Er golf det nye poker?

Er golf det nye poker? 0001

Golf er godt på vej til at blive det nye poker. Hvis du er i Las Vegas og har en pause fra pokerbordene, så kan du altid gå ned til putting-green hvis du har lyst til at bette lidt. For et par måneder siden blev World Series of Golf organiseret, med regler så spillerne kan gå en runde golf hvor de better, har antes og kan folde på hvert hul.

Så kom det berygtede væddemål hvor Erick Lindgren gennemførte fire runders golf, alle på under 100 slag. Det skete i Las Vegas' ekstreme varme og uden caddie. Erick Lindgren blev $340.000 rigere på den bedrift. En artikel om den begivenhed kan læses her.

Nu har de professionelle organiseret en turnering mellem high stakes cash spillere, hvor der er $9 millioner på spil. Doyle Brunson og Dewey Tomko invitationals første runde blev spillet i midten af august og holdene var som følger:

Hold 1: Doyle Brunson, Vince Van Patten, Dewey Tomko.

Hold 2: Erick Lindgren, Daniel Negreanu, Josh Arieh

Hold 3: Russ Hamilton, Phil Hellmuth, Bill Walters

Det blev en festlig dag hvor spillerne på hvert hul puttede for flere penge end vi fleste andre nogensinde kommer i nærheden af. Der var en række regler inden eventen begyndt, de mest interessante var:

• Alle putts skal holes, ingen bliver givet

• Enhver type putter er tilladt

• Alle former for vaseline og klister må bruges på køllerne

• Der vil ikke blive spillet med handicap. Spillerne får tee-steder efter evner for at gøre det jævnbyrdigt

• Enhver putting-stil må bruges, dog må der ikke bruges "billiard-stød"

Der blev spillet god golf, og drillerierne var mange blandt de professionelle. Phil Hellmuth fik en pris, for at være iført dagens suverænt korteste shorts og spillerne omkring ham, var ikke sene til at påpege at han måske ikke var manden der skulle vise så meget ben. Vince Van Patten var ulasteligt klædt og tog prisen som dagens bedst klædte. Imens de andre gik op i påklædningen fokuserede Doyle Brunson mest på at få sat så mange "doyles-room"-klistermærker på Daniel Negreanus bag som muligt.

For tilskuerne var det ekstremt at se ni venner være så afslappede på en dag hvor der var 1 million dollars på spil per hul. Det rørte tilsyneladende ikke spillerne der hyggede sig og gav hinanden en venskabelig dyst.

Hvem der egentlig vandt mest var der ikke så stor sikkerhed omkring. Det er så sandelig en afslappet tilgang til et spil om mange millioner dollars.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?