Interview med WSOPs 'Player of the Year' – Tom Schneider, del 2

Interview med WSOPs 'Player of the Year' – Tom Schneider, del 2 0001

I første del af PokerNews' store interview med WSOPs 'Player of the Year' 2007, Tom Schneider, fortalte han i detaljer om den første af sine to sejre ved WSOP 2007. I dagens konkluderende del fortæller han om sine tanker om at vinde sit andet bracelet og fortæller om duellen med Jeffrey Lisandro om at vinde WSOP 'Player of the Year'. Og meget mere.

PN: Videre til det andet bracelet, endnu engang stud-8! Hvordan var denne event anderledes fra den mixed event tidligere under WSOP? Du havde i hvert fald spillet poker i ugevis på det her tidspunkt.

TS: Ja. For det første havde jeg et helt andet perspektiv på muligheden for at nå et finalebord og muligheden for at vinde et finalebord. Tre gange i løbet af turneringen havde jeg få chips. Så tre separate gange, ikke i træk, var jeg meget presset. Men jeg beholdt den samme attitude, den var; "Jeg vil ikke lade dem få mine chips let. Det bliver hårdt for dem at få mine sidste chips her."

Jeg blev ved og blev ved og mod afslutningen af andendagen fik jeg lidt tur i den. Da vi nåede finalebordet var jeg faktisk chip-leader, hvilket var et meget dårligt billede på hvordan turneringen egentlig havde formet sig.

PN: Det så umiddelbart ud til at dette finalebord var lidt lettere end dit første. Scotty Nguyen var med, Tony Ma var der også, men med få chips. Du var chipleader da i startede finalen. Hvordan var din fornemmelse da du gik ind til denne finale?

TS: Jeg var ikke specielt selvsikker selvom jeg var chipleader, på den måde var der ikke den store forskel på hvordan jeg gik ind til finalerne. Men jeg havde alligevel en vis selvsikkerhed da jeg syntes jeg havde spillet mit livs stud-8. Det gav mig også en tro på det da jeg opdagede at 4-5 af spillerne ved finalebordet var spillere jeg aldrig havde set før. Bare fordi man er berømt er man ikke en god pokerspiller, men hvis du er blevet berømt må du også have skabt et resultat der har gjort dig berømt. Her var der mange jeg ikke kendte. Tony Ma og Scotty Nguyen var vidst de eneste ved finalebordet jeg kendte.

PN: Heads-up-delen var lang. Tre en halv times heads-up uden pauser. I var næsten lige da i kom til heads-up, og du var oppe mod Hoyt Verner der blev sekser i samme event sidste år. Hvad var dine tanker der?

TS: Jeg følte at han havde spillet virkeligt tight til at starte med og også da de første begyndte at falde fra. Men så åbnede han sit spil da det blev heads-up og det overraskede mig. Så jeg følte at jeg skulle ændre strategi mod ham. Han spillede mange hænder og spillede dem meget aggressivt, så jeg ændrede stil og begyndte at spille mere tilbageholdent og spillede kun de meget solide hænder. Så han bragte sig i spidsen og så ud til at ville vinde det, så jeg sagde til mig selv "jeg bliver nødt til at ændre strategi nu," det gjorde jeg så og pludselig begyndte jeg at få nogle hænder.

Mod slutningen var det en stor hjælp at min kone og en masse venner var der. Jeg tror ikke der var nogen som helst blandt publikum der heppede på ham. Det lyder underligt at det skal betyde noget i poker, men når der bliver jublet hver gang modstanderen tager en pot eller måske bare blinds, mens der er bomstille når man selv vinder en pot, så må det være demoraliserende.

Mod slutningen vandt jeg nogle hænder i træk og publikum jublede hver gang, det virkede lidt som om han næsten kastede håndklædet i ringen. Måske var han overvældet. Præcis hvad der skete ved jeg ikke – men på den sidste hånd forhøjede han i en situation hvor det var næsten utænkeligt at jeg ville folde. Han havde endnu ikke en hånd at spille men forhøjede alligevel. Han håbede at fange en low eller en straight. Det virkede lidt opgivende og det var et ret dumt tidspunkt at raise på.

