EPT i Baden i gang – masser af danskere i aktion

EPT i Baden i gang – masser af danskere i aktion 0001

Her til aften er EPT-turneringen i Baden blevet skudt i gang og der er ikke så mange deltagere med som man havde håbet på. Det er stadig lidt usikkert hvor mange der når at tilmelde sig, da registreringen stadig er åben, men det ligner et felt på knap 300 deltagere. Af dem ser det ud til at vi har cirka 25 danskere.

Af udenlandske navne har vi indtil videre set Marcel Luske, Katja Thater, Alan Smurfit, Juha Helppi, Thomas Wahlroos, Barry Greenstein, Dario Minieri, Ram Vaswani og den tidligere vinder Patrik Antonius. Da Patrik vandt for et par år siden ankom han til turneringen fem timer efter startskuddet og startede dermed med en stack der var stærkt reduceret. Han endte med at føre den decimerede stack til sejren og $300.000.

Vinderen af WSOP Europa, Annette Obrestad, er også til start, men hun er allerede presset da hun har mistet næsten halvdelen af sine chips.

Indtil videre ser det ud til at følgende danskere er til stede: Katja Svendsen, Lars Bønding, Mads Andersen, Stig Top Rasmussen, Dan Pedersen, Martin Wendt, Morten Erlandsen, Martin Vallø, Søren Kongsgaard, Casper Dahl Hansen, Christoffer Hansen, Dennis Hansen, Tommy Hansen, Theo Jørgensen, Mikkel Åkjær Lassen, Sander Lylloff, Jeppe Mikkelsen, Rene Mouritsen, Søren Nielsen, Mark Secher Petersen, Jan V og Michael Stryhn.

Sidst men ikke mindst er Danmark også repræsenteret ved den poker-gale komiker, Uffe Holm, der har haft en udmærket start på turneringen.

Et par af danskerne er desværre allerede ude, men vi følger de resterende og hvad der ellers sker tæt de kommende dage. Både i artikler, men også via vores live-opdateringer som du kan finde her.

Vil du gerne spille en EPT-turnering, så tilmeld dig hos Pokerstars, der har kvalifikationsturneringer til alle EPT-turneringerne.

More Stories

Hvad mener du?