EPT Dortmund – dag 1b – danskerne endnu engang langt fra toppen

EPT Dortmund – dag 1b – danskerne endnu engang langt fra toppen 0001

Der var 213 spillere der startede dag 1b på Casino Hohensyburg i Dortmund, hvor dag 1b ved EPT German Open blev spillet. Det betyder at der alt i alt har været 411 spillere til start i turneringen. Blandt de startende var vinderen fra EPT Prag, Arnaud Mattern, vinderen af German Open i 2007, norske Andreas Hoivold, vinderen af Caribbean Adventure, Bertrend 'ElkY' Grospellier og vinderen af WSOP Main Event Europe, Annette Obrestad. Der var i det hele taget mange stjerner på dag 1b, hvor også Marcel Luske, Thor Hansen, Pascal Perrault og Daniel Negreanu dukkede op. Der var også fire danskere til start, hvoraf tre af dem sad ved samme bord fra dagens start! Frederik Hostrup var den eneste der ikke havde landsmand ved sin side da dagen startede, mens Christian Grundtvig, Stig Top Rasmussen og Jonas Sørensen alle var at finde ved bord 12. Desværre blev også andendagen en skuffende omgang for danskerne. Den eneste overlevende af de fire startende danskere på dag 1b er Jonas Sørensen.

Roland De Wolfe har lige spillet med ved Aussie Millions og på vej hjem slog han et smut forbi Dortmund, det blev dog et kort visit, da han blev slået ud tidligt. På et bord med {k-Hearts}{3-Hearts}{2-Spades}{9-Diamonds} gik han all-in med {a-Spades}{k-Spades} og blev kaldt af en spiller med {9-Hearts}{7-Hearts}. Da der kom {a-Hearts} på river fik modstanderen sin flush og De Wolfe var dermed ude. Vinderen fra EPT i Prag, Arnaud Mattern blev slået ud senere på dagen, da han rendte ind i Annette Obrestad. Obrestad forhøjede før floppet og Mattern gik all-in med {a-Clubs}{3-Hearts}. Obrestad kaldte ham med {4-Spades}{6-Spades} og på bordet kom der {9-Clubs}{7-Spades}{3-Diamonds}{5-Clubs}, hvilket afgjorde sagen inden river, da Obrestad ramte sin straight.

Den forsvarende mester, Andreas Hoivold, blev slået ud på dagens sidste hånd. Han gik all-in før floppet med K-K og blev kaldt af Nicolas Levi, der sad med {a-Diamonds}{q-Diamonds}, så det så umiddelbart godt ud for den forsvarende mester. Men floppet på {a-Hearts}{a-Spades}{3-Clubs} ændrede billedet og da der kom {a-Clubs} på turn var det ovre for Hoivold.

Toppen af turneringen var fyldt med stjerner, hvor Annette Obrestad, Daniel Negreanu og Marcel Luske alle sammen havde fået samlet en del chips til sig. Thor Hansen, Brandon Scaefer, Rolf Slotbloom og Noah Boeken var også nogle af de overlevende fra dag 1b. De præcise chipcounts var ikke offentliggjort da denne artikel blev skrevet.

More Stories

Hvad mener du?