PN: Før nævnte du at du havde kone og venner blandt publikum. Var det nærmest som at spille på hjemmebane?

TS: Ja, det vil jeg tro! Jeg tror du har ret i det. Det er underligt. Som jeg sagde så burde det ikke betyde noget i poker. Jeg har altid tænkt at selvom jeg ikke har nogen bag mig så betyder det intet, jeg vil stadig spille på den samme måde. Men jeg tror at det betyder noget når man taber hænder og publikum råber imod dig – ikke at de råbte mod ham, de råbte på mig – jeg tror det har en psykologisk betydning.

PN: Der var stadig et par spillere der kunne vinde 'Player of the Year' på det tidspunkt. Jeffrey Lisandro var stadig med i kampen. Tænkte du på titlen som 'Player of the Year' på det tidspunkt?

TS: Da jeg blev firer i en tidligere vent tænkte jeg på den. Det var stadig tidligt og jeg førte 'Player of the Year' på det tidspunkt. Derefter var der et par spillere der overhalede mig, Jeff Lisandro, Rob Mizrachi og jeg mener også Phil Hellmuth. Jeg faldt længere og længere ned af listen.

Da jeg så vandt mit andet bracelet var der kun få spillere tilbage der kunne overhale mig. Det var interessant fordi Jeffrey Lisandro og jeg kæmpede meget længe, vi kom begge næsten i pengene i deuce-to-seven no limit, hvilket er en meget sjov turnering. Jeg lavede faktisk et 'save' med Jeffrey – jeg betalte ham $5.000 hvis jeg blev 'Player of the Year' og hvis han vandt ville han give mig $11.000. Jeg har ikke fortalt nogen om det. Han kom op til mig og sagde: "vil du være med til at lave et 'save'?", så derfor betalte jeg ham $5.000 da jeg vandt, havde jeg tabt havde jeg fået $11.000. Hvilket jo havde været et plaster på såret.

PN: Et lille et!

TS: Lige præcis

PN: Bryder du dig stadig ikke om stud-8 eller har du ændret mening nu?

TS: Jeg synes ikke spillet er specielt interessant hvis du spiller mod en flok spiller der kender spillet. Hvis du spiller mod nogen der ikke kender spillet så godt, så er det et virkeligt godt spil. Det er dog stadig meget kedeligt, da der ikke er meget kreativitet involveret. Jeg kan lide spil hvor der er mere kreativitet og stud-8 er meget ligefremt. Det gode ved stud-8 som jeg kan lide, er at det handler om at presse folk til at spille dårlige hænder og presse dem fra at spille gode hænder. Det er den strategiske del som jeg godt kan lide, men det er ikke helt nok til at jeg synes det er vildt interessant. Jeg synes stadig det er et ret langsomt spil.

PN: Hvad synes du så er interessant pokervarianter?

TS: Det er nogle af de cash-games hvor jeg klarer mig bedst. Jeg mener alle kan spille hold'em forholdsvist godt. Jeg tror jeg er en god hold'emspiller – jeg blev toer i det første bord i shootoutturneringen og kom i finalen i samme turneringe sidste år. Jeg er en rimelig limit hold'emspiller og jeg er en rimelig no-limit hold'emspiller, men det er de fleste jo – Jeg kan lide at være god til et spil som andre ikke spiller så ofte, det giver mig en fordel.

PN: Ja, hvor mange rigtigt gode deuce-to-sevenspillere er der? Sikkert kun en håndfuld.

TS: Præcis. Måske fem eller ti der er i verdensklasse. Og verdensklasse hold'emspillere? Der er måske 500, måske 1.000!

