Pokerweekend med Daniel Negreanu

Pokerweekend med Daniel Negreanu 0001

Daniel Negreanu har udmeldt, at han vil give pengestærke pokerspillere chancen for at få personlig pokerundervisning. Negreanus seminar "En weekend med Daniel Negreanu" finder sted fra den 8. til den 10. august 2008. I programmet indgår både one-on-one pokertræning samt en eksklusiv tur til Las Vegas.

Negreanu vil være vært for maksimalt 18 spillere, som hver især skal betale et beløb på $15.000, for at deltage. Gæsterne vil bruge det meste af tiden på "the Venetian", hvor pokerundervisningen vil foregå. Derudover vil de i løbet af weekenden deltage i en grillfest i Negreanus hus i Las Vegas og få en VIP-nat i byen, som en rigtig, professionel pokerspiller.

"Jeg er glad for at kunne tilbyde pokerspillerne en eksklusiv weekend med poker, hvor jeg kan gå ind og arbejde med den enkelte spillers spil," fastslog Negreanu. "At holdet er indskrænket til 18 spillere gør, at jeg kan udvikle hver og en, og dermed forbedre deres spil dramatisk."

Under instruktionsdelen vil Negreanu undervise gruppen i både strategi og taktik. Negreanu vil vurdere og forsøge for at forbedre alle spillernes evner og præstationer gennem forløbet. Seminariets emner inkluderer både pot odds, implied odds, at bluffe, læse modstanderen, turnerings- og cash-gamestrategier og online pokerstrategier. Den sidste dag er der en turnering for de 18 spillere, hvor de skal gøre brug af deres nye viden.

Mere information fås på weekendwithdaniel.com.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?