Pokerlegender - Harold S. Smith, Sr.

Pokerlegender - Harold S. Smith, Sr. 0001

Der har været skrevet en masse om det 20. århundredes store spillere. Mænd som "Titanic" Thompson, Nick "The Greek" Dandolas, og pokerchampions som Johnny Moss og Doyle Brunson fylder meget i historien, men nogle få af tidernes største spillere har været ved at gå i glemmebogen. En af disse personligheder er Harold S. Smith.Sr. Ligesom "The Greek" og "Titanic," var Harold villig til at risikere store summer på væddemål. Tilbage i 60erne sagde han, "Jeg vil vædde med dig om et hvilket som helst beløb du nævner, og jeg har en million dollars i kontanter til dækning, hvis jeg taber." Amarillo Slim har lavet lignende væddemål, men selv ikke han satsede et helt kasino på et enkelt terningspil!

Harold S. Smith blev født d. 23. februar 1910 i Denver, Colorado. Hans far, der senere gik under navnet "Pappy" var en mand af mange talenter hvoraf de fleste involverede gøgl og markedspladser. Roulettelignende spil var hans specialitet, og sønnen Harold begyndte at arbejde sammen med ham i Chutes-at-the-Beach i San Francisco i sommeren 1924. Han havde egentlig planlagt at skulle leve af at spille violin, men allerede i den unge alder af 14 begyndte spillefuglen i ham at få overtaget.

I 1930'ne kørte Harold, hans far og bror Raymond roulettespil op langs kysten af Californien og i byer som Rio Nido langs Russian River. Da Harold og Pappy senere blev arresteret i Modesto, Californien sigtet for at overtræde spillelovgivningen, besluttede de at det rigtige sted for dem måtte være: Reno, Nevada.

I begyndelsen af 1930'ne var det ikke ligefrem de helt store spil der kørte i Nevada, men til gengæld var spillene lovlige. Men endelig, den 23. februar 1936 fik Pappy og hans søn et gennembrud med det nye "Harolds Club" casino på Virginia Street. Ganske vist havde de glemt en apostrof mellem "d" og "s" i navnet på deres kasino, men deres markedsføring var der ikke noget i vejen med. Store skilte på highways over hele landet proklamerede "Harold's Club or Bust" til ære for bilisterne og i 1960'ne blev Harolds Club kendt som verdens mest berømte og succesfulde kasino.

Imens alt dette skete blev Harold en af de bedst kendte gamblere i hele landet. Mens Harolds Club fungerede som pengemaskine i Reno søgte Harold mod Lake Tahoe og Las Vegas hvor der virkelig var action og spillede også i mange af Renos kasinoer. Op gennem 50erne, da man kunne købe et lækkert hus for $3.000, var det ikke ualmindeligt at Harold indkasserede gevinster (eller tabte) i størrelsesordenen $50.000 i crapgames. En aften i Harolds Club spillede en gambler ved navn Bob Charnahan terninger og tabte stort. Efter 33 timers spil havde Charnahan tabt $348.000 og Harold gik med til at kaste en enkelt terning om $152.000. Harold ramte en 1er og Carnahan en 3er og blev dermed vinder. Det må have været Charnahans lykketerning.

Harold mente, ligesom pokermesteren Doyle Brunson, at en gambler skulle have masser af selvtillid og være aggressive. De var også begge tilhængere af teorien om fornemmelser og den sjette sans. Harold sagde en gang, "Jeg siger det uden omsvøb, nøglen til at vinde i chancebetonede spil ligger i, hvordan du mentalt har forberedt dig, når du sætter dig til spillebordet."

Nick Dandolas var en "don't pass side" spiller i craps, og Harold bedømte dette negativt i lettere grad, i hvert fald ikke positivt. Harrold var selv en "pass spiller" og havde vundet så meget i 1950erne at han overgik sin ven, Eddie Sahati der ellers personligt havde vundet mere end $500.000 fra Harolds Club.

Eddie og hans bror Nick var ejere af Normandie Club i Reno, foruden Stateline Country Club, som til sidst blev en del af Harrah's i Lake Tahoe. Harold, Eddie, og nogle få andre velstående venner spillede en masse poker i 1950erne. De spillede altid no-limit eller hvad de kaldte "bord indsatser," og spillerne havde tit beløb på mere end $100.000 liggende foran sig.

Smith husker en aften, hvor deltagerne spillede California lowball, og Eddie's sædvanlige fantastiske spillestil hurtigt havde resulteret i en stack på ca. $200.000. Eddie satsede stort uanset størrelsen på hans chipstack, og hans aggressive spil tog mange potter hjem. Men Harolds spil var stærkt nok til at fange Eddie i et bluff med to par da Harold faktisk havde ramt sin lowball hånd. Der skal helt sikkert mod til at calle en $3000 bet i lowball med et par!

En anden aften dealede Eddie og raisede en $5000 bet til $10.000. Den anden spiller, Bernie skubbede hele sin stack på ca. $145.000 til midten. Eddie callede ham, hvilket fik potten op på næsten en kvart million dollars. Bernie tilstod at han var ude på et bluff og spurgte Eddie om han ville nøjes med a tage de $15.000 i potten før de skulle trække kort, og lade ham beholde de 145.000. Det ville Eddie ikke gå med til, og Bernie blev nødt til at trække fire kort. Eddie var ikke helt sikker på om han skulle satse på sine billedkort eller trække efter en straight. Heldet var med Bernie. Eddie trak et kort og blev slået på et par. Det er den slags man risikerer som big-time gambler.

Harold S. Smith, Sr. solgte sin part af Harolds Club til Howard Hughes i 1970. Han var 60 år gammel på det tidspunkt og stadig glad for at spille, men spillede nu sjældent med de enorme indsatser som tidligere. På samme tidspunkt som Eddies Sahati's club i Lake Tahoe blev en del af Harrah's, skete det samme for Harold's Club, da Harrah's købte det lukkede casino for nogle år siden.

Storspillere skal have en enorm selvtillid for at opnå succes. De skal have stor forståelse for det game de er involveret i og samtidig være villige til at satse det hele, når de fornemmer at det rette øjeblik er inde. Kun ganske få spillere kan håndtere disse stressende situationer og for dem er der intet i livet der kan sammenlignes med big-time gambling. Harold S. Smidth, Sr. var en af disse frygtløse gamblere. Han var kasinoejer, en utrættelig ildsjæl og som spiller var han modig som en løve.

Nogle af Harolds vise ord om gambling var: Sæt dig mentalt op til at vinde. Spil kun for penge du kan undvære. Når lykken vender, forlad spillet. Og mit favoritråd, hvis du taber, lad være med at flæbe. Gode råd vi alle burde efterleve i kampens hede!

Ved nærmere eftertanke var der en ting mere som Harlold nævnte: Vær tålmodig! Det er en af de ting jeg selv vil prøve at huske.

More Stories

Hvad mener du?