EPT Prag – Fem danskere videre fra dag 1a

EPT Prag – Fem danskere videre fra dag 1a 0001

Ved EPT-turneringen i Prag har man sat buy-in ned til 5.000 euro, hvilket betyder at der er flere deltagere end der har været ved de sidste par EPT-turneringer. Det betyder at der stillede langt over 500 deltagere til start i Prag. På dag 1a kom der 15 danskere til start, og fem af dem var blandt de 86 der klarede sig videre til andendagen.

Bedst af dem klarede Martin Wendt sig, der ligger på en 14. plads, med 43.600 i chips, hvilket er lidt over en tredjedel af hvad tyske Adrian Koy har på førstepladsen. De andre danskere ligger længere tilbage, Jesper Petersen har 30.000 og ligger som nummer 35. De tre sidste overlevende, Kenneth Christensen, Christian Schakinger og Tommas Olsen har kun lidt over 10.000 i chips og ligger alle i den tunge ende af feltet.

Efter dag 1a ser top fem, og danskernes placering således ud:

1. Adrian Koy – 115.500 – Tyskland

2. Maciej Mazur – 104.300 – Polen

3. Luigi Rizzi – 72.800 – Italien

4. Magnus Petersson – 72.300 – Sverige

5. Maik Daehling – 61.000 – Tyskland

14. Martin Wendt - 43.600 – Danmark

35. Jesper Petersen – 30.000 - Danmark

67. Kenneth Christensen - 12.000 – Danmark

68. Christian Schakinger - 11.600 – Danmark

71. Tommas Olsen - 10.900 - Danmark

På dag 1b kommer der også en række danskere i kamp, og vi følger op på hvordan de klarer sig her på PokerNews.

More Stories

Hvad mener du?