Championship, var der 314 spillere til start, og med mange prominente navne iblandt. 54 overlevede førstedagen, med Jonas Flug-Entin og Dau Ly som chipleadere i en turnering der også stadig indkluderede Patrik Antonius, Michael Mizrachi og John Duthie. Scotty Nguyen, Marco Traniello, Andy Bloch, Annie Duke, Eric Froehlich, Greg Raymer, Doyle Brunson og andre var også stadig med.

Event #51, en $1.000 S.H.O.E., tiltrak 730 deltagere. Denne event fungerer som H.O.R.S.E., blot uden en Razz-del. Efter første dag var der 146 overlevende tilbage. Susie Genard førte efter førstedagen, lidt foran Barry Hartheimer.

Der er nu kun få events tilbage inden torsdagens "Satellite Day" og fredagens start på Main Event.

More Stories

Hvad mener du?