Sextons hjørne – 27 – De Forgyldte Tvillinger, del 4

Sextons hjørne – 27 – De Forgyldte Tvillinger, del 4 0001

Partnerskaber varer normalt ikke evigt. Det gjorde det heller ikke for Chip Reese og Danny Robison, der blev kendt som De Forgyldte Tvillinger. Det ophørte i 1978, men de forblev venner resten af livet, selv om de gik i hver sin retning, begge med oplevelser så fascinerende at der kunne drejes en film over dem. Chip steg helt til tops i pokeruniverset og blev kendt som den største high-stakes cash game spiller i verden. Han opnåede i 1991 også at blive den yngste spiller nogensinde indvalgt i Poker's Hall of Fame. Chip slog sig senere sammen med pokerikonet, selveste Doyle Brunson. Deres oplevelser sammen indgår også i pokerens spændende historie.

Danny Robison lægger aldrig skjul på, at den vej han begav sig ud på, var brolagt med stoffer og letlevende damer. Han nåede helt ude på afgrundens rand før han endelig fandt endelig fred med sig selv, da han indgik partnerskab med religionen. Danny er en fascinerende, kompleks personlighed der spiller high-stakes seven-card stud, samtidig med at han forkynder guds ord. Det var Chip Reese der havde introduceret Danny til religionens verden. Danny røg ud og ind af rehabiliteringscentre og afvænningsklinikker op imod ti gange, og Chip stod altid parat til at betale regningen. Chip selv var påvirket af Doyle Brunson der var sønderknust efter tabet af en af sine døtre.

Da Danny blev religiøs, stoppede han faktisk med at gamble et stykke tid. Han kunne imidlertid møde op til World Series of Poker — ikke for at spille, men for at leje et lokale til at holde prædikener i et oprigtigt ønske om at frelse disse hardcore spillere. Blandt pokerspillerne gik han under navnet Pokerpræsten. Jeg husker tydeligt en episode først i firserne, da jeg løb ind i Danny på Golden Nugget, hvor han havde lejet et lokale for at forkynde herrens ord. Jeg stødte på Danny, da jeg gik forbi en række blackjack og terningeborde. Her skal man lige huske, at Danny og jeg voksede op sammen i Dayton, Ohio.

Danny råbte, "Velsignet være Herren, her har vi Tom Sexton. Tom, jeg vil frelse dig!" Danny faldt ned på knæ og begyndte at citere skriftsteder. Hans høje, gennemtrængende stemme tiltrak straks en større tilskuerskare. Dette var på ingen måde et billigt trick. Danny troede af hele sit hjerte på Jesus og ønskede inderligt at frelse mig og alle andre han, han fik mulighed for. Der var nu samlet en større menneskemængde, og Danny fortsatte med at prædike.

Ved synet af den voksende menneskemængde sagde jeg, "Danny, du kan godt rejse dig op nu. Jeg værdsætter det du gør, men det er ok at du rejser dig op."

Danny sprang op med et sæt og med biblen højt hævet i hånden, løb han ind i et pokerrum på Golden Nugget og forkyndte råbende, "Velsignet være Herren, velsignet være Herren, Tom Sexton har fundet Gud."

Hvis du i dag, 2008 ringer til Danny, vil du høre denne velkomsthilsen på telefonsvareren: "Du hører Danny Ronison. Du skal vide, at Jesus Christ frelser, skaber og helbreder det menneskelige legeme. Indtal dit nummer og jeg vil ringe tilbage. Gud velsigne dig."

I perioden hvor Danny var fraværende ved pokerbordene studerede han religion på et meget seriøst plan og afholdt mange bemærkelsesværdige prædikener. Men så begyndte han igen at spille seven-card stud. På et tidspunkt spurgte jeg, "Danny, jeg kan se at du er begyndt at spille igen. Hvad er der sket?"

Danny fortalte, "Tom, en morgen jeg vågnede, var det som om jeg var badet i et uforklarligt lys.. Så hørte jeg Herrens røst, "Danny, du er en af verdens bedste seven-card stud spillere. Lad ikke alle disse penge havne i pokerhajernes lommer. Hvis du begynder at spille igen, vil dine gevinster blive velsignet og komme herrens arbejde til gode." Gennem årene som succesrig high stakes seven-card stud spiller har Danny doneret store beløb til kirkens arbejde og andre velgørende formål.

Hvis du sad i en pokergame, og der sad en ny, kvindelig dealer ved bordet, ulykkelig over at hun lige havde mistet en konvolut med $112 i drikkepenge, hvad ville du så gøre? Ville du sige til hende at hun skulle komme i gang med at deale kort? Ville du lade som om du ikke hørte hende og ignorere hende? Ville du bare synes, at det var synd for hende? Eller ville du, ud af et godt hjerte, forære hende de $112 hun havde mistet?

