EPT Dublin, finalen – Peters vinder, Casper Hansen nummer 9

EPT Dublin, finalen – Peters vinder, Casper Hansen nummer 9 0001

Annette 'Annette_15' Obrestad viste endnu engang stor klasse, da hun gik ind til PokerStars' EPT-finale i Dublin som chipleader. Men det var Reuben Peters der havde kvalificeret sig til turneringen over nettet der til sidst var den stærkeste. Det gav Peters €532.620 og titlen efter et finalebord der var færdigspillet efter lidt over fire timer. Danske Casper 'Dalle' Hansen kom til finalen med fjerdeflest chips, men han måtte se sig slået ud som den første ved finalen.

Da finalen begyndte så det således ud:

Sæde 1: Thierry van den Berg, Holland – 274.000

Sæde 2: Daan Ruiter, Holland – 646.000

Sæde 3: Reuben Peters, USA – 176.000

Sæde 4: Annette Obrestad, Norge – 788.000

Sæde 5: Anders Pettersson, Sverige – 166.000

Sæde 6: Casper Hansen, Danmark – 360.000

Sæde 7: Trond Eidsvig, Norge – 184.000

Sæde 8: Michael Durrer, Tyskland – 247.000

Sæde 9: Reijo Manninen, Finland – 480.000

Reuben Peters startede finalebordet ekstremt stærkt, han havde åbenbart bestemt sig for at satse alt på et bræt med de få chips han havde tilbage. På den første hånd gik det udover Casper 'Dalle' Hansen, da Peters ramte tre niere. Hansen var dermed spilleren med færrest chips efter den hånd og kort efter blev han slået ud da han gik all-in med Q-Q før floppet. Obrestad kaldte ham hurtigt med A-A, og Hansen fik ingen hjælp på bordet. Dermed måtte han nøjes med en niendeplads, efter en flot turnering fra hans side, som plaster på såret fik han €30.630 for indsatsen.

Thierry van den Berg var den næste spiller der måtte forlade turneringen, da han blev slået ud af Daan Ruiter. På bordet lå der {q-Spades}{k-Hearts}{2-Diamonds}{a-Diamonds}{a-Spades} og van den Berg gik all-in på river. Ruiter tænkte længe før han kaldte. Så snart han kaldte rejste Thierry van den Berg sig og trykkede Ruiters hånd, van den Berg havde intet på hånden. Ruiter havde {a-Hearts}{4-Hearts}, hvilket gav ham tre ens og van den Berg sad med 8-3.

Den næste til at blive slået ud var Michael Durrer, da han i første omgang tabte en stor pot til Trond Eidsvig. Det blev Obrestad der sendte ham ud, da Durrer gik all-in med {k-Spades}{5-Hearts} og blev kaldt af Obrestad med {a-Clubs}{q-Diamonds}. Durrer blev ikke hjulpet på bordet og måtte nøjes med syvendepladsen og €66.370.

Anders Pettersson skulle derefter blive den fjerde spiller der blev elimineret i løbet af den første time, da han gik all-in før floppet med Q-7 og blev kaldt af Trond Eidsvig der sad med A-4. På bordet kom der 2-K-4-10-2, hvilket gav Eidsvig to par og sendte Pettersson ud som nummer seks, €83.380 rigere.

Daan Ruiter fordoblede mod Reijo Manninen da hans A-K blev slået af Manninens A-A, hvorefter hans A-10 blev slået af Obrestads A-J. Obrstad ramte en knægt på floppet og Ruiter sluttede som nummer fem, hvilket gav en præmie på €105.510.

Rueben Peters havde i løbet af finalen en række all-ins, der ligeså godt kunne have været hans død. Sådan var det også da han gik all-in med {q-Diamonds}{j-Diamonds} imod Obrestads A-K. Floppet på {9-Diamonds}{2-Hearts}{8-Diamonds} gav Peters en lang række outs, men {3-Spades} der kom på turn var ikke en af dem. Men på river kom der en dame og Peters overlevede.

Obrestads var dog stadig den dominerende ved bordet, og hun fortsatte med at sende konkurrenterne ud. Trond Eidsvig gik all-in før floppet med J-J og Obrestad kaldte med A-A. Hendes esser forblev de stærkeste og Eidsvig måtte tage til takke med fjerdepladsen og €127.630.

Efter Eidsvig elminiering så situationen således ud:

Annette Obrestad — 3.025.000

Reijo Manninen — 280.000

Reuben Peters — 700.000

Pludselig var det to generationer der skulle til at kæmpe, finalens yngste spiller (Obrestad, 19) slog den ældste spiller ud (Reijo Manninen, 47). Manninen gik all-in før floppet med A-J og Obrestad kaldte med {a-Clubs}{3-Clubs}. For en sjælden gangs skyld var Obrestad bagud, men hun ramte en treer og Manninen var dermed slået ud på tredjepladsen (€178.680).

Obrestad havde dermed en stor føring da heads-up begyndte, men Peters fordoblede hurtigt og blev ved med at gore indhug i Obrestads chipsbunke. Peters bragte sig i spidsen da han forhøjede før floppet, hvorefter Obrestad forhøjede yderligere. Peters kaldte og de to fik et flop på {10-Clubs}{6-Hearts}{3-Diamonds}. Obrestad forhøjede yderligere og Peters gik all-in. Efter lange overvejelser kaldte Obrestad og vendte {7-Spades}{7-Hearts}. Peters havde dog ramt et højere par med {a-Spades}{10-Hearts}. Turn og river var {4-Clubs}{3-Hearts}, og efter man havde checket at Peters rent faktisk var chipleader inden hånden blev børsmægleren fra Colorado hyldet som vinder. Hans første EPT-titel gav ham €532.620. Obrestad vandt €297.800 og har i den grad været en af 2007s store nye navne.

Det endelige resultat:

1. Reuben Peters — €532.620

2. Annette Obrestad — €297.800

3. Reijo Manninen — €178.680

4. Trond Eidsvig — €127.630

5. Daan Ruiter — €105.510

6. Anders Pettersson — €83.380

7. Michael Durrer — €66.370

8. Thierry van den Berg — €47.650

9. Casper Hansen — €30.630

Få del af eksklusive bonusser hos PokerStars, hvis du følger linket og tilmelder dig siden gennem PokerNews.

More Stories

Hvad mener du?