Pokerlegender - Doyle Brunson

Pokerlegender - Doyle Brunson 0001

Syv af de første otte World Series of Poker Champions stammede fra Texas. Hvad skyldtes det? Var det mon noget i drikkevandet? Var spillerne bare bedre? Eller var årsagen blot, at de havde spillet en masse af det sejeste og mest spændende pokerspil i verden: Texas Hold'em?

Ingen ved med sikkerhed hvorfor fyrene fra Texas dominerede konkurrencen, når der blev spillet om store summer og med maksimalt pres på spillerne. Doyle "Texas Dolly" Brunson var formentlig den bedste pokerspiller i slutningen af 1970´erne.

Doyle blev født i Longworth, Texas i 1933, hvor han voksede op sammen med sin søster og bror. Hans far forsørgede familien via sit job på the Planters Gin Co. Han husker sin far som "det mest rolige og forsigtige individ jeg nogensinde har mødt." Når man har set på Doyles bedrifter ved pokerbordene, skulle man tro at han har arvet sin fars rolige og venlige opførsel.

Da Doyle var lille, var sommerne fulde af leg: En masse løb og svømning. Doyles evner indenfor atletik vedblev da han kom på Sweetwater High School. Som syttenårig senior var han den bedste one-mile løber i hele staten og senere, da han kom på Hardin-Simmons College, blev han af Basketball Magazine udnævnt som en af de ti bedste basketballspillere i landet. Alt så ud til, at køre på skinner for Doyle. Et sommerjob på the U. S. Gypsum værk, ændrede alt, da han kom til skade en dag han var på arbejde. Han højre ben blev alvorligt skadet og han var tvunget til at lade det immobilisere i næsten to år. Da han endelig fik gipsen af, var hans basketballkarriere slut. Skaden har hæmmet Doyle lige siden, men han var fast besluttet på at få succes på andre områder.

Den konkurrencementalitet han havde tilegnet sig i både high school og college er sidenhen kommet Doyle til gode i high-stakes poker. Selvfølgelig var det ikke udelukkende poker Doyle havde i tankerne. Godt nok betalte hans pokerpræmier alle hans collegeudgifter, efter han kom til skade, men han havde egentlig planlagt at blive skoleinspektør engang efter han selv havde bestået sine eksaminer. Men siden at der ikke var udsigter til sådan et job i den nærmeste fremtid, fik Doyle et job som sælger. Da hans første arbejdsdag som sælger var overstået, indså Doyle om aftenen – under et spil poker – at poker var meget sjovere (og mere lukrativt) end arbejdet som sælger.

Doule brugte flere år på at spille poker i den barske nordlige ende af Fort Worth, Texas, lige ved den mexikanske grænse. Sammen med sin ven, Dwayne Hamilton, lærte han de forskellige slags poker. Han begyndte at brilliere i de forskellige no-limitspil, uanset om det var hold'em eller Kansas City lowball. Efter han begyndte at spille i midtbyen, ved større limitspil, blev Doyle venner med Brian "Sailor" Roberts. De to rejste sammen rundt til forskellige byer i Texas, evig søgende efter cashgames. Sailor sagde at Doyle var "den mest konkurrerende spiller jeg nogensinde havde mødt og dét siger en del, eftersom jeg har mødt rigtig mange gamblere."

Efterhånden som de to spillers evner blev bedre, blev det ligeledes højere og højere indsatser der blev spillet om. Da de to venner mødte Thomas "Amarillo Slim" Preston, var de vant til $1000 pots. De var ikke vant til at tabe og efter at havde misset et spil i Amarillo, Texas, inviterede Slim dem hjem i sin bolig. På kort tid vandt han over dem begge i heads-up, hvorefter han lånte dem begge et par tusind dollars så de kunne finde et andet sted hvor de kunne spille poker.

Sailor og Doyle brugte deres aftener på at spille poker og dagen på at diskutere strategi. De havde fælles bankroll og en måned senere, blev de enige om at blive partnere med Slim. Snart spillede de tre venner poker i hele syden, bla. var de i Texas, Oklahoma, Arkansas og Louisiana. De havde også andel i bookmaking i Fort Worth og Midland, fordi der var masser af penge i Texas på det tidspunkt, pga. olie og kvæg.

Slim synes godt om deres samarbejde, for i hans øjne var Doyle og Sailor de to mest ærlige mænd han nogensinde havde mødt. Han synes desuden at de to fyre var et godt team, da Sailor bandede som en sømand og Doyle var "den høfligste person han kendte." Slim ville sige, at Doyle er ligeså tricky som en klapperslange, uden den dér ting på halen som laver klappelyden. "Hvis du giver ham en åbning i et spil poker, stjæler han potten fra dig", siger han.

