Sextons hjørne – 19 – Ungar og Baxters utrolige oplevelser

Sextons hjørne – 19 – Ungar og Baxters utrolige oplevelser 0001

Stu Ungar og Billy Baxter har haft utrolige oplevelser sammen. Så mange at der kunne drejes en fantastisk film om det. Den kunne ikke kaldes the Odd Couple, da Jack Lemmon og Walter Matthau for år tilbage gjorde krav på den betegnelse i den forrygende farce af same navn. (Hvem Støver Af) Stuey var en af pokerhistoriens legender, ofte omgivet af en aura af mystik og samtidig anset for historiens største No Limit turneringsspillere. Sammen med Johnny Moss, var Stuey den eneste der har vundet WSOP Main Event 3 gange, præcis som han også vandt Amarillo Slim's Super Bowl of Poker 3 gange. Ud af de 33 hovedturneringer med buy-ins på $5.000 eller $10.000 han deltog i mens han levede, vandt han de 10! Det må siges at være det højeste gevinstgennemsnit i pokerens historie. Men Stuey var en mand der brændte sit lys i begge ender og den livsstil, kombineret med massive misbrugsproblemer, førte til en alt for tidlig exit. Den 22. november 1998 blev han fundet død på værelse 16 på Oasis Motel i Las Vegas med $800 på lommen. Stuey blev kun 43 år.

Stuey var genial både til gin rummy og poker. Hans hukommelse var skarp, næsten fotografisk, men han var også en actionjunkie der aldrig bekymrede sig om at have en bankkonto eller et ID kort. Hans interesse for at administrere sine penge må siges at have været ikke-eksisterende, uanset hvor store beløb han vandt.

Billy Baxter bor I et smukt hus i Las Vegas og er en af gambling hovedstadens sjældne og enestående succeshistorier. Han er høflig, galant, venlig og det hele taget indbegrebet af en southern gentleman. Han er også en af de få professionelle gamblere der møder op og deltager i the Masters in Augusta (US golfturnering) hvert eneste år. Han har bettet på sportsgames i over 30 år med stor succes og er en beskeden mand der ikke gør noget større væsen af sine bedrifter. Han holder bare en lav profil, så lav at han sjældent bliver observeret af radaren. De færreste tænker på, at Billy har vundet ikke mindre end 7 WSOP gold bracelets, hvorimod Stuey kun har vundet 5. Stuey er velfortjent medlem af Poker's Hall Of Fames, men det er Billy Baxter sandelig også!

Stuey var fuldstændig ude af stand til at administrere sin økonomi, hvorimod Billy vandt en bemærkelsesværdig sejr over IRS (US skattemyndigheder) i Federal Court i Reno i 1985 og igen i the Eighth Circuit Court of Appeals i Los Angeles. Efter 2 vundne sager mod myndighederne gik sagen hele vejen til the Supreme Court før skattemyndighederne endelig opgav appelsagen. Man tilbageholdt imidlertid $180.000 af Billys turneringsgevinster, idet man fastholdt at poker var et spil der blev afgjort af held. Billys påstand at poker er et vidensspil blev støttet af dommeren der dømte i Billys favør og sluttede med at henvende sig til myndighedernes advokater med ordene: "Hvis i tror på at poker kun afgøres af held, ja så vil jeg hermed invitere jer til et spil poker med Mr. Baxter!" Denne vigtige sag banede vej for at pokergevinster blev betragtet som indkomst. Myndighederne måtte modvilligt tilbagebetale de $180,000, der knap nok dækkede omkostningerne ved retssagen. Men Billy vil til enhver tid fortælle at det ikke var det vigtigste. Denne sag handlede om principper. Møder du nogensinde Billy, så giv ham et varmt håndtryk og tak ham for at have kæmpet og vundet denne sag mod IRS, hvis afgørelse er en benefit til alle pokerspillere!

Det er en kendt sag at Billy var Stueys økonomiske backer i 1997, da Stuey gjorde sit fantastiske comeback og vandt sit 3. WSOP Main Event. Den kendsgerning at Billy backede Stuey økonomisk op, så han kunne deltage i 1997 WSOP, kan meget vel være den mest fantastiske af alle historierne. Mange kender ikke enkelthederne, så lad os tage et tilbageblik og focusere på 1990 WSOP Main Event og belyse de erfaringer Stuey og Billy gjorde sammen og som var med til at sætte en helt anden WSOP rekord som aldrig har fået så meget publicity. Det hele startede fint, da Stuey var en af leaderne i turneringen med ca. $70.000 i chips. På dag 2 havde han arbejdet sig op til at være en af chipleaderne og lå i en rigtig god position til at vinde. Men på et tidspunkt på dagen skete der noget rigtigt grimt for ham. Da det næsten er for grimt at gengive, tager jeg mig den frihed, at citere ham selv fra Nolan Dallas optagelser, da han interviewede Stuey om hans liv på the Gold Coast Hotel. Nolan havde optaget Stueys memorarer med henblik på at skrive den mest autentiske biografi om Stuey "The Kid" Ungars storhed og fald. Verdens største pokerspiller. I Dalla og Peter Alsons fantastisk spændende bog One of a Kind kan man på side 206 og 207 læse det med Stueys egne ord:

