Sextons hjørne – 10 – Benny Binions geniale PR-stunts

Sextons hjørne – 10 – Benny Binions geniale PR-stunts 0001

Når vi spiller poker, bliver der altid fortalt nogle gode historier af spillerne rundt om bordet. Sådan var det også for cirka en måned siden, da jeg spillede et spil Omaha high game på Boulder Station i Las Vegas, Nevada. Spilleren som sad ved siden af mig, var en fyr jeg lige havde mødt ved navn Buck Lyons. Han fortalte, at han var født i Las Vegas i 1943, hvor han senere blev terningedealer for den legendariske Benny Binion på Binion's Horseshoe. Da jeg spurgte ham, hvad det mest fantastiske der var sket, da han arbejdede for Benny Binion, svarede han: "Jeg var faktisk på arbejde den aften, hvor Benny Binion fulgte en kunde hen til mit bord. Han ville spille $777.777 på et eneste terningekast. Et stort publikum som ville være vidner til dette skue, samlede sig omkring bordet inklusive Jack og Ted Binion samt alle medier i nærheden."

Benny Binion var en af farverige gambling pionerer, som kørte fra Dallas, Texas, med sin familie til Las Vegas angiveligt for slippe udenom loven. Rygtet siger, at hans to sønner sad ovenpå en kuffert, som var fyldt med $5.000.000. Benny måtte senere en tur i fængsel i nogle år, som resulterede i at han ikke kunne få en spillelicens. Han var sin egen inspiration i opbyggelsen af Binion's Horseshoe, og han var absolut et geni indenfor PR. Hans Motto, "you can bet any amount you want, but your first bet will be your limit", er legendarisk.

Her sad jeg så og spillede $4/$8 Omaha, samtidig med at jeg lyttede til en af disse utrolige historier om Benny Binion, fra en fyr som ikke bare havde overværet dette øjeblik, men rent faktisk havde været dealer ved bordet hvor det skete! Dette fascinerede mig, og jeg kunne ikke vente med at høre hans fortælling om, hvad der efterfølgende skete den aften. Buck Lyons fortalte, at kunden havde været en bekendt af Benny Binion. Kunden troede han ville miste sin forretning med mindre han fik $800.000. Han havde spurgt Benny om en tjeneste – han ville spille alt hvad han havde ved terningbordet. Rygtet vil vide, at kunden først ville spille $850.000. PR-geniet, Benny, fortalte ham at $777.777 lød meget bedre, og hvis han kom til Las Vegas og spillede de penge, så ville Benny betale differencen til de $850.000 hvis kunden vandt. Kan du forestille dig at et kasino i dag ville give et sådant tilbud?

Dette var fantastisk tænkt af Benny Binion. Sådan en omtale som Benny fik for dette stunt, var ikke til at betale, og Benny ville enten vinde kundens penge eller få et ton god omtale om the Horseshoe. Buck sagde: "Benny Binion, Jack, Ted og en stor folkemængde omringede terningbordet, da Benny Binion annoncerede at denne kunde ville smide $777.777 på et terningekast! Benny spurgte kunden, hvad han havde tænkt sig at gøre, og kunden fortalte, at han ville sætte det hele på 'don't pass' linjen. Den næste som skulle kaste terningen, var en ældre dame, som ville spille $1 på 'pass' linjen. Den første terning endte på 6, den næste endte på 10 og den sidste på magiske 7... Manden havde gjort det og vandt $777.777 plus en ekstra lille bonus fra Benny. Publikum brød ud i jubel, som var det en scene fra en film og Benny kiggede endda smilende på vinderen, da han klappede ham på skulderen. Det hele skete i 1980, hvor Benny Binion blev en endnu større legende den aften!

En sidste fortælling om Benny Binions fantastiske visioner, er fremhævet i en historie om spillet keno fra 1977. Buck sagde, "dengang var den maximale udbetaling i et spil på $25.000. En aften fik to spillere i det samme spil en solid 8 spot, hvilket betød at de $25.000 måtte deles i to. Det kunne Benny dog ikke acceptere, hvorefter han besluttede at betale de to spillere $25.000 hver. Dette gjorde at Benny og the Horseshoe fik så meget god omtale i medierne, da kunderne følte, at de her fik en fair behandling. Benny Binion var en helt speciel fyr, og da han døde 1. juledag i 1989 sagde Steve Wynn, "vi vil aldrig se en person som Benny Binion igen."

Det jeg vil sige med alt dette, er, at man skal lytte og være interesseret i hvad sine modspillere har at fortælle. Hvis man hører godt efter, kan man være heldig at få en god historie fra "de gamle dage". Jeg var utrolig glad for at have mødt Buck Lyons i det spil Omaha, hvor jeg hørte hans fantastiske beretning om denne utrolige episode, som senere blev en del af Las Vegas' historie.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?