Pokeråret 2007 – januar

Pokeråret 2007 – januar 0001

I den kommende tid vil vi hos PokerNews kigge tilbage på året der gik i pokerverdenen, og vi starter naturligvis med Januar. Det var en måned der startede langsomt, men til sidst var spækket med store turneringer, juridiske slagsmål og vigtige nyheder fra pokerverdenen. Med danske øjne var det største at se Gus Hansen vinde Aussie Millions, hvormed han for alvor meldte sig ind på turneringsscenen igen. I USA handlede det meget om juridiske slagssmål der omhandlede NETeller. Mod slutningen af måneden kom der en række nyheder der markerede en turbulent og begivenhedsrig pokermåned. I overskrifter var følgende månedens største begivenheder:

Gus Hansen vinder Aussie Millions – Den første store pokerturnering i 2007 blev afholdt 'down under', Aussie Millions i Melbourne. Det blev en af spillets helt store stjerner der tog førstepræmien, danske Gus Hansen vandt førstepræmien på 1,5 millioner australske dollars. Hansen var heads-up mod den unge internetstjerne Jimmy 'gobboby' Fricke, efter at de to spillere havde overvundet et stærkt finalebord der blandt andre inkluderede Andrew Black, Kristy Gazes og Marc Karam. De andre Aussie Millions events blev vundet af Erick Lindgren, Jesse Jones og Gary Benson.

NETellers bagmænd bliver anklaget for pengevask – I USA fortsatte den meget kontroversielle UIGEA (Unlawful Internet Gambling Enforcement Act) med at gøre livet surt for pokerverdenen, i starten af 2007 anholdt de de kanadiske NETeller-bagmænd, Stephen Eric Lawrence og John David Lefebvre. De blev begge anklaget for at være med til at hvidvaske penge når amerikanske spillere brugte NETeller til at indsætte penge på udenlandske gambling sider. Det meste af det omhandlede sportsgambling, men pokerverdenen blev også ramt af denne sag. NETellers nøglerolle i disse juridiske spørgsmål og deres status som hovedfjenden for de amerikanske advokater blev endnu tydligere da...

NETeller fastlåser amerikanske indskud – Kun få dage efter anholdelsen af Lawrence og Lefebvre besluttede NETeller sig for at fastfryse alle indskud fra amerikanske kunder, det blev gjort for at anklagerne nemmere kunne fortsætte deres efterforskning. Fastfrysningen skete selvom Lawrence og Lefebvre ikke længere stod bag NETeller og selve virksomheden ikke var anklaget. Ialt blev der fastfrosset omkring $150 millioner, hvilket gav stor skepsis omkring fremtiden for online poker i USA.

WTO afgør sagen mellem USA og Antiqua – Der var dog også positive nyheder for amerikanske spillere. Sidst på måneden bekræftede verdenshandelsorganisationen (WTO) at de i en afgørelse havde favoriseret ønationen Antiqua i en sag hvor landet anklagede USA for at lave ulovlige handelsbarrikader i forhold til internetpoker. Sagen havde kørt hos WTO i årevis og afgørelsen fik vital beslutning, da den gjorde at USA fik vanskeligt ved at sætte begrænsninger for udenlandske spiludbydere.

Bodog løser Jamie Gold fra sponsoraftale – Sidst på måneden annoncerede Bodog at de trak sig tilbage fra mange af deres USA-baserede reklamefremstød. Som en del af den beslutning sluttede de også samarbejdet med WSOP Main Event-vinderen fra 2006, Jamie Gold. Jamie Gold havde fået en del skræmmer på sit image i slutningen af 2006 og det var sikkert også en af grundene til at Bodog træf beslutningen. Under en retssag blev Jamie Gold dømt som taber, da en af hans tidligere venner, Bruce Crispin Levser, krævede halvdelen af Jamie Golds præmie ved WSOP. Bodogs meget korte og meget lidt uddybede pressemeddelelse beskrev skilsmissen således: "Bodog har nydt associationen med Hr. Gold og vi ønsker ham al muligt held og lykke fremover."

PokerNews vokser og taler flere og flere sprog – PokerNews forblev førende indenfor at tilbyde pokerspillere nyheder på mange forskellige sprog. I januar blev der etableret sider på tyrkisk, hebraisk og rumænsk. I skrivende stund er PokerNews udbudt på 27 forskellige sprog, hvilket virkeligt indikerer at poker er et verdensomspændende spil.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?