Sextons hjørne – 9 – Den velklædte cowboy

Sextons hjørne – 9 – Den velklædte cowboy 0001

I dette års WSOP fik jeg min ilddåb som reporter for Pokernews.com og var vidne til tusindvis af hænder og bad beats. Det gør altid ondt at se den ene drøm efter den anden blive knust. Der er øjeblikke, hvor en spiller taber stort eller vinder en hånd, men skæbnen i en turnering er ens for alle på nær en… nederlag – der kan kun være én vinder. I en Pokerturnering skal man derfor have tålmodighed og overblik, da bad beats er en del af spillet.

Vi har alle vores mindeværdige bad-beat-historier, og jeg vil gerne fortælle en af mine, som jeg aldrig glemmer:

Det skete en aften i South Lake Tahoe mens jeg kørte taxa. Det var en stille aften og det var svært at finde passagerer. Jeg holdt ind til siden og åbnede min pengepung og kiggede på ned på $100. På dette tidspunkt virkede det som en god idé at parkere bilen og løbe ind på Harvey's Poker Room og finde et fint lille $3/$6 hold'em game. Jeg havde ikke engang siddet der i tyve minutter, da en velklædt cowboy gik op til bordet med $7.000 i sorte chips og sagde: "Howdy, har i noget imod jeg spiller med jer? Jeg har lige tabt $37.000, så hvis jeg mister sølle $7.000 i jeres spil poker… tro mig så har jeg stadig vundet, så længe jeg holder mig fra high-stakes-bordene. Jeg har bare to regler: 1. hvis nogen raiser, så re-raiser jeg altid. Jeg forhøjer altid. 2. Jeg kan godt lide at vise mine hole kort før hvert flop, bare for at give jer alle en chance! Jeg er klar til at holde en fest, så lad fyre den af!"

Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Det hele var som en drøm for mig… denne rige fyr vil simpelthen give sine penge væk. Man kunne se dollartegn reflektere i de andre spilleres øjne inklusiv mine, da vi alle grinede og sagde, "værsgo at tage plads". Og festen begyndte, da alle begyndte vinde penge fra high-rolleren. Det var fantastisk at se på, han viste sin hånd til sin modspiller hver gang.

Det var næsten for nemt. Hvis man var slået, så foldede man, ellers blev man bare ved med at raise og kalde hans forhøjelser. Jeg måtte være i himlen! Jeg havde en periode hvor jeg fik dårlige kort og ventede på at få en hånd som jeg kunne vinde med, og så skete det: Jeg kiggede ned og jeg havde fået et par konger. Jeg forhøjede, han genforhøjede og så kom pre-floppet. Han vendte sine kort og kunne vise A-6 off suit. Hvis der kom et es kunne jeg bare folde. Dealeren leverede et drømmeflop: K-2-2… jeg kunne næsten ikke tro mit eget held. Jeg havde næsten dårlig samvittighed over at tage hans penge. Det var ligesom at stjæle; Jeg var ligeglad med, hvor rig han var! Jeg havde K-K-K-2-2 på floppet og hans es var dødt uden mulighed for en straight. Jeg kunne ikke tabe, så det var nu jeg skulle smide mine $100 i puljen!

Men jeg tabte selvfølgelig den hånd, og den dag i dag taler man stadig om episoden på dealerskolerne; "hvordan tabte den taxachauffør den hånd? Som dealer er det ens job, at kunne se alle mulige sammensætninger." Du gættede rigtigt, jeg havde oddsene 1000:1 i mit favør efter floppet. Ja, det næste kort var en 2'er og på riveren kom endnu en 2'er! Nu havde han den højeste kicker med sit es! Det føltes som lynet havde ramt mig, ligesom i scenen i Cincinnati Kid, hvor Steve McQueen var total smadret!

Og da hele bordet bare stod og måbede over dette forfærdelige bad beat, så sagde cowboyen: "Jeg sagde jo du ikke skulle forhøje mig, min dreng", mens han ragede puljen til sig. Totalt ruineret gik jeg ud til min taxa for at finde den næste $5-køretur – det var ligesom i the Twilight Zone. Af bare nysgerrighed sidst på arbejdsdagen stoppede jeg ved Poker Room for at se, hvordan min nye "ven" havde det. Han havde kun nogle få hundrede tilbage af sine $7000 og var temmelig fuld, men sikkert glad for han blev væk fra de dyrere borde. Min bad beat historie er sjovere i dag end den var for tyve år siden.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?