Sextons hjørne – 11 – At kunne bevare roen

Sextons hjørne – 11 – At kunne bevare roen 0001

Vi har alle set spillere, som er gået amok under et spil og samtidig blevet underholdning for hele bordet. Jeg har ofte tænk på, at man egentlig burde indsamle penge fra hver spiller, som skulle dække omkostningerne for den underholdning, som nogle spillere udviser, samt give spilleren lidt kompensation for tabet.

At beherske sig, når det går dårligt er ikke altid nemt og dette gælder ikke bare i poker, men også generelt i livet. Udfordringer, forhindringer og andre former for hindringer er noget, som vi ser hver dag i vores liv. Spørgsmålet er bare… "hvordan skal vi håndtere det?"

Prøv i et par minutter at tænke over hvordan du håndterer et bad beat eller en svær situation under et spil poker. Klarede du beherskelsestesten? Hvor svær var situation, som du skulle håndtere?

Her kommer to historier fra det virkelige liv, som skete ved pokerbordet. Begge historier handler om det at bevare roen. Den første historie skete for mig og den anden skete for min bror, Mike:

Første historie: For cirka tyve år siden deltog jeg i en $25 buy-in turnering med $20 re-buys i South Lake Tahoe på the High Sierra Casino. Jeg spillede godt og sad med ved finalebordet. En 1. plads gav omkring $1200, en 2. plads $600 og en 3. plads $300. Hurtigt var alle tre spillere all in. Min ene modstander gik all in med par dame, den anden modstander gik all in med par konge og jeg var helt klart all in med mine to esser!!

Mens alt dette skete var der bagved en ret sød servitrice på vej hen til vores bord. Hun havde en bakke fyldt med drinks samt varm kaffe og kakao. Uheldigvis faldt hun og spildte hele bakken hen over min venstre skulder. Hun skreg op og prøvede desperat at gribe ud efter alle de spildte drinks. Da dette uforudsete uheld skete, vendte jeg mit hoved, og slap blikket fra mine to raketter, som ubeskyttet lå på bordet. Alt dette skete meget hurtigt før dealeren havde en chance for at bede os vende kortene. Servitricen kom uheldigvis til at puffe til mine kort, så de fløj af bordet og ned på gulvet!

Der var nu en meget mørk sky på vej hen over min formue, da turneringslederens kropssprog sagde mig noget virkelig skidt. Han måtte beklageligvis meddele mig, at min hånd var ugyldig, da kortene var faldet på gulvet! Det var som at være forvildet i en stor trance, da jeg lyttede turneringslederen samtidig med at servitricen tudede over det hun havde gjort! Jeg var derfor henvist til en 3. plads og vandt derfor $300 i stedet for $1200. Der kom selvfølgelig et es på floppet, som ville have vundet turneringen for mig.

Jeg syntes ikke at beslutningen var korrekt, men havde faktisk samtidig ondt af både servitricen og turneringslederen. Han var rent faktisk et af de flinkeste mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg var rigtig træt af situationen, men stolt af måden jeg handlede på under hele postyret. De fleste mennesker jeg fortæller historien til, siger at det jo var en hel forkert beslutning. Men beslutningen dengang var jo afgjort og jeg måtte acceptere den. Jeg husker at jeg havde så ondt af servitricen, så jeg gav hende $10 i drikkepenge, hvilket bare gjorde, at hun græd endnu mere.

Anden Historie: I 1990 afholdte Four Queens deres første $5.000 Main Event. Stu Ungar havde tilmeldt min bror, Mike Sexton, til turneringen. Mike sad ved siden af Doyle Brunson, mens Stu sad nogle borde væk. Pludselig var tre spillere all-in, Doyle kaldte på Stu, "hey Stuey, din dreng er all-in!".

Stu elskede når der var action! Han sprang op af stolen og løb hen til Mike og sagde, "hvad har vi… hvad har vi??" Stu klappede i hænderne og råbte "All right baby!!". Mike havde to damer, mens hans modstandere begge havde to 10'ere! Floppet var J-8-2. På turn kortet kom en 7'er og på riveren kom der "selvfølgelig" en 9'er!! Mike var rystet, da begge hans modstandere delte puljen med en straight med knægt som højeste!!

Mike fortalte, at Stu bare kiggede ud i luften og sagde ikke et ord, da han returnerede til sit bord. Doyle kiggede på Mike og sagde: "Mike, jeg har spillet i snart 40 år og det er det værste turneringsnederlag jeg nogensinde har set!" Mike viste sig dog som en stor mand, da han rejste sig og gav sine modstandere hånden og gik ud af turneringen. Ingen vidste dengang, at Mike ville gå hen og blive den ambassadør for poker, som han er den dag i dag. Vejen til den person Mike er i dag, har ikke altid været let!

Lige en sidste ting. Efter Stu havde set, hvad der skete for Mike vandt han ikke bare the Four Queens Main Event i 1990, men slog også selv alle spillere ved finalebordet ud, hvilket han gjorde på rekordtid – cirka halvanden time!!

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?