Sextons hjørne – 24 - De Forgyldte Tvillinger, del 1

Sextons hjørne – 24 - De Forgyldte Tvillinger, del 1 0001

En af de mest farverige perioder i Las Vegas pokerhistorie begyndte sidst i 1973 da Chip Reese og Danny Robinson gjorde deres entre i spillebyen. De vandt så meget og så hurtigt, at det var som alt hvad de rørte bed blev til guld. Derfor gav den gamle garde som Johnny Moss, Puggy Pearson, Doyle Brunson og Amarillo Slim dem kælenavnet The Golddust Twins; De Forgyldte Tvillinger!

Utroligt nok, udviklede det, der egentlig var ment som en weekendtur til Vegas med en samlet bankroll på $800, sig til et eventyr i $10/20 Seven-Card Stud som ingen før havde oplevet. De havde et værelse på Stardust til $8 pr. nat i starten og spillede døgnet rundt i 12 timers skift.

Weekenden blev til en uge, så en måned og det blev bare ved og ved. De begyndte så at spille på Flamingo efterfulgt af Sahara og Dunes Hotel.

Danny og Chips utrolige spil i Las Vegas havde efter to et halvt år givet dem mere end $2.000.000 i gevinster ved pokerbordene! Alle de lærebøger og informationer på nettet, der i dag er tilgængelige for de fleste, fandtes ikke på det tidspunkt. Chip og Danny måtte lære tingene på den hårde måde. Der går en masse utrolige og spændende historier om de oplevelser de to havde, sideløbende med at de stadig rykkede højere og højere op i limits. Jeg håber, at de efterfølgende artikler vil give et godt indblik i deres liv på den tid. Det er et fascinerende tidsbillede som jeg er sikker på at læserne vil værdsætte.

Før vi går videre, skal jeg pointere, at hvad i her kommer til at læse rækker langt ud over, hvad der ellers kan betegnes almindelig standard pokerhistorie. Jeg havde plads på første parket under hele den fantastiske periode, hvor De Forgyldte Tvillinger simpelthen vandt over alt og alle. Min bror Mike og jeg er født og opvokset i Dayton, Ohio ligesom Chip og Danny. Faktisk voksede Danny kun to gader fra mit hjem, så vi var barndomsvenner i det samme nabolag. Da jeg i 1976 tog på en 6 ugers ferie til Las Vegas, inviterede Danny mig til at bo hjemme hos dem. Det blev de 6 mest begivenhedsrige uger, jeg nogensinde kunne have drømt om. Året før havde Danny været på besøg hjemme i Dayton, Ohio og fortalt vilde historier om, hvordan han og Chip vandt en masse penge. Flere gange sagde han, "Tom, du må simpelthen komme til Las Vegas og opleve alt det der sker der…. du kan bo hos Chip og mig." Under Dannys besøg hjemme i Dayton var vi flere gange ude og spise på restaurant eller natklub, og han kunne simpelthen ikke lade være med at fortælle om folk som Moss, Puggy, Amarillo Slim eller Doyle. Jeg anede ikke hvem de gutter var, og hvilken rolle de spillede i pokerens verden. Men Danny elskede bare at fortælle om de farverige pokerspillere i Vegas, og alle de penge der kunne vindes ved pokerbordene!

Danny var både ung, vild og sorgløs. Når han besøgte Dayton var han iført de mest heftige outfits og lommerne bugnede altid af $15.000 til $20.000 i "lommepenge". Jeg husker en aften i Dayton, hvor vi tog til et sted der hedder Lions. Der var så fyldt med mennesker at der ikke var et bord til vores gruppe. Danny sagde, "Her Tom, tag de $1.200 og gå over til det bord med de 6 flotte piger og tilbyd dem hver $200, hvis vi må overtage deres bord."

Jeg sagde, "Danny, det mener du ikke alvorligt?"

Han hev et tykt bundt sedler frem, skrællede $1.200 af og sagde, "Selvfølgelig mener jeg det alvorligt."

Jeg tog pengene og gik over og sagde," Hør damer, kan i se den fyr derovre med den sortbrogede okseskindsjakke? Det er en rig, excentrisk gambler fra Las Vegas. Han har bedt mig om at tilbyde jer hver $200, hvis i vil være så venlige at overlade jeres bord til ham og hans gruppe. Her er ingen andre ledige borde."

En af de 6 piger var hurtig og spurgte, "Er du nu helt sikker på, at det er alt vi skal gøre?" Alle lo, og jeg forsikrede dem om, at det var det hele. Pigerne rejste sig hurtigt og tog imod deres $200 hver men blev stående i nærheden og hviskede, samtidig med at de fulgte Danny med store øjne, mens han underholdt bordet resten af aftenen. Dette var den typiske, pragtfulde Danny Robinson der udfoldede sig, festede og smed om sig med penge som han gjorde hele livet igennem. Man må sige, at det er noget nær et mirakel, at han ikke er blevet frarøvet mere end han er eller dræbt for den sags skyld. Jeg er personligt overbevist om, at han blev beskyttet af højere magter gennem al den tid.

I 1976 havde Chip og Danny akkumuleret en formue der kunne konkurrere med Fort Knox. Danny viste mig sine fyldte værdiboxe på Sahara. Øjnene var ved at trille ud af hovedet på mig ved synet. Han fortalte mig, at Chip havde ligeså meget deponeret ovre på Dunes. Jeg havde aldrig set så mange penge i mit liv. Danny spillede på Sahara hver dag, mens Chip spillede på Dunes. De ringede med jævne mellemrum og opdaterede hinanden om dagens gevinster. Danny kunne f.eks. sige, "Jeg har $11.000 i overskud i øjeblikket."

