Pokeråret 2007 - december

Pokeråret 2007 - december 0001

Der var flere vigtige pokernyheder der ramte folk i starten af december, fra en række store turneringsresultater, over WTOs skelsættende afgørelse i sagen mellem USAs gamblingmarked og Antigua, til en meget sørgelig en af slagsen; en pokerlegende døde alt for tidligt. David 'Chip' Reese var en af pokersportens helt store legender, men i december var hans imponerende karriere ovre. I det hele taget sænkede julefreden sig ikke rigtigt over pokerverdenen, der havde en begivenhedsrig måned:

David 'Chip' Reese dør som 56-årig – Pokerverdenen var i chok og triste over den skæbne der overgik cash-spil-legenden Chip Reese i hans hjem i Las Vegas, efter kort tids sygdom sov han ind en nat i starten af december. I årtier var han en dominerende spiller ved de største spil i Las Vegas, hvor han primært var at finde ved cash-games. Han var ikke interesseret i den berømmelse der tilfalder de bedste turneringsspillere. Han spillede dog enkelte turneringer, og vandt blandt andet tre WSOP bracelets, det tredje og sidste var da han vandt $50.000 H.O.R.S.E. turneringen ved WSOP 2006. Den sejr fortæller måske bedre end noget andet at Chip Reese var en af de bedste pokerspillere i verden og formåede at gøre sig gældende i de fleste former for poker.

WTO giver Antiqua $21 millioner årligt i kompensation – Den årelang kamp hos WTO mellem USA og Antiqua endte med en beslutning der tilgodeså begge parter. Antiqua var i forvejen sikret en form for kompensation, eftersom de var blevet dømt som sejrsherrer i striden. Men selvom dommen var afsagt manglede det stadigt at blive afgjort hvor stor kompensation Antiqua skulle have. USA mente at en ærlig kompensation på $500.000 ville være passende, mens Antiqua forlangte $3,44 milliarder årligt, så parterne var langt mellem hinanden. WTO besluttede at Antiqua skulle tildeles en årlig kompensation på $21 millioner.

Levy vinder PokerStars' APPT Sydney Grand Finale – Den første sæson for Asia Pacific Poker Tour sluttede i midten af december, med en turnering i Sydney. Turneringen fik en lang række prominente navne til start, deriblandt flere af de største navne fra Team PokerStars. Men de store navne viste sig ikke som de bedste, det var et finalebord uden store navne. I stedet blev der skabt et nyt stort navn, da australske Grant Levy tog sejren. Levy vandt efter en finale h vor han sluttede med 60 hænder heads-up mod Jeremiah Vinsant. Grant Levy vandt dermed en million dollars.

Mattern vinder EPT Prag – Ved EPT-turneringen i Prag undergik Arnaud Mattern en forvandling vi også har set Gus Hansen og Sander Lyloff gennemgå, fra at være en respekteret backgammonspiller bragede han pludselig igennem på pokerscenen ved at vinde denne EPT-turnering. Sejren gav ham 708.400 euro.

EU og USA indgår forlig i gamblingstriden – WTOs beslutning omkring Antiqua og USA var ikke den eneste afgørelse i en gamblingsag i december måned. USA var også anklaget af flere EU-lande for at lave handelsembargo når de nedsatte restriktioner for udefrakommende gamblingsider i forhold til det amerikanske marked. I stedet for at føre sagen hele vejen til toppen indgik EU og USA en aftale om at man lempede handelsforholdene på andre områder, en meget omstridt aftale der stadig er genstand for en del utilfredshed. Men de to stormagter indgik denne studehandel der forhindrede sagen i at blusse yderligere op.

Tony G vinder Moscow Millions – PokerNews' egen Tony 'G' Guoga vandt i december den største pokerturnering der nogensinde er spillet i Rusland. Guoga vandt efter et finalebord der ikke havde de store stjernenavne udover ham selv, herefter donerede han førstepræmien på $205.000 til russiske børn, hvilket ikke er første gang vi ser en sådan gestus fra Guoga.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?