WSOP opdatering – Event #46 – Tom Schneider vinder sin anden WSOP 2007 event

WSOP opdatering – Event #46 – Tom Schneider vinder sin anden WSOP 2007 event 0001

Tom Schneider blev den første til at vinde to bracelets ved World Series of Poker 2007, da han Lørdag vandt sin anden turnering, event #46, en $1.000 Seven Card Stud Hi/Lo. Schneider overlevede et felt på 668 spillere, og vandt bracelet og $147.713 i præmiepenge. Schneiders første WSOP bracelet kom for et par uger siden i event #5, en mixed Omaha/Stud Hi Lo event, med et buy-in på $2.500. Schneider startede dengang finalebordet som chipleader, en bedrift han gentog i event #46.

Finalebordet så således ud fra starten af dagen:

Sæde 1: Hoyt Verner — 129.000

Sæde 2: Scotty Nguyen — 203.000

Sæde 3: Hieu "Tony" Ma — 60.000

Sæde 4: Saundra Taylor — 202.000

Sæde 5: Tom Schneider — 275.000

Sæde 6: Tommy Hang — 110.000

Sæde 7: Miguel de la Cruz — 253.000

Sæde 8: Woody Deck — 110.000

Woody Deck tabte tidligt en stor hånd til Miguel de la Cruz, og det gjorde ham til den første der forlod det hårdt spillede finalebord. Startende med Decks ottendeplads ($11.063), tog det ikke meget mere end fire timer at færdiggøre finalebordet, hvilket er meget kort tid for en limit turnering.

Tommy Hang var den næste der blev slået ud, da Schneider gav ham nådesstødet, han sluttede som nummer syv ($14.711), da Schneider ramte en straight på seventh street og vandt den store pot, ingen af dem formåede at kvalificere en hånd til low.

Hieu 'Tony' Ma blev slået ud kort efter, og han sluttede dermed sit tiende WSOP finalebord på sjettepladssen, hvilket gav ham $19.170. Ma startede dagen med meget få chips, og overlevede flere all-ins indtil Scotty Nguyen havde et par fire som han kunne kombinere med syvere til at lave et fuldt hus.

Under en time efter at det var farvel til Ma, var det også farvel til Saundra Taylor, der var ved sit første WSOP finalebord, og fik en femteplads ($24.619) ud af det. I en pot med de la Cruz og Hoyt Verner, forhøjede Taylor på third street med {s2} som door card, og både de la Cruz og Verner kaldte. På fourth street forhøjede Verner med {4-Spades}{2-Hearts}, og de la Cruz kaldte med {4-Diamonds}{k-Clubs}. Taylor kaldte og var dermed all-in med {2-Spades}{q-Clubs}. De la Cruz smed sine kort da {2-Diamonds} kom på fifth street. Verner fik et {a-Hearts}, og han ramte sit "wheel" på sixth street, hvilket var nok til at sende Taylor ud.

Med fire spillere tilbage gik Tom Schneider for alvor igang med at jagte sit andet bracelet, og han vandt flere store pots fra de la Cruz, inden de la Cruz og Scotty Nguyen blev slået ud på to hænder lige efter hinanden. Hoyt Verner eliminerede Nguyen da hans par es slog Nguyens par fem. Vinderen af Main Event i 1998 sluttede som nummer fire ($31.610), hvilket var hans 32. pengepræmie ved WSOP, og hans andet finalebord i år.

De la Cruz, en 28-årig spiller fra Florida var den næste der gik ud, da han ikke kunne ramme en straight, og Schneiders par syv blev derfor den bedste hånd. Hans tredjeplads gav ham $51.670, hans første store pengegevinst, og hans første finalebord ved WSOP.

Tom Schneider og Hoyt Verner startede heads-up næsten lige i chips, med Verner med en smal føring, 670.000 mod 620.000. Denne turnering gav Verner sin bedste WSOPplacering nogensinde, i 2006 sluttede han som nummer seks i en tilsvarende event, hvilket hidtil var hans bedste resultat, og hans hidtil eneste WSOP pengepræmie. Heads-up varede lidt over en time, hvor begge spillere hele tiden forsøgte at tiltvinge sig overtaget.

Efter en times heads-up havde Schneider dobbelt så mange chips som Verner, hvilket dog skulle vare kort da Verner vandt en meget stor pot med et par konger. Men Schneider genvandt chiplead på næste hånd da et bord med {6-Diamonds}{5-Clubs}{8-Clubs}{7-Diamonds} gav Verner for mange trusler, så han blev nødt til at folde. Det tog kun et par hænder mere før Schneider kunne vinde den sidste pot, og fortjent modtage sit andet bracelet ved årets WSOP.

På den sidste hånd forhøjede Verner med {a-Clubs} oppe, og Schneider kaldte. På fourth street havde Schneider {4-Spades}{2-Spades} imod Verners {a-Clubs}{q-Clubs}. Verner forhøjede og Schneider kaldte. På fifth street gik Verner all-in med {a-Clubs}{q-Clubs}{7-Hearts} imod Schneiders {4}{2-Spades}{k-Clubs}. Schneider havde to par, og Verners ene par kunne intet gøre. Hvilket slog Verner ud med $82.064.

Schneider, der er veteran indenfor cash games, og har skrevet bogen "Oops! I Won Too Much Money!" modtog $147.713 for førstepladsen, sammen med sit andet World Series of Poker bracelet i 2007. Det var hans tredje præmieplacering i år, han kommer fra Arizona og skriver om poker og er medvært på et populært poker podcast. Schneider har nu et par ekstra kapitler til andet oplag af sin bog, der "giver et unikt syn på hverdagsoplevelser fra forretninger, poker og livet."

Slutstilling og præmiepenge:

1. Tom Schneider — $147.713

2. Hoyt Verner — $82.064

3. Miguel de la Cruz — $51.670

4. Scotty Nguyen — $31.610

5. Saundra Taylor — $24.619

6. Hieu "Tony" Ma — $19.170

7. Tommy Hang — $14.711

8. Woody Deck — $11.063

More Stories

Hvad mener du?