"Vi var midtvejs gennem dag 2. Da havde jeg faktisk vundet turneringen. Jeg havde fået pocket tens. Floppet kom med ace, ten, rag. Jeg havde floppet et set i tiere! I et forsøg på at stjæle potten, skubbede den anden fyr hele sin stack med et gut-shot straight draw. Jeg callede med hjertet godt oppe i halsen. Han havde king og jack. Og på river kom en queen. Fyren havde ramt en gutter ball. Hvis jeg havde vundet den pot, ville jeg have haft 500.000 i chips tidligt i turneringen! Så havde det hele været ovre. Og det mener jeg. Over and done with! Ingen anden ville have haft så meget som 200.000. Jeg kunne simpelthen ikke have tabt. Hvis bare jeg havde vundet den pot. Det er bare den slags bad beats man er nødt til at tage en gang imellem."

Jeg har aldrig læst noget om denne teori, men jeg er helt sikker på, at det var netop den hånd der slog Stuey ud og fik ham til at spekulere natten lang på sit værelse på the Golden Nugget. Han var simpelthen så syg for at vinde, at hans svaghed for at flygte fra virkeligheden overmandede ham, og fik ham til at fylde sig med stoffer. Han gik omkuld og viste sig ikke ved spillebordene på dag 3. Tournament director Jack McClelland ringede til Billy og informerede ham om, at Stuey ikke havde vist sig. Billy kørte straks downtown og kontaktede securitypersonalet på the Golden Nugget. Man fik åbnet døren til Stueys værelse, og synet der mødte dem var chokerende. Stuey flød på gulvet, kun i undertøj og med et åndedræt så svagt, at det næppe kunne høres. Han lignede mest af alt en nedskudt fugl som han lå der. Ambulancefolkene fik anbragt ham på en båre og transporterede ham diskret ned med vareelevatoren, næsten som man forestiller Howard Hughes hjælpes ud af et hotel i største hemmelighed.

Billy fulgte tæt efter ambulancen, der med fuld udrykning kørte Stuey til UMC (universitetshospital) Billy gjorde flere forsøg på at komme i kontakt med den bevistløse Stuey, men selv om han talte med store bogstaver, hjalp det ikke. En sygeplejerske blev så vred over dette, at hun bad ham forsvinde. Billy kontaktede så en læge og forsøgte at forklare ham vigtigheden af at få Stuey på benene og tilbage i turneringen, inden han blev blinded ud. Lægen måtte så overbevise Billy om, at Stuey bestemt ikke ville være i stand til at forlade hospitalet det første par dage. Billy måtte forlade hospitalet, rasende og skuffet og helt sikker på at han aldrig ville backe Stuey igen. Men, hvor fantastisk det end lyder, havde Stuey på dag 2 akkumuleret så mange chips, at han vandt en 9. plads i 1990 WSOP der gav en udbetalng på $20,050! Se, dette er en WSOP rekord der savner al sammenligning. Billy fik faktisk en 100% forrentning af sin $10.000 investering, mens den spiller han havde backed lå bevistløs på hospitalet.

Men, med den historie i baghovedet kan man vel ikke fortænke Billy Baxter i hans reaktion, da Stuey igen bad ham hjælpe sig med buy-in til 1997 WSOP? Billy svarede simpelthen, "Stuey, husker du ikke, hvad der skete i 1990?"

Men Stuey gav ikke op så let, "Jeg vil bare ikke høre på det s!#t, vil du backe mig eller ej?" Billy bad ham finde en anden der ville hjælpe med pengene. På selve dagen for 1997 Main Event spillede Stuey med i den sidste 1 bords $1.050 satelitturnering, der ville give vinderen adgang til championshippet. Stuey havde selv de 500 og havde lånt 600 af Doc Earle. Doc sad bag Stuey og fulgte ham hele vejen til heads up mod en spiller fra Houston der hed Herman Zewalski. I et forsøg på at stjæle potten skubbede Herman hele sin stack med Q-7 og Stuey callede uden betænkning med A-Q. Stuey var overhund! Floppet kom uden den frygtede 7'er, turn var blank, men så slog lynet ned med et brag, præcis som i den scene med Steve McQueen i filmen The Cincinnati Kid… en syver ramte riveren! Stuey var knust, da hans modstander fangede et af sine kun 3 outs. Det $10.000 buy-in som Stuey havde så hårdt brug for forsvandt op i den hede Nevada ørkenluft. Der var nu kun 15-20 minutter tilbage før registreringen til Main Eventet sluttede og Stueys deltagelse var udelukket for godt.

