Online DM, dag 3 – og vinderen er...

Online DM, dag 3 – og vinderen er... 0001

Online DM blev ikke overraskende en triumf for den unge garde af Internet-spillere og der blev tilføjet nogle nye stjerner på den danske pokerhimmel.

Før finalen var det mest velkendte navn Dennis 'Dazzy' Plejdrup der blev slået ud som nummer 8, han startede dagen med færrest chips så det tidlige exit var ikke nogen stor overraskelse.

Årets vinder skulle til sidst findes mellem 'O.P.P' og 'DmWinner07' og da de endte all-in med henholdsvis A-Q og A-J og der ikke kom noget på bordet endte førstnævnte som vinderen.

Bag navnet 'O.P.P' gemmer sig Kristian Albeck Pedersen på 25 år, der har spillet poker i fire år og har flere gode resultater bag sig. Han er blevet nummer to i en $100.000 onlineturnering og han har også tidligere vundet en WSOP-pakke. At vinde online DM må dog være det hidtidige højdepunkt. Sejren giver ham, ud over den prestigefyldte titel, 20.900 euro og et sæde til EPT-turneringen i København.

Både anden- og tredjepladsen gik til 19-årige spillere. 'DmWinner07' er aka Steffen Jo og han fik 13.300 euro ud af præstationen.

Tredjepladsen gik til 'RedShark', der går under det borgerlige navn Lars Hougaard.

More Stories

Hvad mener du?