Sextons hjørne - 7 - Dewey Tomko, del 1

Sextons hjørne - 7 - Dewey Tomko, del 1 0001

Der burde laves en film om Dewey Tomkos golfspil, poker og gambling udskejelser. Han har hidtil haft et fantastisk liv og er i dag muligvis på toppen af sin karriere! Lad os gå tilbage til årene 1970 til 1975. Efter sin afgangseksamen fra Salem College i Salem, West Virginia, underviste Dewey seks år i børnehaveklassen på Hanes Elementary School i Hanes, Florida. I løbet af disse år begyndte Dewey at spille med i større og større turneringer om aftenen, hvor han ofte vandt mellem $5.000 og $10.000. Dette var helt fantastisk for ham, da han som lærer i 1975 årligt tjente $6.700! Det var dog også en hård tid, hvor Dewey efter en nat med poker og 1-2 timers søvn tog på arbejde tidligt om morgenen. Han elskede børnene og jobbet, men det var dog lidt en underlig fornemmelse at tømme sine lommer for bunker at penge og så tage på arbejde for $35 om dagen!

Dewey mener dog ikke, at grunden til han sagde sit job op var poker. Det var golf! Han havde tabt $18.000 i en golfmatch, og næste dag skulle alle gutterne mødes igen og spille. Dewey kiggede om morgenen på telefonen og sagde til sig selv; "jeg må tilbage på golfbanen og vinde mine penge tilbage." Han tog derfor telefonen og ringede til skolens inspektør. Til inspektøren sagde Dewey; "jeg er ked af det, men du er nødt til at finde en anden til at undervise børnene i dag, da jeg bliver nødt til at sige mit job op. Jeg har ikke råd til at beholde jobbet. Jeg vil meget gerne betale for en vikar… bare sig hvor meget du skal bruge."

Forestil dig inspektørens reaktion, da han hørte, at en af sine lærere havde tabt $18.000 den forrige dag, og nu blev nødt til at vinde dem tilbage på golfbanen!

Således blev en af de helt store legender i pokerverdenen født. I dag bor Dewey stadig hjemme i Hanes City, Florida, hvorfra hele verden den 21. og 28. oktober fra kl. 15 til 17 på ESPN vil kunne følge den legendariske golf- og pokerkonge. Dewey vil her få en af hovedrollerne i første del af "High Stakes Entertainment", i Doyle Brunson og Dewey Tomko Golf Invitational. Dewey og otte andre high rollers vil her spille om $1.000.000 per hul i en ni-hullers match, som vil begejstre verden!! Herefter vil man kunne følge Dewey og hans gode ven Doyle Brunson på samme hold i en pokerturnering bestående af ni hold, hvor hovedpræmien bliver på $2.000.000. Dette er bare endnu en dag på kontoret for Dewey og Doyle!. I første omgang bliver udsendelsen svær at komme til for vi danskere, men der er håb om at den senere bliver lagt på nettet, tilgængelig for alle.

Dewey har i dag tre sønner – Derrick på 32, David på 28 og Drew på 25. Dewey mødte sin smukke kone Marianella for omkring tre år siden i Costa Rica, hvor han ejer et casino. Dewey mener, at Marianella er hele hans inspiration! Han roser ofte sin kone for at give ham lov til at gøre, det han gør så godt, samtidig med at hun formår at holde ham og hans prioriteter helt nede på jorden. De to er meget tætte og de laver alle ting sammen, og de ses ofte sammen hånd i hånd. Sammen lever de livet fuldt ud, hvad enten de er hjemme eller rejser rundt i verdenen. Dewey og Marianelle har aldrig været lykkeligere.

Dewey er indehaver af et par WSOP-rekorder, hvor den ene er for at have spillet Main Event 33 år i træk, hvilket er længere end nogen anden i historien. Selv Doyle Brunson droppede ud af WSOP'en i nogle få år, for at vise sin loyalitet overfor sin ven, Jack Binion, i Becky Binion Behnen æraen på the Horseshoe. En anden af Deweys rekorder, som han dog deler med T.J. Cloutier, er, at han to gange er blevet nummer to i finalen.

I WSOP Main Event finalen i 1982 var Dewey Tomko og Hall of Fame stjernen Jack Strauss oppe imod hinanden. På den sidste hånd havde Dewey A-4 mod Jacks A-10. Floppet var 4-5-6. De havde cirka lige mange chips, hvor Jack dog havde små 4.000 mere. Dewey var all-in på floppet i den første turnering med $1.000.000 til vinderen. På turn kom et kort der ikke ændrede noget, hvilket gjorde Dewey til kæmpe favorit for at vinde titlen. Faktisk var Deweys venner og TV-kommentatorer begyndt at cirkle omkring ham, for at ønske ham tillykke med sejren, da 13-mod-1 kortet kom på riveren… det var 10'eren! Jack Strauss vandt, men døde året efter på en kortklub i Californien. Dewey Tomko vandt $250.000 for at blive nummer to, og dette gav ham motivationen til at blive en succes og en af de bedste.

I 2001 var Dewey så igen heads up om mesterskabstitlen i WSOP'en. Denne gang var det imod Carlos Mortensen. På helt fantastisk vis kunne Dewey samle et par esser op på den sidste hånd. Carlos havde K-Q i ruder. Med alle pengene i puljen, var det et dramatisk flop med J-10-3 med to ruder. På turnkortet kunne man se endnu en 3'er, men så kom 9'eren på riveren, hvilket betød at Carlos Mortensen vandt titlen. Jeg var med som officiel Binion fotograf fra 1999 og 2002, og en af de ting jeg husker allerbedst, var at følge den ro og klasse, som Dewey udviste selvom han lige havde tabt en kæmpe sejr på gulvet. Jeg har aldrig glemt den måde han tog nederlaget på… det var klasse!

Dewey fik $1.100.000 for sin 2. plads og i løbet af de næste seks år tjente han en formue i forretningsverdenen og ved at spille high-stakes golf. Med rådgivning fra hans gode ven Jack Binion, investerede Dewey i jord, restauranter og mange andre forretningstiltag samt hans kasino i Costa Rica og egen golfbane (Southern Dunes, Florida). I dag føler Dewey at han har det perfekte liv. Han er Jack Binion evigt taknemmelig for hans råd i livet og i forretningsverdenen. Dewey føler selv, at han var heldig med at blive velsignet med en runner-up-placering to gange. Mange tidligere vindere af WSOP's Main Event, såsom Stu Unger, er gået i glemmebogen. Deweys positive livsanskuelse på alt, er en inspiration for os alle, og han er et godt eksempel vi kan lære af.

Dewey Tomko er stadig forundret over, hvordan hans levevej førte ham til Costa Rica, hvor han kom til at eje et kasino og hvor han mødte sin elskede Marianella, som gjorde hans liv perfekt. At finde succes i livet gennem personlig glæde er det største man kan opnå. Læs mere i 2. del.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?