Ved en middag for nylig med fælles venner, fortalte Jan Fisher mig en historie om Danny Robison, fra den gang for mange år siden, da hun lige var startet som nyudklækket dealer. Hun havde mistet konvolutten med $112 i drikkepenge og var helt knust. Den gang var det et rigtig stort beløb for en ny dealer. Hun dealede ved et bord, hvor Danny var blandt spillerne. Da han havde hørt om hendes problem, spurgte han, hvor meget hun havde mistet? Han rakte hende straks $112 og sagde, "Du kan betale mig tilbage, hvis du finder pengene senere." I alle de år jeg har kendt Danny har han været sådan. Hans hjerte er stort og han har altid medfølelse med sine medmennesker. Jan Fisher, der i mange år har været et kendt ansigt i pokerverdenen, fortalte at hun aldrig havde glemt Danny Robison for hans smukke gestus. Det havde gjort et dybt indtryk på hende, at en spiller havde vist en sådan forståelse og medfølelse. Det skal nævnes, at Jan returnerede de $112 til Danny, da hun senere fandt den forsvundne konvolut.

Da jeg for kort tid siden talte med Danny, kom jeg ind på den gang da han, nede på knæ, forsøgte at frelse mig på Golden Nugget. Jeg sagde, "Danny, husker du hvad det var du citerede, da du ville omvend mig? Danny svarede øjeblikkeligt, Det kan jeg helt sikkert. Det var Romerbrevet 10, vers 9 og 10. (Bemærk, ordene i parentes er Dannys ekstra fortolkninger.)

Vers 9: Hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud oprejste ham fra de døde, skal du blive frelst.(ikke prøveløsladt, men ubetinget frelst.)
Vers 10: For hjertets (det indre menneske) tro åbner den rette vej til Gud, og med mundens bekendelser får man del i frelsen. (Bliver frelst fra helvede og kommer I himlen.)

Chip Reese's hjerte var lige så stort og generøst som Dannys. Det oplevede jeg ud fra egne erfaringer i begyndelsen af 1979. Jeg var ejer af en danseskole der hed Starlight Dance Studio på Tropicana, på samme sted som man finder Liberace Museum i dag. Faktisk var Liberace ejer af shoppingcentret hvor danseskolen lå og derfor min husvært. En dag under en dansetime ringede telefonen. Jeg fik den chokerende meddelelse at min mor, helt uventet og pludselig var død. Jeg var ganske enkelt paralyseret af sorg og forlod danseskolen både fortumlet og chokeret. Jeg var slet ikke forberedt på dette. Jeg blev fortalt at hun var død af et blødende mavesår alene i sit hjem i Dayton, Ohio.

Hvad der herefter skete, skal jeg ikke forsøge at undskylde. Jeg tumlede rundt på 'the strip' i Las Vegas hele natten, spillede og drak helt uden hæmninger. Jeg vil tro, at jeg spillede tusinder af dollars væk den nat i min deprimerede tilstand, helt uden at tænke på, af intet af dette ville give mig min mor tilbage. Her fandt jeg så mig selv på en bænk ved et Las Vegas Strip busstop klokken seks om morgenen. Da jeg vågnede, vendte jeg vrangen ud på alle mine lommer. Men de var tomme. Jeg havde spillet alt op bortset fra få småmønter. Hvad havde jeg gjort? De barske realiteter begynde at gå op for mig. Jeg havde ikke en gang penge til en flybillet til Ohio, så jeg kunne komme til begravelsen. Jeg begyndte at traske ned af 'the Strip', mens jeg spekulerede på, hvad jeg nu skulle gøre.

Da jeg nåede Dunes gik jeg indenfor i pokerroomet og fik øje på Chip Reese der sad og spillede i en $2,000/4,000 poker game. Det svimlede for mig da jeg så de enorme beløb der lå på bordet. Jeg stod og så på spillet et øjeblik, mens jeg gennemtænkte min situation. Nej, jeg havde ingen anden udvej, end at henvende mig til Chip ved bordet. Jeg forklarede ham min situation, mens han lyttede omhyggeligt. Så spurgte han, hvad en returbillet hjem til begravelsen ville koste? Jeg svarede, "Jeg ved det ikke helt…. Ca. $500 vil jeg tro."

Chip rakte mig straks en $500 chip og sagde, "Tom, tag nu den, og gør nu det du ved er det rigtige. Rejs hjem til begravelsen. Brug dem ikke til at spille for, okay?"

Jeg sagde så, "Chip, jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke dig." Jeg vil altid huske den medfølelse Chip viste den dag. Den slags glemmer man bare ikke. Jeg kan tilføje, at jeg havde det rigtig godt den dag, da jeg kunne betale ham tilbage. Chip var en førsteklasses aktør gennem hele sit liv.

Denne 4 dels serie om de forgyldte tvillinger og deres liv mellem 1973 and 1978 er egentlig kun toppen af isbjerget, hvad angår deres farverige og succesfyldte bedrifter. Måske vil der en dag blive skrevet en spændende bestseller om Chip Reese og Danny Robison i denne tidlige periode, måske efterfulgt af en lige så spændende film. I vil få endnu to afsnit, der dels vil belyse flere af Dannys spændende oplevelser og samtidig give en speciel hyldest til Chip Reese der ulykkeligvis forlod denne verden for nyligt i den unge alder af 56. Den internationale pokerverden er stadig i chok over at Chip forlod os så tidligt….Så, hold øje med siden.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?