Da regeringen i USA gjorde det ulovligt at videregive sportsmæssige informationer over statsgrænserne i 1961, besluttede Doyle og Slim, at det var tid til at lægge deres bookmaking på hylden. Sailor blev ved og betalte siden prisen, med en etårig fængelsdom. Der var masser poker at spille og de tre partnere lavede endda nogle indbyrdes væddemål, hvis det nu skete, at der ikke var nogle spil at spille.

Slim husker, at han engang gik ind på et af de andres hotelværelser under en ferie i Mexico. Her så han Doyle og Sailor sidde og kaste pesos ned i en kasket, som lå med bunden i vejret. Doyle sad med $8.000. "De drenge kunne lide at gamble," som Slim siger.

Det følgende år mødte Doyle sin fremtidige kone, Louise. Stedet var Sailors hjemby, San Angelo, Texas. De blev gift i 1962 og kun et par måneder efter vågnede Doyle op en morgen, med en meget øm hals. Før han vidste af det, var en lille ærte-lignede klump som sad i nakken på ham, vokset til hønseæg-størrelse.

Efter to operationer kom Doyle sig, på trods af at lægerne ikke mente han ville overleve. Da ægteparret kun havde sparsomt med penge, passede og plejede Louise og Sailor ham 24 timer i døgnet i to uger. Efterhånden genvandt Doyle kræfterne, mens han boede hos sin søster og snart efter spillede Doyle igen poker.

De tunge medicinalregninger var konstant i baghovedet på Doyle, men alligevel havde han et fornyet syn på livet. Han var begejstret for næsten alt omkring ham, selv sine modstandere ved pokerbordene. Faktisk spillede Doyle den bedste poker, han hidtil havde gjort. Han vandt 54 gange i træk. Da han endelig tabte, var medicinalregningerne forlængst betalte.

I de næste 10 år, spillede Doyle mest i Fort Worth og Las Vegas. I 1973 flyttede han og familien permanent til Las Vegas og utrolig nok var hans bedste pokerår foran ham. Han spillede også lidt high-stakes golf, men her var han ikke specielt dygtig. Doyle har indrømmet: "Sommetider spillede de andre bare lidt bedre end mig!"

Selvom at det først var på the World Series of Pokers 7. år, at Doyle vandt Hold'em Championship, havde han vundet deuce to seven lowball eventen. Han var ikke tilfreds med blot at vinde the 1976 WSOP Championship, så han gentog bedriften året efter. I 1978 udkom Doyles bog, Super System.

Doyle brugte et uhyrligt beløb på, at få sin bog – pokerbibelen som han selv kaldte den - udgivet. Han beskrev og fortalte om sine egne erfaringer og bogen var på det tidspunkt, den fineste pokerbog som var udgivet. Udover sine egne erfaringer, fik han også de bedste spillere til at komme med deres bud på pokerstrategi. Listen af navne og autoriteter talte bla. Mike Caro, Chip Reese, Joey Hawthorne, David Sklansky og Bobby Baldwin.

Over de næste 20 år, fortsatte Doyle med at spille high-stakes mod de bedste pokerspillere i verden. Han stoppede med at spille de fleste turneringer, men han var ofte med i turneringernes side-games. Han investerede sine penge i nogle forretninger, som f.eks. sin golfforretning i Florida, med Dewey Tompko og Jack Binion som partnere. Han tænkte desuden på, at skrive en Super System II.

I 1998 deltog Doyle i flere World Series of Poker turneringer og selvom han måske burde være "over the hill", vandt han the Razz Championship, blev runner-up ved pot-limit Omaha og fik en tredjeplads i deuce to seven lowball. Var dette en 65 årig mands lykketræf? Mon dog.

Doyle har siden 1998 fortsat med at spille high-limit spil. Han spiller regelmæssig de største spil på the Bellagio Casino i Las Vegas og han vandt sin 9. bracelet i 2003 ved at vinde the H.O.R.S.E. title. Igen viste han, at en sand spiller skal være god til de forskellige former for poker. Siden har han også tilføjet et 10. bracelet til listen.

Doyles søn, Todd, har fulgt sin fars fodspor. Han har selv fået et navn indenfor pokerverdenens high-limit spil, f.eks. vandt han eftersigende $20 mio. Et enkelt år, blandt andet via sejr over Andy Beal ved et $100,000-$200,000 limit hold'em spil. Det ser ud til at Todd både har fået gode visdomsord fra sin far, samt har et pokerhjerte som Doyle har ladet gået i arv. Også datteren Pamela dukker op i pokerverdenen ind imellem, så faderens passion for spillet er nedarvet til børnene.

Der er ingen tvivl om, at Doyle igennem de sidste 50 år, har bevist, at han er én af de bedste all-round pokerspillere. Og en slags bevis for dette er, at hans søn viser glimt af de samme evner for poker. For de af læserne, som nyder at se Doyle ved fjernsynsturneringer som the World Poker Tour: Husk at denne fantastiske spiller vandt sit første World Championship for næsten 30 år siden. Hvad kan man næsten sige?

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?