Pokerlegender - Walter ´Puggy Pearson´ Clyde

Pokerlegender - Walter ´Puggy Pearson´ Clyde 0001

Puggy Pearson stod og fulgte med i en high-limit Omaha high-low split game for nogle år siden, da jeg ankom. Han havde det ikke godt med at stå og kigge på. Det er Doyle Brunson bedre til, da han har højden med sig. Og med de hofte og benproblemer der plager ham, ser man ham tit stående, mens han fyrer sine raises af. Men ikke Puggy. Det er bare ikke ham. Han har det bedst, siddende ved bordet, i fuld kontrol med en cigar i munden og tre reserver i brystlommen.

Jeg stillede mig ved siden af Puggy og sagde 'hello'. Jeg havde spillet $300/$600 stud sammen med ham dagen i forvejen, så jeg følte mig faktisk som en af vennerne nu. Han gryntede 'hello' og var tydeligvis frustreret over at der ikke var en ledig plads til ham ved bordet. Doyle og Dewey Tomko kiggede begge op på Puggy fra bordet med skæve smil. Jeg mente selv, at det var et godt tidspunkt at komme i snak med min nye ven på, så jeg spurgte i en frisk tone, "Hør Puggy, hvordan fik du egentlig dit kælenavn?"

På sin helt karakteristiske måde drejede Mr. Pearson hovedet og så mig an. I virkeligheden undrede han sig nok over, om jeg var lettere evnesvag eller simpelthen blind, så jeg ikke kunne se hans næse. Jeg ved ikke hvad han kom frem til, men han tiltalte mig langsomt og meget tydeligt. Jeg fik svar på mit spørgsmål, og selv om Puggy sandsynligvis ikke kunne genkende få dage efter det møde, står hans farverige forklaring om kælenavnet og hans synspunkter på poker stadig for mig som mindet om en god ven.

Walter Clyde Pearson kom til verden i Kentucky i 1929. Hans far var en mand der kunne lidt af al ting, og Walter var ud af en børneflok på ni. Uden at have nogen uddannelse gjorde Walthers far alligevel hvad han kunne for at skaffe mad på bordet. Men det skete tit, at familien var nødt til at rykke teltpælene op, lige før huslejen skulle betales. Som Puggy sagde, familien overlevede på bønner - og brød – hvis de var heldige. Han spøgte med, at sko var et ukendt begreb, indtil han flyttede til Nashville, Tennessee.

Da han var otte eller ni begyndte han at sælge aviser på gaderne for at hjælpe på familiens økonomi, men havde en tendens til at involvere sig i crap games med de andre avisdrenge. Et års tid senere skulle Walther en dag vise sig for sine venner ved at gå på hænder. De hjalp til med arbejdet med at bygge en kirke, og alle gulvbrædderne var endnu ikke sømmet fast. Walther mistede balancen og røg ned med næsen direkte i gulvet. Det blev siden hans karakteristika, den meget flade næsen. Skaden var sket, men en gang i fremtiden skulle pokerverdenen komme til at respektere det ansigt på grund af ejerens enorme talent og forbinde det med kælenavnet: Puggy.

Efter en lang arbejdsdag med at pudse sko udenfor Grand Old Opera bygningen i Nashville, kunne man tit finde Puggy i en poolgame og oftest som vinder. Da han blev sytten, tegnede han kontrakt med hæren, en kontrakt han fornyede to gange. Det blev til ti år i alt. Da han kom tilbage til det civile liv i midten af 50'erne var poker en nærliggende måde at tjene penge på. For en mand med kun otte års skolegang men næsten femten års erfaring i gamblingverdenen var valget ikke så svært. Det viste sig heller ikke at være svært at bygge en bankroll op. Men, at vedligeholde den var en helt anden sag.

Puggy investerede i forskellige foretagender blandt andet en restaurant som en af hans søstre ville starte, men ingen af dem blev nogen succes. Den eneste holdbare investering han foretog var købet af et hus til sine forældre. Da de var trygt installeret, satte Puggy kursen mod Californien for at spille poker.

"Og bankrollen svingede op og ned, så jeg måtte helt sikkert bo mindst fem år i min bil," fortalte Puggy. Men hen ad vejen blev han dog mere seriøs i pengespørgsmål og begyndte at holde sig til de limits hans bankroll tillod. Det var en af de sværeste ting at lære ved pokerspillet. Fixed limit poker var næsten et ukendt begreb for ham. Det hele drejede sig om no-limit og den fascinerende mulighed for at skubbe hele sin stack, når det rette øjeblik var inde.

Puggy samarbejdede med nogle enkelte partnere der stakede ham i de store games. Efter få måneder var han i stand til at betale de fire partnere hver $20.000 tilbage. Han brugte sin egen del af kagen på et hus i Las Vegas. Men Vegas voksede sig større og det gjorde byens pokergames også. Puggy agerede i alle typer high-stakes pokerspil og spillede mod modstandere som pokerlegenderne Johnny Moss, Doyle Brunson og Sailor Roberts.

Doyle anser Puggy for at være en af tidernes største inden for gamet. "Et værdigt medlem af pokerens Hall of Fame, og en spiller med et fantastisk mod." Flotte ord fra manden der vandt WSOP Main Event i 1976 og 1977. Men Puggy var der først med en 2. plads i 1972 og en 1. plads i 1973. Faktisk havde Puggy et kanon år i 1973, hvor han også vandt Seven Card Stud Championship (spillet hvor han anså sig selv som værende stærkest) såvel som en indledende no-limit event.

I 1982 vandt Puggy Super Bowl of Poker's "Follow The Stars" tournament, til en værdi af $75.000 og en unik sportsvogn af mærket DeLorean i rustfrit stål. Han følte sig aldrig helt hjemme i bilen men foretrak den 38-fod Imperial Holiday Rambler han købte senere. Den er udstyret med masser af komfort, fuldt udstyret køkken, opholdsafdeling og alt det ekstra han aldrig havde, da han boede i sin bil tilbage i 50'erne.

På siden af det enorme mobile hjem stod Puggys berømte valgsprog, "Jeg vil spille mod hvilken som helst mand, fra hvilket som helst land, i hvilken som helst game om hvilket som helst beløb." En mand med et $200.000's hjem på hjul kan tillade sig at komme med sådan en udfordring.

Puggy var bare endnu en af de old-time spillere der troede på streaks, heldige perioder. "Det er måske ikke rationelt, og det er heller ikke helt det samme som at tro på held, men din selvtillid vokser når du er inde i en periode med streak. Du laver aggressive, smarte moves og dine modstandere gør det modsatte," sagde han.

"Puggy og jeg spillede en masse forskellige games sammen," siger den professionelle spiller og forfatter Bob Ciaffone. "Golf og backgammon også sammen med broderen JC," tilføjer Bob. "Puggy var fantastisk i alle spil og lynhurtig til at lære dem han ikke kendte."

Jeg går ud fra, at det var derfor han så på mig på den måde den gang han stod og ventede på en plads ved pokerbordet. Sandheden er, at Puggy hellere ville have sagt "Lad mig sidde ind," end først at skulle spørge, "Hvad spiller vi?" Det der er lidt skræmmende ved Puggy var, at selvom han ikke kendte spillet, ville han ofte være favorit til at vinde.

I 2006 døde Puggy Pearson, 77 år gammel, med sig i graven tog han flere rekorder som nok aldrig bliver slået. Eksempelvis spillede Puggy Pearson med i hver eneste WSOP Main Event mellem 1970 og 2005.

More Stories

Hvad mener du?