Tassillo Rzymann vinder rekordsættende dansk backgammonturnering

Tassillo Rzymann vinder rekordsættende dansk backgammonturnering 0001

Den seneste WSOB (World Series of Backgammon) event blev spillet i Danmark, på hotel Marienlyst i Helsingør, henover påsken. Det betød at der var masser af danske spillere til start, og flere af dem kom langt i den omfattende konkurrence. Bedst af alle var dog Tassilo Rzymann, der i finalen slog danske Hans Christian Mathiesen.

Der var masser af tilskuere der var mødt op for at følge finalen, hjemmebanefavoritten havde omkring 400 tilskuere bag sig. Rzymann vandt €32.000 i kontanter, ligesom det blev til en plads ved WSOB Championship finalen, der afholdes i Cannes i Juli, en finale der har et 'buy-in' på €10.000. Han vandt også "the gold cube", som er et mesterskabstrofæ til en værdi af €7.000.

Før finalen spillede den danske pokerstjerne, Gus Hansen en showkamp mod Sander Lylloff, der længe har været blandt de bedste backgammonspillere i verden og for nyligt vandt en EPT-turnering i Barcelona. De to spillede om $10.000 i en match til fem point. Dem der er nysgerrige efter at finde ud af hvordan den match gik kan inden længe følge den på Eurosport.

I den officielle turnering havde 154 spillere betalt €800 for at komme med, hvilket slog den hidtige rekord, hvor der var 125 spillere med ved UK Masters. Feltet ved turneringen havde mange stjerner som Gus Hansen, Mads Andersen, Claus Cato og Sander Lylloff. Ingen kunne dog hamle op med Rzymann der vandt turneringen.

Red. note: Hvis du gerne vil følge med i hvad der sker i backgammonverdenen, så kig på vores engelske backgammonside.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?