WSOP Europa – dag 2b; danskerne fortsætter med at imponere, finsk føring

WSOP Europa – dag 2b; danskerne fortsætter med at imponere, finsk føring 0001

119 spillere vendte tilbage efter dag 1b for at spille dag 2b ved World Series of Poker Europas £10.000 Main Event. Før dagen var det finske Patrik Antonius der var i front, på jagt efter sit første WSOP bracelet. Antonius fik selskab af en række pokerstjerner, deriblandt den tifoldige WSOP bracelet-vinder, Johnny Chan, verdensmesteren i Heads-up, Jeff Kimber og vinderen fra WSOP Europas PLO event Daria Alioto. Sammen med dem var der seks danskere der havde overlevet førstedagen.

Top fem og danskerens chipcount efter dag 2a var som følger:

Patrik Antonius — 76.150

Shaun Deeb — 71.825

Tino Lechich — 71.725

Adam Junglen — 69.275

Kenny Tran — 67.025

Theo Jørgensen - 50.825

Erik Jørgensen – 34.425

Peter Zupp Jepsen - 27.000

Martin Vallø - 25.450

Mads Andersen - 18.050

Jacob Paulsen - 12.625

Italienske Dario Alioto var en af de første der blev slået ud, da hans {a-Spades}{9-Clubs} blev slået af Adam Junglens {a-Diamonds}{q-Clubs}. Dermed er der ingen der vinder to bracelets ved WSOP Europa, eftersom vinderen af event #1, Thomas Bihl, røg ud på førstedagen. Howard Lederer blev også slået ud tidligt, da han gik all-in med {a-Clubs}{q-Hearts} og blev kaldt af {k-Hearts}{k-Diamonds}. Lederer fik ikke hjælp på bordet hvor der kom {9-Clubs}{7-Hearts}{4-Hearts}{10-Hearts}{8-Clubs}.

Den norske internet-stjerne, Johnny Lodden, blev slået ud af Nicolas Levi da Loddens {a-Diamonds}{a-Spades} blev den lille overfor Levis {10-Diamonds}{10-Clubs}. De var all-in før floppet, der kom med {9-Diamonds}{8-Diamonds}{2-Clubs} og efter turn på {5-Hearts} så det rigtigt godt ud for Lodden. Det ændredes dog på river, da der kom {10-Hearts} og Lodden var dermed ude. Andre prominente navne der blev slået ud var Jeff Kimber, Justin 'ZeeJustin' Bonomo, Allen Cunningham og Neil Channing.

Shaun Deeb startede dagen med en af dagens største stacks, men ret hurtigt blev han slået ud af James Keys. Deeb gik all-in med {q-Spades}{q-Hearts} og blev kaldt af Keys' {a-Hearts}{k-Spades}. Et es på bordet blev Deebs endeligt og Keys tog et skridt op blandt de allerforreste. Men kort efter blev Keys lammet da hans K-K rendte ind i Jamie Golds A-A.

Isabelle Mercier skiftede ofte mellem få og mange chips i løbet af dagen, men efter to store hænder mod Tony G blev han sendt op blandt de forreste, mens Isabelle var på vej ud. På den første af de to hænder forhøjede Mercier før floppet og Tony G kalde med {a-Clubs}{k-Clubs}. Mercier havde {q-Clubs}{q-Hearts} og det var {k-Diamonds} på river der reddede Tony G. Få hænder senere havde Jamie Gold og Tony G smidt blinds i før floppet, da Mercier forhøjede til all-in. Tony G gik også all-in, med flere chips end Mercier og Gold smed. Mercier havde {6-Clubs}{6-Spades} og var bagud mod Tony Gs {k-Diamonds}{k-Spades}. Efter et flop kom der {8-Diamonds}{9-Hearts}{k-Clubs} som gav Mericer mikroskopiske chancer for at vinde potten. De chancer var væk da der kom {a-Clubs} på turn og Mercier var dermed ude.

Den 19-årige vidunderdreng, Adam Junglen, blev slået ud kort før dag 2b var ovre, efter en stor pot mod Aleksander Vathne. Vathne forhøjede og Junglen forhøjede yderligere. Der blev folded indtil Vathne der gik all-in. Junglen kaldte med {a-Clubs}{k-Hearts} og Vathne vendte {a-Clubs}{a-Spades}. Bordet hjalp ikke Junglen der måtte sige farvel. Vathne kom derimod op på andenpladsen bagefter Patrik Antonius der var i front hele dagen igennem.

Af de seks danskere der stillede op til dag 2b overlevede fire af dem. Peter 'Zupp' Jepsen havde få chips at arbejde med og han måtte sige farvel i løbet af aftenen, ligesom Mads Andersen også måtte lade livet. Martin Vallø og Erik Jørgensen klarede sig videre til tredjedagen, men de har begge få chips at arbejde med 36.800 og 22.100. To danskere spillede sig ind i top 10, Jacob Paulsen sluttede dagen med 129.200 i chips, mens Theo Jørgensen har hele 174.100 i chips.

Top ti og de tilbageværende danskere havde disse chipcounts da dag 2b var ovre:

Patrik Antonius — 283.200

Aleksander Vathne — 231.200

Theo Jørgensen — 174.100

Magnus Persson — 165.600

Dominic Kay — 163.700

Marigliano Marcello — 151.200

Karl Mahrenholz — 144.600

Jacob Paulsen — 129.200

Johnny Chan — 118.300

Oyvind Riisem — 116.500

Martin Vallø – 36.800

Erik Jørgensen – 22.100

Der var flere prominente navne blandt de overlevende på dag 2b, deriblandt Jamie Gold, Tony G, Jimmy 'Gobboboy' Fricke, Daniel Negreanu og Jon 'Pearljammer' Turner.

De 44 overlevende fra dag 2b, vil sammen med de 40 overlevende fra dag 2a starte dag 3 for at spille sig ned til de 36 spillere der kommer i pengene. Top ti i det samlede regnskab og danskernes placeringer ser sådan her ud:

Gus Hansen – 349.400

Patrik Antonius – 283.200

Janne Lamsa – 253.800

Pat Scanlon – 240.000

Aleksander Vathne – 231.200

Annette Obrestad – 214.400

Annie Duke - 191.700

Theo Jørgensen – 174.100

Dominic Kay – 168.700

Magnus Persson – 165.600

Jakob Paulsen — 129.200

Jan Sørensen — 118.500

Phillip Hilm – 60.200

Martin Vallø – 36.800

Rehne Pedersen – 26.000

Erik Jørgensen – 22.100

Hold dig opdateret her hos PokerNews, hvor vi følger dag 3 live med opdateringer, videointerviews og fotografier. Klik her og følg med.

More Stories

Hvad mener du?