Stuey forsøgte forgæves et par gange at kontakte sit sidste håb, Billy Baxter på hustelefonen. Så gik han ind i teltet, hvor alle bordene var sat op. Tidsfaktoren var alt afgørende nu. Det var nu kun ca. 5 minutter til turneringen startede. Sekunderne tikkede med foruroligende hast. Stuey scannede lokalet med laserøjne og spottede øjeblikkelig Tommy Fischer. Jeg sad tilfældigvis ved siden af Tommy på det tidspunkt ved et ellers tomt bord. Tommy havde gået på the University of Oklahoma på et bryder scholarship. Han var Missouri State High School Champion det ene år og nummer 2 det næste. Jeg havde selv gået på the University of Oklahoma på et gymnastik scholarship, så Tommy og jeg havde en hel del tilfælles.

Stuey var lynhurtig til at få brikkerne til at passe sammen. Han vidste at Tommy Fischer og Billy Baxter var meget nære venner. Han bad Tommy kontakte Billy på sin mobil. Tommy tastede nummeret og Stuey snuppede hurtigt telefonen og spurgte Billy, "Vil du backe mig eller ej? Dette her starter altså om et minut! Du er mit sidste håb Billy….. du skal bare bede Tommy give mig de $10,000, så kan du betale ham når du kommer op på værelset." Og her viste Billy sin virkelige klasse. Selv med den kedelige erfaring med Stuey i erindring, bad han om at komme til at tale med Tommy. Billy bad ham så om at give Stuey de 10.000. Tommy afbrød øjeblikkeligt og åbnede sin mappe og gav Stuey 2 bundter med $5000 i hvert. Hurtigere end man kunne forestille sig fik Stuey registreret sig og kom med i Main Eventet som den sidste af i alt 312 deltagere!

Foruden at Tommy og jeg begge var udgået fra the University of Oklahoma, havde vi nu en anden ting i fællesskab. Vi bevidnede begge, hvordan Stu Ungar bogstavelig talt kastede sig selv ind i WSOP's rekorder! Jeg husker tydeligt da Stuey fik det $10.000 buy-in i hånden og spurtede hen for at registrere sig. Da hævede Tommy øjenbrynene i vantro og tænkte helt tydeligt, at de penge lige så godt kunne være skyllet ud i toilettet! Stueys ry som en upålidelig stofmisbruger havde fået de fleste til at vende ham ryggen. Men, spørger du Tommy i dag om hans opfattelse af Billy Baxters evne til altid at opnå success I gamblingverdenen, vil han helt sikkert belærer dig om, "Billy har altid haft den særlige evne til at satse på de rigtige personer. Det gælder både i sportsbetting og i poker."

Et stort kudos til Billy Baxter's intuition: Stuey havde fuld konrol, dominerede turneringen og vandt dermed sit 3. WSOP Main Event med en udbetaling på $1,000,000. Billy's $10,000 investering i Stuey kastede $500,000 af sig. Ikke så ringe endda! Ved WSOP finalebordets audiens i 1997 optrådte Billy smilende, afslappet og sippende til et glas årgangsvin, mens han stolt betragtede sin "vinderhest" Han vidste nu, at han havde gjort det igen. Backed en winner! Den plads Stuey sad på ved finalen, gav ham mulighed for at se ud på tilskuerne, hvor han kunne se Billy som han sad der helt fattet og udstrålede tillid til at han Stuey, var manden der kunne gøre det! Dette må have haft en stor psykologisk effekt på Stuey gennem det afgørende spil ved finalebordet.

Og lige en sidste bemærkning: Aftenen før 1997 finalebordet aflagde Billy Baxter og Mike Sexton en visit på Stueys værelse. Billy ville være helt sikker på at skandalen fra 1990 ikke gentog sig. Det han sagde til Stuey den aften er vel nok det klogeste, han kunne have sagt. Han startede med at fortælle Stuey i usminkede vendinger, at hvis han svigtede denne gang, ville han simpelthen slå ham ihjel. Halvt i sjov. Men også kun halvt! Så sagde han, og her citerer jeg direkte fra One of a Kind: "Men det er lige meget, løbet er kørt."

"Løbet er kørt? Hvad mener du?"

"I morgen. Så er løbet kørt. Alle de andre…. de spiller jo kun om andenpladsen." Billy tilføjede, at bookmakeroddsne var så stærke i Stueys favør, at han ville bette stort på ham som vinder. Det kæmpespark af tillid han hermed gav Stuey var det smarteste han kunne have gjort. Som en anden Muhammed Ali dansede Stuey rundt i værelset og skyggeboksede sine modstandere, ivrig efter at vise sig fit for fight ved morgendagens finale og ende som vinder af sit 3. WSOP championship. Hvem ved? Pokerens histore havde måske været skrevet anderledes, hvis ikke Billy Baxter havde besvaret den sidste opringning fra Stuey. Linket mellem Poker Hall of Fames Stu Ungar og Billy Baxter ved WSOP har for evigt indskrevet sig i pokerens eventyrlige historie.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?