Sextons hjørne – 25 - De Forgyldte Tvillinger, del 2

Sextons hjørne – 25 - De Forgyldte Tvillinger, del 2 0001

Første gang Chip Reese forsøgte sig med the big game, det helt dyre spil i Las Vegas, skulle vise sig at være en begivenhed der ville ændre livet for både Danny Robison og ham selv. Et utal af pokerspillere der har prøvet kræfter med the big game, har mistet alt og er aldrig blevet set siden. I 1973 blev the big game spillet hver dag på Flamingo Hilton, hvor the Grand Old Man, Johnny Moss, styrede pokerdelen. Af faste spillere foruden Moss, kan nævnes Puggy Pearson, Doyle Brunson og Nicky Vachiano, sidstnævnte var både poolhustler og highstake gambler. Chip og Danny havde på det tidspunkt opbygget en fælles bankroll på cirka $80.000. Chip spillede $10/20 seven-card stud hver dag på Flamingo og slentrede en dag over for at se på bordet, hvor the big game blev spillet og formuer skiftede ejere hvert øjeblik. Det der hovedsageligt blev spillet var stud hi/lo split. Spillederen kiggede på Chip, der på den tid lignede en skoledreng der ikke en gang var gammel nok til at få adgang til kasinoet. Han sagde så til ham, at han ikke skule hænge omkring ved big gamet, da det kun var for de dyre drenge.

Men Chip var faktisk 23 på det tidspunkt, han havde lige taget afgangseksamen fra Dartmouth, og var blevet optaget på jurastudiet på Stanford University. Med sit lyse hår og drengede udseende passede han langt fra ind i det røgfyldte miljø der omgav det dyreste pokerspil i Vegas – the big game. En dag besluttede Chip så, at nu skulle det være. Det virkede som om disse berømte oldtimere spillede en gang skodpoker og næsten sad og forærede penge væk. Chip foretog så vel nok sit livs vigtigste opringning, da han vækkede Danny der havde spillet hele natten. Han bad Danny komme med $15.000 så han kunne spille med i the big game.

Danny svarede, "Chip, vi risikere at gå ned på det, de spiller $400/800 i det spil!"

Så sagde Chip, "Danny, du tror ikke dine egne øjne. Kom selv op og se. På den måde de gutter spiller, tror jeg helt ærligt ikke at jeg kan være så uheldig at tabe." Danny gik med til at komme med de $15.000. Danny satte sig bag Chip og pulsen på dem begge var helt oppe at ringe. Hajerne ved bordet hvæssede tænderne og gjorde sig savlende klar til et større festmåltid. De havde oplevet så mange unge landsbyhelte prøve lykken i the big game, for kort efter at måtte forlade bordet totalt busted uden en cent på lommen. Hvad de selvsikre hajer ikke vidste, var at de var oppe imod en ung fyr der var på vej til at blive konge over high-stakes cash games og et af pokerhistoriens største ikoner.

Efter at have spillet 2 timer lå Chip med et overskud på ca. $20,000. Der blev spillet hårdt på de høje hænder mens Chips strategi var at koncentrere sig om de lave. Så skete der noget ved bordet, der skulle få indflydelse på Chip og Dannys fremtid i Las Vegas. Chip fangede en fantastisk lav hånd med A-2-3-4 i hjerter og en sekser i en anden suit samtidig med at Moss og Brunson kæmpede om den høje hånd med en flush til Moss og tre af en slags til Brunson mens Puggy Pearson sad med en 8-7 lav. Der ville helt sikkert blive raiset hele vejen rundt og potten hævet på hver street som bordet så ud. Chip kunne se at han havde en vinderhånd på den lave og kunne ikke få sine penge hurtigt nok ud på midten.

