Sextons hjørne – 15 – In the Zone, del 2

Sextons hjørne – 15 – In the Zone, del 2 0001

Hvis en pokerspiller ser sig omkring i sportsverdenen, vil han se hold og individualister der præger deres respektive sportsgrene, som ofte befinder sig in the zone! . Folk som man ofte forbinder med at være in the zone, er Tiger Woods i golf, Michael Jordan i sin storhedstid i basket, Tom Brady fra New England Patriots i NFL og mange andre.

En anden sportsmand som du måske har hørt om, er den store bryder Dan Gable. Han tabte aldrig en kamp i high school. I Iowa State blev han tre dobbelt NCAA mester og Big Eight champion. Før sit sidste år på college var han ubesejret og han var endnu engang i finalen om sin fjerde NCAA titel. Ingen havde nogensinde slået Dan Gable. Gables sidste kamp på college blev mod en bryder fra University of Washington som hed Larry Owings. Turneringen NCAA wrestling championships 1969 blev afholdt på University of Washington, hvor et entusiastisk hjemmepublikum håbede på at deres egen helt mirakuløst ville slå det levende ikon Dan Gable. Denne kamp var så spændende at ABCs Wide World Of Sports dedikerede hele deres udsendelse til kampen. Kampen endte 13-11 og Larry Owings havde gjort det… han vandt!! Han blev dermed den eneste som nogensinde slog Dan Gable. Mon Larry Owings var in the zone den nat? Selvfølgelig var han det...!!

Efter kampen skete der følgende: Efter at Dan Gable havde tabt kampen dedikerede han hele sit liv til aldrig at skulle tabe igen. Det gjorde han heller ikke, og han vandt efterfølgende World International Titles og fik en guldmedalje ved de Olympiske Lege i München i 1972. Ved olympiaden gjorde han noget, som ingen anden før havde gjort: Han vandt alle sine kampe uden at give et eneste point væk. En sådan præstation er helt uhørt i brydning. Han blev fremhævet som den største bryder ved olympiaden. Efterfølgende skiftede Dan Gable sin aktive karriere ud med en trænerpost på University of Iowa, hvor hans hold senere vandt 11 NCAA holdmesterskaber. Inden Gables tiltræden havde University of Iowa aldrig scoret ét eneste point ved NCAA Wrestling Championships. Mange store stjerner har ikke tålmodigheden til at træne og undervise og magter derfor ikke overgangen. Dan Gable var den bedste wrestler og bedste træner nogensinde. Man kan rent faktisk sige at Dan Gable befandt sig in the zone hele sin karriere!

I poker findes der store spillere som Doyle Brunson, Johnny Chan og Phil Hellmuth som alle har haft fantastiske karrierer og befundet sig [/I]in the zone[/I] hele deres karriere med deres utallige WPT og WSOP titler samt mange andre mesterskaber. Det fantastiske ved poker er, at på en hvilken som helst dag kan en amatør vinde over den største stjerne ved at være in the zone. Derfor er der stadig håb for os alle.

Som lovet i første del af denne artikel vil jeg fortælle om en scene fra klassisk film, som blev lavet for 46 år siden. Filmen var nomineret til otte oscars, men burde have vundet tolv! I virkeligheden kan en person være god til alt muligt, at male, spille poker, spille pool eller andre ting, hvis man yder en indsats. Denne film fra 1961 med Paul Newman, Jackie Gleason, George C. Scott og Piper Laurie hed The Hustler. Paul Newman spiller Fast Eddie Felson, som hustler en skurk i en poolhall på havnen. Resultatet bliver at han får brækket begge sine tommelfingre af en stor fyr ved navn Turk Baker. Fast Eddies kæreste Sarah hjælper ham på benene igen. Med Fast Eddies tommelfingre i gips tager de to på picnic i Central Park. Denne scene forklarer hele symbolikken ved at befinde sig in the zone. Denne dialog er mellem Fast Eddie (E) og Sarah (S):

E: Sarah, synes du jeg er en taber?

S: En taber?

E: Ja, jeg mødte den her fyr, Bert Gordon. Han sagde jeg var en født taber.

S: Hvordan skulle han vide det?

E: Han ved en masse.

S: Hvorfor ville han sige det til dig?

E: Jeg ved det ikke rigtig. Han sagde at der er folk som vil tabe og som bare leder efter en undskyldning for at tabe.

S: Hvad laver denne Bert Gordon?

E: Han er en gambler.

S: Er han en vinder?

E: Tjaa, han ejer ting.

S: Betyder det at han er en vinder?

E: Tjaa, hvad kan det ellers betyde?

S: Det han sagde… generer det dig?

E: Hmm… ja… det generer mig meget! Der var to gange, Sarah… den første gang på Ames sammen med Minnesota Fats og så igen på Arthur i det lille klamme poolrum – hvorfor gjorde jeg det Sarah? Hvorfor gjorde jeg det? Jeg kunne have vundet over den fyr, jeg kunne have vundet stort, han ville aldrig have fattet mistanke. Men jeg skulle bare vise mig. Jeg skulle absolut vise de svin og de fjolser, hvor fantastisk spillet er, når det virkelig kører. Du ved, ligesom alt kan være fantastisk. Sådan er det – at lægge mursten kan være fantastisk, hvis man er god til det. Hvis man bare ved at det bliver helt fantastisk, når man har lagt murstenene, så bliver det sgu fantastisk! Når det kører, altså når det virkelig bare kører, så føler jeg mig… jeg føler det som en jockey må føle. Han sidder på hesten, han har meget fart på og han har en kæmpe power under sig… han kommer ind på opløbsstrækningen og presset ligger på hans skuldre og han ved lige præcis, hvornår han skal sætte den sidste spurt ind. Alt kører bare for ham, timing, udførelse… Det er sgu bare en fed følelse, når du gør det helt rigtige og du er klar over det er det eneste rigtige. Det kan føles som om jeg har olie på armen… køen er en del af mig. Det er en pool-kø, som har nerver, du ved. Det er stykke træ med nerver inden i. Man behøver slet ikke kigge efter kuglerne, man ved bare at de triller i hullet. Man laver skud, som ingen andre nogensinde har set før. Jeg kan spille spillet… som ingen nogensinde har set før!

S: Du er ingen taber, Eddie – du er en vinder. Nogle mennesker kommer aldrig til at få den følelse! Jeg elsker dig, Eddie.

Robert Rossens produktion af The Hustler er en fantastisk skildring om, hvordan det føles at være in the zone. Til alle yngre pokerspillere – hvis du ikke har set denne 46 år gamle klassiske film, så skal du for alt i verden se den nu!

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?