Sextons hjørne - 20 - Stu Ungar gav inspiration til 'Poker Masterpieces'

Sextons hjørne - 20 - Stu Ungar gav inspiration til 'Poker Masterpieces' 0001

Poker Masterpieces var et firma jeg startede takket være den inspirerende indsats som pokerlegenden Stu Ungar udviste, da han vandt sin 3. WSOP titel i 1997. Før jeg uddyber, hvordan jeg udviklede denne ide, skal vi tage et tilbageblik og se nærmere på, hvilken rolle Stuey spillede i alt dette. Det var på dag 2 i WSOP Main Event, og tid til en spisepause for de spillere der stadig var tilbage i turneringen. Min bror Mike var en af Stueys bedste venner, så vi tre gik sammen ud for at spise. Under middagen trak Stuey et foto af sin smukke datter Stefanie op af brystlommen på sin skjorte. Det udtryk af lykke Stuey udstrålede, da han begyndte at tale om datteren gjorde et stort indtryk på os.

Stuey begyndte at fortælle: "Min datter er simpelthen min lucky charm, min maskot. Dette foto ligger altid helt tæt på mit hjerte. Jeg kommer til at vinde denne turnering – for hende. Mike og jeg skævede til hinanden mens Stuey talte. Ikke som den store pokerspiller, men som en stolt og kærlig far. Jo, han elskede virkelig sin datter højt.

Da vi var færdige med at spise, så Stuey over på os begge og sagde, "Jeg bliver nødt til at have hjælp til at komme op…. Jeg har simpelthen ikke kræfter til at stå oprejst." Mike tog ham under den ene arm, jeg under den anden og fik ham forsigtigt på fødderne og førte ham tilbage til pokerlokalet.

Da Stuey nåede sit bord spurgte jeg Mike, "Kan han klare det? Han havde knap kræfter til at gå hen til bordet!"

"Bare jeg vidste det," sagde Mike "Det er alle de forbandede stoffer han har taget gennem årene. Det hævner sig på ham nu."

Jeg blev stående og fulgte Stueys spil den første time efter pausen. Det var helt fantastisk at se den energi han udfoldede, da først kortene kom i luften. Hans, næsten kunstneriske, måde at tage kontrol over bordet på var uden sammenligning. Tro mig eller lad være, ingen af hans modspillere havde nogen som helst anelse om den svaghed der gemte sig bag det kække ydre. Han skabte et image som en gigant, struttende af selvtillid og med fuld kontrol over spillet. Han fastholdt dette imponerende image gennem hele eventen, indtil han endte i førersædet ved finalebordet ved WSOP Main Event 1997 som chipleader. Stuey havde 1.066.000 i chips mod Ron Stanley's 694.000 og Bob Walker's 612.000. De resterende 3 spillere, John Strzemp, Mel Judah, og Peter Bao, sad med 300.000 eller mindre..

Det var det år finalebordet blev spillet udendørs nederst i Fremont Street Experience (kasinogade i downtown Vegas) og der var brandvarmt udenfor. Der var monteret en masse storskærme indenfor i Binions (hotel og pokerroom) der også husede ESPN og en stor, forventningsfuld tilskuermængde. Hver gang Stuey raisede potten eller gik "over toppen" på en modstander hørte man lyden af aaaah eller ooooh fra koret af hans trofaste fans. Fanskaren fulgte begejstret deres helt der udførte netop de bedrifter, man forventede af ham. Stu Ungars spil var ganske enkelt et mesterværk og han blev her historiens eneste pokerspiller der har vundet WSOP Main Event (i sin nuværende form) tre gange!

Som tilskuer rislede det mig ned ad rygraden af glæde på Stueys vegne. Jeg kunne stadig se ham for mig på dag 2, da han efter pausen knap kunne rejse sig ved egen hjælp. Nu var han bare på toppen og udstrålede stolthed og selvtillid, vel vidende at han blev fulgt af ESPNs Tv-kameraer. Han tog fotoet af sin smukke datter, Stefanie op af brystlommen, så et øjeblik på det og ringede så til hende på mobilen for at fortælle hende den vidunderlige nyhed. Hele scenariet mindede om en storslået comeback scene fra en film. Jack Binion havde arrangeret et lykønsknings party, med borde sat frem på Fremont Street Experience for venner og modspillere. Stuey fremstod som verdens lykkeligste menneske, som han gik der fra bord til bord og trykkede hænder, fik klap på ryggen og solede sig i lykønskninger med sejren. Han var genopstået fra den verden af glemsel, som han, med sit misbrug gennem de foregående år, selv havde bragt sig i, og modtog nu pressens begejstrede hyldest som…."The Comeback Kid."

Jeg bad min bror spørge Stuey om at låne det specielle foto af hans datter, han havde haft i brystlommen den dag, da jeg ville lade det indgå i en collage til minde om det historiske øjeblik. Egentlig vidste jeg ikke om mine kunstneriske evner kunne retfærdiggøre projektet, men tanken om det var uimodståelig. Jeg fortalte Mike, at min ide var at sammenfatte det bedste fra Stueys 3 WSOP titler i 1980, 1981 og 1997 i en collage, som det så var meningen at Mike skulle forære Stuey. Collagen blev smukt, og da Mike bragte det over til Stuey og han så det, brød han sammen i gråd. Billedet ydede fuld retfærdighed til hans datter og inspirator, Stefanie, der var placeret i midten hvor hun strålede af stolthed over sin elskede far som nu var udråbt til WSOP champion for 3. gang. Alt dette rørte selvfølgelig Stueys hjerte og mindede ham om de bedrifter han tidligere havde udført, men som var blevet glemt i den skyggeverden af misbrug han havde befundet sig i. Stueys collage var den første jeg lavede til pokerverdenen. Men det førte til, at Mike bad mig lave ca. 20 mere inden den første Tournament of Champions der blev afholdt i 1999. Vi arrangerede en Champion's Lounge, hvor vi udstillede disse pokerlegender, noget der blev værdsat af alle deltagerne. Den anerkendelse de store spillere fik gennem disse Poker Masterpieces collager tilførte eventen masser af klasse

Jeg vil altid være Stuey taknemlig for den inspiration han gav mig gennem sin præstation i WSOP 1997. Han inspirerede mig til at lave mere end 60 collager af verdens største pokerspillere i årene mellem 1999 og 2002. Det var i de år jeg var husfotograf for Binion's Horseshoe, hvilket gav mig en enestående plads på første række under hvert WSOP event i 4 år. Med 3 kameraer hængende om halsen var jeg i en unik position til at fange disse helt specielle øjeblikke med vinderhænder; spillernes såvel som publikum og familiens reaktion over sejren. Dette "once in a lifetime" øjeblik, hvor spilleren springer op med hænderne over hovedet i sejrsrus over at have vundet sit WSOP gold bracelet var gengivet i mange af collagerne sammen med billeder af modstanderne ved finalebordet. Computergrafik der detaljeret gengav højdepunkterne ved finalespillet og selvfølgelig "the prize money" indgik også i collagerne. Dette var faktisk lidt forud for sin tid og med til at indvarsle det kommende pokerboom. Med alle de detaljer der indgik i hvert billede, tog det ca. 2 uger at færdiggøre.

Stueys tidligere hustru Madeline og datteren Stefanie holdt meget af mine collager. Det endte med, at jeg lavede 4 forskellige af Stuey der belyste højdepunkterne i hans livshistorie. For få år siden besluttede jeg at forære dem til Madeline og Stefanie. Ingen ville vel værdsætte dem mere en de to der fortjener at mindes Stuey da han var bedst!

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?