European Poker Ranking – Søren Kongsgaard nummer 2

European Poker Ranking – Søren Kongsgaard nummer 2 0001

Efter at den kun 19-årige Søren Kongsgaard bragede ind på pokerscenen med sin tredjeplads ved EPT i Monaco, er han nu også at finde på European Poker Rankings, hvor han ligger på andenpladsen, og som eneste dansker er i top ti. Ellers er det en blandet landhandel der dominerer listen, med mange forskellige nationaliteter, den føres af tyske Andreas Krause.

Listen er stadig så tæt, at et enkelt stort resultat kan sende en spiller helt til tops. Kongsgaard er lidt over 1.000 point bag den førende. Bagved Kongsgaard ligger blandt andre Dave Smith fra England, og svenske Samir Shaktoor, alle i den grad med i konkurrencen der først afgøres til December. Med WSOPE lige om hjørnet, og den fjerde sæson af EPT undervejs er der stadig masser af point at hente indtil December.

Tidligere har European Ranking været besat af briter, men i år har skandinaverne virkelig gjort deres indhug. Udover Kongsgaard og Shaktoor, bliver tiendepladsen delt af norske Andreas Hoivold og svenske Magnus Petersson. Rangeringerne bestemmes af slutplaceringer, buy-in og antallet af spillede turneringer i Europa.

Hvis du vil se hele ranglisten kan den findes på www.pokerineurope.com, her ser man også at Peter Jepsen ligger på en 26. plads, selvom han kun har spillet en enkelt pointgivende event.

Vinderen af denne rangliste vil få £20.000 i præmiepenge fra Mansion Poker udover den prestigefyldte titel. Det bliver derfor spændende at følge de danske aktører i de kommende måneder, for at se om den danske pokerinvasion fortsætter.

Top ti ser i øjeblikket sådan her ud:

1. Andreas Krause (Tyskland) 5.635

2. Søren Kongsgaard (Danmark) 4.450

3. Dave Smith (England) 4.240

4. Erich Kollmann (Østrig) 4.085

5. Samir Shakhtoor (Sverige) 3.940

6. Sebastian Ruthenberg (Tyskland) 3.885

7. Dave Colclough (Wales) 3.700

8. Yevgeniy Timoshenko (Rusland) 3.575

9. Mazhar Nawab (England) 3.404

10. Magnus Petersson (Sverige) 3.300

10. Andreas Hoivold (Norge) 3.300

Red. Note: Få en stor bonus på $500, og muligheden for at spille en lang række turneringer, når du bliver en del af Mansion Poker.

More Stories

Hvad mener du?