PN: Lad os snakke om din bog ' Oops! I Won Too Much Money!' hvad handler bogen om?[/I]

TS: Det er ikke en bog om pokerstrategi. Det er mere om livserfaring. Det er om oplevelser på arbejdet, i pokerverdenen og i livet som sådan, hvad jeg har lært af disse oplevelser og hvordan moralen af oplevelser forskellige steder i livet kan være den samme. Der er 61 kapitler med korte historier der omhandler poker og forretninger og hvordan de relaterer til hinanden. Jeg opsummerer til sidst med det jeg kalder 'vinder-visdom', hvilket er en slags opfølgning på hvad jeg har lært af de forskellige historier. Jeg forsøger at gøre det kreativt og sjovt, og ikke bare som en A+B=C.

PN: Har forsiden, hvor man ser {7-Clubs}{2-Diamonds}, nogen speciel betydning?[/I]

TS: Ja. Betydningen er at det er den værste pokerhånd du kan få. Og det den fortæller er at "du behøver ikke at have den bedste hånd for at være succesfuld i livet." Alle spiller når de har to esser eller es-konge, men det jeg gerne vil frem til er at det handler om at spille de hænder man får tildelt så godt som man nu engang kan. Livet byder ikke kun på A-A.

PN: Hvordan blev du en del af Pokerati, en side der ser ud til primært at henvende sig til spillere fra Texas, du er jo fra Phoenix?

TS: Det er en sjov historie – jeg tog til Dallas for at holde en tale omkring min bog til en flok forretningsmænd. Blandt publikum var Karridy Askenasy. Det sjove var at da jeg var i Texas for at promovere bogen sagde de "hey, der er en fyr der afholder en pokerturnering mens du er her og han er om nogen Texas' mr. Poker". Så jeg spillede i turneringen og vandt den. Dan Michalski, der ejer Pokerati, var den fyr der afholdt turneringen. Så jeg lærte Dan at kende ved at vinde hans turneringen. Det er lidt sjovt, for jeg følte mig mere presset til at klare mig godt, da jeg sad og var oppe imod de gutter fra Texas.

Så jeg vandt turneringen og afholdt dagen efter min tale og fyren der blev nummer to i Pokerati Invitational kom og hørte min tale. Han ville høre hvad jeg havde og sige og så sagde han selv "Jeg har planer om at lave et radioshow, kunne du tænke dig at lave det sammen med mig?". Så startede vi 'Beyond the Table,' og så ville vi have en der kunne holde lytterne opdaterede med nyheder fra pokerverdenen så vi spurgte Dan om han ville være med. Så det er sådan vi tre endte med at lave radio sammen. På et tidspunkt sagde Dan så "hvis du får lyst til at skrive for Pokerati ville jeg elske at lade dig gøre det." Jeg tror også Dan var interesseret i at have en udenfor Texas med på vognen – ikke fordi han vil væk fra sine Texas-rødder eller at han ikke kan lide dem. Men han vil gerne have at Pokerati bliver en side for alle indenfor pokerverdenen, ikke bare en Texas-side.

PN: Hvad er 'Beyond the Table' om? Er det et radio-show om poker?

TS: Det er en poker podcast og showet handler om poker, men vi taler ikke om poker-strategi. Vi har fake-interviews med kendte pokerspillere og vi tager lidt pis på dem. Det er meningen at det skal være et underholdningsshow med poker som den røde tråd. Men det handler ikke om at vi sidder og siger "hvordan ville du spille A-K..... bla bla bla." Det snakker vi slet ikke om. Det er der allerede så mange shows der handler om. Vi taler om poker på en sjov og ufokuseret måde. Det skal være underholdende og få folk til at grine og more sig med poker.

PN: Hvad er dine kommende planer mht. Poker?

TS: Jeg har taget en lille pause og skal derefter i gang med flere WSOP Circuit events. Jeg spiller sandsynligvis også nogle WPT events, men jeg vil også have nogle pauser fra poker. Jeg spillede konstant i to måneder – måske omkring 15-17 timer om dagen i to måneder. Tro det eller lad være engang ville jeg have elsket at spille så meget, og ville sikkert gerne have haft mere. Men nu er jeg blevet ældre og en pause fra pokeren kan jo passende bruges til at spille noget golf. Men jeg vil stadig spille nogle events rundt omkring.

More Stories

Hvad mener du?