Chip ville så svare, "Jeg ligger på $15,000, men man er ved at sætte en stor mixed game op i øjeblikket. Det ser lovende ud. Jeg kommer højt op i dag." Den vinderrus De Forgyldte Tvillinger befandt sig i var ubeskrivelig!

En dag efterlod Danny sine chips på pokerbordet på Sahara, da han pludselig besluttede at købe sig en spritny Lincoln. Han gamle bil var brudt sammen. Da han kom over til bilhuset, sagde han til sælgeren, "Jeg skal have en Lincoln. Der siges, at det er rimelig gode biler, der sjældent går i stykker. Jeg har ikke tid til at prøvekøre den, da jeg skal skynde mig tilbage til pokerbordet ovre på Sahara." Danny bad om at få den afleveret til parkeringsvagten.

Sælgeren, der ikke var helt sikker på, hvor seriøs Danny var, spurgte overlegent, "Og hvordan har du så tænkt at betale for den, søn?" Han var ved at falde bagover, da Danny hev et tykt bundt sedler frem og sagde, "Here ya go!" Så tilføjede han henkastet, "Men da jeg nu alligevel er her, må jeg hellere få en til min partner også, så han ikke bliver misundelig. Hvor meget bliver det så for 2 Lincolns? Lad mig tage en i den farve og giv ham den anden derovre. Min partners navn er Chip Reese, så sørg lige for at hans bliver leveret til parkeringsvagten på Dunes. Og lad det gå lidt hurtigt. Han sidder midt i et pokerspil. Her har du $400 til dig selv som tak for at levere bilerne hurtigt….. Well, jeg bliver nødt til at smutte tilbage til pokerbordet nu." Bilsælgerens underkæbe hvilede stadig tungt på brystet, da Danny forlod ham. Det er de 2 bilhandler i 1976 han sikkert aldrig bliver træt af at fortælle om. Når Danny bliver mindet om den handel i dag, griner han, "Jeg betalte fuld listepris for de biler. Der var simpelthen ikke tid til at prutte om prisen. Så havde jeg mistet min plads ved pokerbordet på Sahara."

Chip elskede at lære nye kortspil, mens Danny havde specialiseret sig i Seven-Card Stud. Ingen anden spiller på Sahara kom i 1976 op på siden af Danny, når vi taler om at skovle penge ind på Seven-Card Stud. Uanset om han spillede $30/60, $40/80, $50/100, eller $75/150 var Danny mesteren! I den anden ende af Strip på Dunes spillede Chip i 1976 på de høje limits helt op til $800/1600. I 1978 da Chip blev Card Room Manager på Dunes efter Johnny Moss, spillede han $2000/4000.

En aften på Sahara så jeg Danny tage 22 potter hjem i et utroligt træk. Han spillede mod en fyr der blev kaldt Pioneer Tommy, og fangede 3 rolled-up sets (i 7 card Stud) på træk, mens han vandt sine første 11 hænder! Danny har senere forklaret, "Jeg har aldrig fået 3 rolled up sets på træk i hele mit liv, bort set fra den aften." Overmodig af det held der fulgte ham i gamet sagde han så, "Fra nu af vil jeg ikke en gang kigge på mine holecards!"

Pioneer Tommy tilkaldte lidt efter spillederen og forlangte at Danny skulle kigge på sine holecards. Spillederen sagde, "Well, der er ikke ligefrem nogen regel der siger at han skal se sine holecards, hvis han ikke vil."

Til den bemærkning grinede Danny højt. Han nød helt afgjort episoden og sagde, "Jeg skal nok kigge på mine holecards fra nu af. Men det bliver med lukkede øjne! Du vil aldrig med sikkerhed kunne sige, om jeg har set mine kort eller ej!" Efter de 3 rolled up sets vandt Danny endnu 11 hænder og dermed sine 22 potter på træk. Det var et syn for guder at se Danny hoppe og danse rundt mellem bordene og føre sig frem på sin helt egen pragtfulde måde.

Under den mindeværdige gevinstbølge Danny surfede på, lænede han sig pludselig grinende frem mod dealeren, da han igen fangede det riverkort han manglede, og stak et $25 chip i brystlommen på ham. Modstanderen blev gal og sagde, "Danny, hvis du begynder på den slags, stopper jeg."

På sin egen charmerende måde lempede Danny Danny venligt chippen ud af dealerens lomme igen og sagde med et grin til ham, "Det må du virkelig undskylde, men jeg vil altså ikke have at han stopper." Dealeren, der kendte Danny godt, vidste selvfølgelig, at han ville huske ham senere.

Chip var parat til at stille op mod hvem som helst i byen der ville spille på de højeste limits på Dunes. Han var svær at bringe ud af fatning. Chip Reese havde en lidt anden måde at gøre det på, men på hver deres måde styrede de hver deres kasino. Helt fra starten af Chips pokerkarriere var han rolig som en klippe selv når det gik hedest til. Danny derimod havde denne evne til at snakke alle sønder og sammen og var en sand underholdningsmaskine. Hvis du nogensinde får muligheden for at se Danny spille, så gå ikke glip af det. Det er en oplevelse. Både Chip og Dannys talenter lå langt ud over det sædvanlige, og de kompletterede hinanden perfekt.

Det var virkelig et fantastisk team Chip og Danny udgjorde i den periode. Jeg føler mig mere end heldig over at have været i Las Vegas på det tidspunkt, hvor jeg på nærmeste hold kunne følge De Forgyldte Tvillinger, da de var på toppen af deres karriere. Men, som med alle forhold her i livet gælder det, at intet varer evigt! De kommende afsnit af denne bemærkelsesværdige saga vil klarlægge resten af historien, så hold øje med denne side...

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?