Pokeråret 2007 – november

Pokeråret 2007 – november 0001

November var endnu en måned med store pokerturneringer, både i USA, Europa og Asien. Annette Obrestad og Chris 'Jesus' Ferguson var to af de store navne der gjorde sig bemærket, mens de amerikanske pokerspillere blev politisk engagerede. November gav pokerverdenen mange nyheder, her er nogle af de mest interessante:

Peters vinder over Obrestad ved PokerStars' EPT Dublin finale – Annette Obrestad var meget tæt på at vinde sin anden store turnering indenfor meget kort tid, da hun blev nummer to ved EPT Dublin. Manden der forhindrede det var en ung amerikansk kvalifikationsspiller ved navn Reuben Peters. Peters begyndte finaledagen med få chips, ved et bord der også havde europæiske stjerner som Thierry van den Berg og Trond Eidsvig. Men da dagen var ovre havde han vundet titlen og €532.620, mens Obrestads andenplads gav hende €297.800.

'Jesus' Ferguson vinder tredje Circuit ring – Chris 'Jesus' Ferguson blev den første tredobbelte vinder af en WSOP Circuit turnering, da han vandt Main Event ved på Harvey's Lake Tahoe. Ferguson dominerede turneringen hele vejen igennem og havde en stor føring da finalen begyndte, med den lokale pro, Dustin Fox, som nærmeste forfølger. Heads-up-delen satte en rekord som aldrig bliver slået, den varede kun en hånd!. Ferguson sad med 10-10 og ramte en tredje tier på floppet, hvilket slog Fox's A-A. Ferguson vandt $203.649, mens Fox vandt $119.333.

Assadourian vinder PokerStars' APPT Macua Main Event – APPT-touren nåede i november Macau, hvilket gjorde den til den første store pokerturnering på Kinas fastland. Vinderen af APPT Macau Main Event var den unge australske pro, Eric Assadourian, der vandt førstepræmien og $368.640.

Annie Duke høres i kongressen – Amerikanske love og restriktioner mod internetgambling var emnet da der var en høring i kongressen, hvor flere store pokernavne skulle vidne. Blandt dem der skulle afhøres var Annie Duke, der var der på grund af sin rolle som talskvinde for Poker Players Alliance. Udover hende blev juraprofessorer, eksperter i internetsikkerhed osv. hørt i sagen. Høringen gav ingen løsning hverken den ene eller anden vej, men det gav offentligheden en mulighed for bedre at forstå stridens kerne.

'fkscreennames' vinder FTOPS VI Main Event – Vinderen af Full Tilt Pokers FTOPS VI Serie blev fundet i november, efter der var blevet delt mere end $11 millioner ud over 14 events. Den største event var naturligvis Main Event, en $500+$35 event der tiltrak 4.371 spillere og havde langt over de $2 millioner i præmiepulje der var garanteret på forhånd.

Carloz Uz vinder på Caesars i Indiana – Det første store pokerresultat i november kom fra WSOP Circuit-turneringen på Caesars i Indiana, hvor Carlos Uz blev den officielle vinder, efter at han og Marc Fratter havde besluttet sig for at dele førstepladsen mellem sig. Uz og Fratter delte det ventende overskud næsten ligeligt mellem sig da de sad tilbage som de to sidste. Uz vandt deres heads-up og fik $165.000 og vinderringen, mens Fratter vandt $175.034 samt den adgangsbillet til WSOP Main Event 2008 der også var på spil.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?