Venetian Hotel og National Poker League (NPL) offentliggør samarbejde

Venetian Hotel og National Poker League (NPL) offentliggør samarbejde 0001

Direktørerne fra Venetian Resort Hotel Casino og National Poker League (NPL) holdt en fælles pressekonference forleden, hvor de annoncerede at de indgår et partnerskab der vil bringe Vegas Open 2007 og World Championship Tournament, der finder sted fra 24. November-5. December, til Venetian Poker Room i Las Vegas, Nevada.

Den anden årlige NPL Vegas Open er tidligere blevet afholdt på Caesars Palace, men flyttes nu til Venetian. Den vil bestå af fire indledende events med $2.500 i buy-in, der fører op til en $5.000 Main Event der spilles d. 30 November. Spillerne kan se frem til 5.000 i chips og levels på 40 minutter i hver af de indledende runder i no limit hold'em, mens deltagerne i Main Event vil starte med 10.000 i chips og spille levels på en time.

Las Vegas vil være det sidste stop på NPLs Global Tournament Circuit 2007, der også vil dække tre andre kontinenter, før den rammer den sidste destination i Nord-Amerika:

• UK Open, London 12.-18. August

• Asia Open, Manila 10.-14. Oktober

• Australia Open/PokerNews Cup, Melbourne 21.-29 Oktober

• Vegas Open, Las Vegas 24. November-2. December

• World Championship, Las Vegas 3.-5. December

NPLs World Championship Tournament kulminerer med en tredages $15.000 buy-in no limit hold'em event, der også skal spilles på Venetian. Spillerne vil starte med 30.000 i chips og der er blinds på 90 minutter. Vinderen fra hver Open-event vil deltage i championship eventen, der starter den 3. December.

"Det er ekstremt spændende da vi har arbejdet hårdt på at opnå et ry som en velfungerende, velstruktureret og spændende pokerturnering, med personale der er både venligt og kompetent," sagde Kathy Raymond, der er ansvarlig for Poker Room-delen af Venetian. "NPL har internationalt snit, og de passer perfekt ind i det miljø vi har her på Venetian."

Kathy var på scenen ledsaget af blandt andre Sam Riddle, der er præsident for Tv-afdelingen af NPL. Ifølge Riddle, vil alle de første episoder af NPL-sæsonen blive sendt ud til 150 millioner hjem.

Den professionelle Kirk Morrison og Las Vegas' store radiopersonlighed Dave Farra vil være værter ved hver af de 26 tv-programmer der laves. "Kirk og jeg som værter er en god kombination, for det er den samme kombination du ser ved flest pokerborde," sagde Farra, og fortsatte "Jeg tror jeg er en god pokerspiller.....Kirk er rent faktisk en god pokerspiller."

Til pressekonferencen var der også velkendte turneringsdirektører og specielle gæster fra Venetian, Matt Savage og Robert Daily, sammen med NPL-reporter Justin Huxley og Kyle Morris, og professionelle pokerspillere som Michael 'The Grinder' Mizrachi og David Plastik.

For at se mere om National Poker League, så kig ind på nplworldpoker.com.

More Stories

Hvad mener du?