EPT San Remo – dag 1a – rekordstort felt, syv danskere videre

EPT San Remo – dag 1a – rekordstort felt, syv danskere videre 0001

Sæsonens sidste regulære EPT-turnering spilles i denne uge i italienske San Remo, det er den sidste turnering inden det går løs ved sæsonfinalen i Monaco. Der er en lang række danskere der har taget turen til Italien og førstedagen betød endestation for en del af dem, mens syv af dem klarede sig videre til dag 2.

Der er rigtigt mange spillere med i San Remo, hvor man i første omgang havde sat en øvre grænse på 500 spillere, den er dog for længst blevet brudt. Der er flere årsager til at der er så mange der har taget turen til San Remo, for det første er det sæsonens sidste regulære EPT, så hvis man vil gøre sig bemærket i denne sæson er det ved at være nu det skal ske. Desuden spilles sæsonfinalen i Monaco blot syv dage efter at finalebordet i San Remo er spillet, og med kun 45 km mellem Monaco og San Remo er der nok en del spillere der vælger at tage en "dobbelt-op". Hovedårsagen er dog at der er et lavt 'buy-in' på €5.000 (37.500 kr.), der er lidt over halvt så stort som standardindskuddet i denne sæson. Det gjorde at man hurtigt brød den oprindelige grænse på 500 deltagere, hvor mange der ender med at stille op er endnu ikke offentliggjort, men på dag 1a stillede der 337 spillere op og der forventes at være endnu flere til start når dag 1b begynder.

Der vat altså syv danskere der klarede sig blandt de 95 overlevende på dag 1a, men der var også flere danskere der måtte lade livet. Blandt andet blev det tidligt exit til Peter 'Zupp' Jepsen, Carl Hostrup og Thomas Nielsen. I stedet var det en mere ukendt dansker der stjal billedet, Damir Horozic ligger som bedste dansker efter dag 1a som nummer 22, herefter følger de seks andre danskere, hvor det ser sortest ud for Asger Boye, der med 10.600 tilbage i chips er den mest pressede.

Der var også flere internationale stjerner der stillede op på dag 1a, tidligere EPT-mestre som Brandon Schaefer, Julian Thew, Mark Teltscher og Pascal Perrault. Vinderen af et WSOP bracelet, Katja Thater stillede også på til start. Den måske mest interessant starter var dog ikke en der er kendt for sine pokermeritter, den tidligere italienske skiløber, Alberto Tomba, stillede også til start. Tomba vandt i sin aktive karriere fem olympiske medaljer, heraf tre af guld. Starten på pokerkarrieren har dog ikke været ligeså glamourøs og han måtte ligesom Thater og Thew forlade turneringen i løbet af dag 1a.

Svenske Patrik Antonius var en af favoritterne, men han matte lade livet efter en hand mod danske Stefan Raffay. De to spillere samt en mere så et flop med {9-Spades}{9-Hearts}{7-Spades}, hvilket alle tre spillere checkede. På turn kom der {6-Clubs} og Raffay bettede og blev kaldt af begge spillere. Antonius gik all-in da der kom {8-Clubs} på river, efter en kort tænkepause kaldt Raffay med {j-Hearts}{9-Hearts}. Antonius sad med {k-Diamonds}{7-Diamonds}, hvilket ikke var nok og Antonius var dermed ude.

Udover de syv danskere var de mest bemærkelsesværdige overlevende Thor Hansen, Luga Pagano, Liz Lieu, Roland de Wolfe og Brandon Schaefer. Foran dem alle er finske Ville Nyman, der fik samlet over 100.000 i chips og pt. fører turneringen.

Stilling efter dag 1A

1. Ville Nyman (Finland) 107.100

2. Henrik Brockmann (Tyskland) 100.100

3. Yung Hwang (USA) 96.000

22. Damir Horozic (Danmark) 47.600

30. Mark Secher Petersen (Danmark) 41.700

45. Anders Vind (Danmark) 31.900

48. Stefan Raffay (Danmark) 31.000

56. Denis Doran (Danmark) 26.600

68. Jesper Hougaard (Danmark) 21.900

88. Asger Boye (Danmark) 10.600

I dag spilles dag 1B, hvor blandt andre Theo Jørgensen, Martin Wendt, Søren Kongsgaard, Jonas 'Tulkaz' Klausen, Søren Jensen, Rasmus 'Jungleras' Nielsen og Rehne 'Carlos' Pedersen skal i aktion, sammen med stjerner som blandt andre Daniel Negreanu.

Vil du følge begivenhederne live, kan du følge bloggen hos PokerNews der findes her.

More Stories

Hvad mener du?