Da dealeren gav Chip hans sidste kort, så han ikke på det med det samme, da han vidste med sikkerhed at halvdelen af den gigantiske pot allerede var hans. Der var imidlertid et kort, nemlig hjerter 5, der ville give ham en straight flush. Dette mirakelkort ville sikre ham hele potten. Millimeter for millimeter vred han langsomt det sidste kort frem. Og så skete miraklet…..Han havde fanget en straight flush i seven card hi/lo split! Chip kunne stolt vise vinderhånden frem og inkassere en pot på ikke mindre end $35.000. Den bedste hånd en spiller kunne drømme om. Den hånd sendte De Forgyldte Tvillinger i kredsløb for alvor. Da Chip havde spillet the big game resten af weekenden, kom han ud på den anden side med et fantastiske overskud på $390.000.

Chip og Danny var blevet en magtfaktor der ikke var til at overse efter deres første session i the big game. Og de så sig aldrig tilbage. Selvtilliden var i top. Alt de rørte blev til guld. Chip sagde tit, "Nu har jeg spillet i 30 år og spillet millioner af hænder, men kun en gang har jeg fanget et straight flush wheel i seven-card stud hi/lo split." Ironisk nok gjorde han det første gang han spillede med i the big game. Her kan man med rette sige, at skæbnen viste sig fra sin bedste side.

Mens jeg sad og skrev denne artikel, d. 19. december 2007 fik jeg en opringning. Det var ingen ringere end den ven jeg voksede op sammen med i Dayton, Ohio….Danny Robinson. Han spiller high-stakes seven card stud hver dag i LA men var kørt til Las Vegas for at spille en gin rummy turnering på Orleans, en national begivenhed der kaldes Holiday Classic. Han fortalte, at han var nået frem til finalen, men skulle vinde alle sine spil for at komme med ved finalebordet. Han vandt alle sine spil, men ved finalebordet ramte modstanderen sin hånd, og han endte på andenpladsen. Han fik dog en god præmie for sin indsats i det spil han elsker…gin rummy. I morgen tager han turen tilbage til Los Angeles for atter at indtage sin plads ved high-stakes bordene.

Men vi talte, kom vi ind på de gamle tider i starten af hans og Chips karriere. Jeg husker, at jeg engang så Howard Cosell på Tonight Show sammen med værten Johnny Carson. Johnny ville sige et ord, og Howard skulle så remse op, hvad han kunne forbinde med ordet eller personen. Jeg syntes det kunne være sjovt at prøve med Danny, så jeg gav ham et navn og bad ham fortælle om, hvad han først kom i tanke om. Det første navn jeg gav ham var Nicky Vachiano.

Danny sagde, "Nicky, han var en high-stakes pokerspiller der også både spillede gin rummy og pool. Før Chip og jeg købte vores hus boede vi i en lejlighed ved siden af hans.

En dag kom han over for at få et spil gin rummy. Men den kortdeck han havde med var mærket. Det gik op for os at der var noget fordækt, da vi havde vundet $4000. Så sagde jeg til ham, at spillet var slut." "Slut?" sagde han. "Jamen i kan da ikke trække jer ud nu!" Jeg svarede, "Selvfølgelig kan vi trække os nu. Du prøver på at snyde os med dine mærkede kort!" Nicky: "Hvad mener du?" Jeg sagde, "Hør, vi skulle have vundet $8000, men vi kan ikke få det til mere end $4000, så spillet er slut."

Danny fortalte videre, "Jeg husker stadig ordret den besked, han lagde på vores telefonsvarer næste morgen:"

There were two guys named Dan and Chip,
And they decided to take a trip,
Out to Vegas, they came to play,
And they won, day after day,
Their play became known as being quite tricky,
But they better not f*** with grey-haired Nicky!

Hvor forbløffende at Danny stadig husker den telefonbesked mere end 30 år efter. I de kommende artikler vil jeg dele flere af Chip og Dannys utrolige oplevelser med jer. Bl.a. vil jeg fortælle om hvordan deres partnerskab endte, belyse det pres de lå under for af Tony Spilotro, røbe hvordan religion afløste stoffer for Danny og komme ind på den sørgelige begivenhed der hensatte hele pokerverdenen i chock: Chip Rees's alt for tidlige og helt uventede bortgang. Så hold øje med siden, der kommer flere afsnit af Las Vegas eventyret….

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?