Sextons hjørne – 12 – De syv "store"

Sextons hjørne – 12 – De syv "store" 0001

Der findes kun én pokerspiller i historien, som har vundet både WSOP's Main Event og WPT's Main Event – Carlos Mortensen. Dette må betegnes som værende en af de største bedrifter i pokerverdenen! Hvis den moderne pokerverden havde sin version af golfens Grand Slam, så ville de fire turneringer være:

1. WSOP Main Event

2. LV 2. WPT $25.000 Main Event

3. WSOP $50.000 H.O.R.S.E. Event

4. WSOP Europe Main Event

Det ville være en kæmpe præstation som ville medføre enorm prestige, hvis en af nutidens pokerspillere vandt alle disse fire turneringer!! Dette er så eksklusiv en klub, at der muligvis aldrig ville komme ét medlem. Hvis vi går lidt tilbage i tiden, så var der én spiller, som vandt både WSOP Main Event og Super Bowl of Poker – han vandt dem tilmed tre gange hver! Dette skabte den store mystik omkring poker legenden Stu Ungar.

Man kan også se tilbage på Bobby Jones Grand Slam titel i golf, da Masters og PGA stadig ikke eksisterede. Hans fire store titler bestod dengang af US Open, US Amateur, British Open og British Amateur. På det tidspunkt var de fire turneringer de allerstørste. Pointen her er, at de store turneringer har det med at hele tiden at udvikle sig. Udviklingen er uundgåelig – sådan er det også i pokerverdenen.

Der fandtes tidligere pokerturneringer som hed Grand Prix, WSOP's Hall of Fame, Amarillo's Super Bowl of Poker og Super Stars of Poker på Caesers i Lake Tahoe samt andre. Vi skulle have en ekspert komite til at vurdere de gamle turneringer i forhold til hinanden. Er det eksempelvis fair at vi kalder de fire turneringer vi startede med at nævne for Grand Slam, når de har haft så kort levetid. En er kun spillet en enkelt gang (WSOP Europa), en kun to gange (WSOP H.O.R.S.E.) og en kun seks gange (WPT Main Event)?

De store spillere fra fortiden fik ikke muligheden for at deltage i disse turneringer, og nutidens unge spillere har ikke haft muligheden for at spille med i de store turneringer der engang blev spillet.

Phil Hellmuths 11 WSOP sejre er en helt unik præstation, men når der årligt spilles 55 WSOP events plus nogle stykker i Europa, så skal man måske vende fokus mod 'Majors', hvor de største turneringer ved WSOP vil være inkluderet.

Pokerspillernes stjernestatus kan blandt andet måles på baggrund af titler i de store turneringer. Phil Hellmuth er uden tvivl en meget dygtig pokerspiller, hvilket han har bevist på flere niveauer. Men når man snakker om legender skal man måske kun kigge på sejre i de allerstørste turneringer?

Derfor spørger jeg… hvad burde betegnes som pokerverdenens allerstørste turneringer? Da dette er min klumme, så vil jeg komme med syv turneringer, som jeg mener, er de største:

De syv store

1. WSOP Main Event – LV

2. WPT Main Event – LV

3. WSOP HORSE Event – LV

4. WSOP Main Event – Europe

5. NBC's National Heads Up Poker Championship – LV

6. WSOP Tournament of Champions

7. High Stakes Poker

Jeg vil gerne komme med nogle få kommentarer til WSOP Tournaments of Champions:

For det første… de første tre mestre var Annie Duke, Mike Matusow og Mike Sexton. Disse turneringer var invitational events med få, men rigtig dygtige spillere. Mine kilder siger mig, at alle tidligere vindere af WSOP er berettiget til at spille i den næste TOC. Denne titel vil blive den allerstørste turnering, når den bliver udfærdiget. Den prestige som Champions of the Champions vil kaste af sig, vil være enorm!

For det andet… Jeg placerede High Stakes Poker som den syvende store turnering, fordi det er den turnering med de allerstørste pengepræmier. Turneringen bliver vist i TV og har et meget stort publikum. Pokerlegenderne som spiller i Bobby's Room på the Bellagio, spiller også med i denne turnering, og hvad der bliver spillet for i Bobby's Room er ikke dokumenteret nogen steder. High Stakes Poker er derfor klart en af de største, når det kommer til pengepræmier.

Det som du læser her, er nogle få af de tanker jeg har gjort omkring dette emne. Jeg håber at denne artikel inspirerer de store pokerspillere til, at oprette en komite, som kan se nærmere på dette emne. Måske WSOP spillernes rådgivningskomite, topledelsen samt andre ledelsesfunktioner hos WSOP og WPT, medlemmer af pokers Hall of Fame, medierne, Tournament Director's Association, Poker Players Alliance og stemmer fra tidligere WSOP vindere bør også indgå i denne forsamling, så de kan give komiteen informationer og de bedste guidelines. Måske skulle de store turneringer foregå rundt omkring i verdenen med både store internationale og amerikanske turneringer, sådan at man havde "de store" internationale og "de store" US turneringer.

Pokerverdenen er vokset til helt utrolige højder og det er på tide at identificere de største turneringer. At vinde en af de store turneringer burde give langt flere point end at vinde en af Player of the Year titlerne. De store turneringer, også kaldet Majors, vil altid være de sværeste at vinde, og de fortjener derfor også den rette anerkendelse. Man burde måle en pokerspillers storhed på, hvor mange Majors han har vundet!! Husk på, at de mange ændringer i pokerverdenen, vil betyde at komiteen er en længerevarende proces. Lad os sammen lægge hovederne i blød og lede vejen!

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?