Sextons hjørne – 31 - Archie Karas, 'verdens største gambler', del 1

Sextons hjørne – 31 - Archie Karas, 'verdens største gambler', del 1 0001

Kan du forestille dig en person der i 1992 kører til Las Vegas med $50 i lommen og derefter låner $10.000 til at spille $200/400 razz og seven-card stud og i løbet af seks måneder ender op med en formue på $17.000.000 ved at spille pool, poker og terninger? Men i stedet for at sætte pengene i banken, beslutter han sig til at gamble yderligere og øger bankrollen til mere end $40.000.000 inden han i 1995 har tabt det hele igen? Mød verdens største gambler Archie Karas. Her kan du læse om Las Vegas' mest legendariske highroller eventyr. Sæt dig godt tilrette og spænd sikkerhedsselen!

Dette er en sand historie, der fortjener at lægge navn til en bestseller efterfulgt af en blockbusterfilm. Archie Karas, en emigrant fra Grækenland var egentlig døbt Anargyros Karabourniotis. Han voksede op i byen Antypata på øen Kefallonia der ligger i Det Ioniske Hav mellem Italien og Grækenland. Den græske ø består mest af klipper med et lille frugtbart område hvor der kunne dyrkes afgrøder. Øboerne var stærkt afhængige af regn da der kun var ganske lidt andet vand tilgængeligt.

Archie's far Nickolas levede af at bygge huse op fra grunden. Han var en hårdtarbejdende mand og en dygtig håndværker, men landsbyboerne var utroligt fattige. De levede et hårdt liv, eftersom det var svært at hente bare et mindre overskud hjem til at forsørge familien. Fattigdommen var udbredt. Som Archie sagde, "Jeg var nogle gange nødt til at spille kugler om penge, og jeg kunne ikke tillade mig at ryste på hånden."

Archie besøgte mig for nylig i mit hjem i Las Vegas og fortalte mig om hans beskedne start, og i et øjebliks dyb koncentration sagde han, "Tommy, jeg fik kuldegysninger bare ved at tænke tilbage på de tider under min opvækst, hvor jeg var tvunget til at spille kugler for at vinde lidt penge. Den gang spillede vi om drachmer, som pengene hed tilbage i den tid. Der gik 30 drachmer på en dollar, så hvis jeg vandt to en halv drachmer, betød det at jeg kunne købe et halvt brød og undgå at gå sulten i seng den aften."

Der indtraf en voldsom begivenhed og et brud mellem Archie og hans far en dag da Archie hjalp ham på et byggeri. Archie hadede at få cement på hænderne, han mente at det ville skade ham. Hans far blev hidsig og begyndte at skælde ud. Faktisk smed han en skovl efter ham, så voldsomt at den næsten strejfede hans hoved. Da havde Archie fået nok. Han forlod hjemmet kun 15 år gammel og så aldrig sin far igen. Kun 4 år senere, da Archie var 19, døde hans far af kræft.

I dag er Archie Karas 57 og bor i Las Vegas, Nevada. Hele hans familie bor stadig i Grækenland. Hans mor, Mariana er 87, hans ældre bror Pete er 63 og ejer en restaurant/pub. Hans ældre søster, Helen er husmor og hans yngste søster Dionysia er skolelærer. Archie er i regelmæssig telefonkontakt med familien og forsøger at besøge Grækenland mindst en gang om året. Han har hentet sin mor til Las Vegas to gange på 6 måneders ophold. Det var den gang han svømmede i penge. Hans bror og søstre har også besøgt ham. Man kan levende forestille sig familiens reaktion på Archies enorme rigdom, specielt når de sammenligner det med tiden i yderste fattigdom tilbage i barndomshjemmet. De var simpelthen forbløffede over at se de store mængder kontanter i de mange pengeskabe. Hvilken mor eller familie ville ikke være forbløffede?

Sextons hjørne – 31 - Archie Karas, 'verdens største gambler', del 1 101

Pete, Helen, Mariana, og Archie Karas på Fremont Street

Archie siger, "Jeg føler mig heldig, at have en familie der støtter mig, da jeg erkender at mange andre, som har haft de op og nedture i livet som jeg har haft, er familiebåndene gået i opløsning. Selvom jeg nåede helt til tops og hele vejen ned igen og tabte en formue, står min familie stadig bag mig. Min mor plejede at sige på sin egen måde, med et græsk digt der siger i al sin enkelthed, 'Når du er et stort bjerg og sneen smelter en gang om året, vil der altid være to store storme mere på vej til at ramme dig.' Hun har altid været en klog kvinde, men alligevel gav hun mig friheden til at vælge min egen vej her i livet. Det har jeg altid elsket hende for, og det bliver jeg ved med at gøre."

Lad os tage et tilbageblik på, hvordan Archies liv formede sig efter at han forlod Grækenland kun 15 år gammel…..

Archie tilbragte de næste to år til søs, hvor han tjente $60 om måneden hovedsageligt som tjener, indtil han rømmede fra sit skib der lå i dok i Portland, Oregon. Det var det første skib, efter to år til søs, han var på der sejlede til Amerika. Den 17-årige Archie havde store håb og forventninger om et bedre liv, da han begyndte at forfølge sine drømme. Han var alene og sårbar og talte ikke en gang engelsk, da han ankom. Han arbejdede sin vej ned til Los Angeles og fik job som tjener på en restaurant. Han var nødt til at lære sig engelsk på den hårde måde, uden hjælp, men i dag taler Archie tre sprog ret flydende: græsk, engelsk og spansk.

Forbløffende nok var dette første job det eneste han nogensinde fik brug for, da han i en alder af 18 ikke behøvede at have et job mere. Lige ved siden af restauranten lå der en bowlingbane og en poolhall og Archie udviklede sig hurtigt til en habil poolspiller og brugte flere timer på tvivlsomme spil i poolhallen end som tjener i restauranten. Ejeren af restauranten var en velstående mand der elskede et godt spil pool. Men han var ingen match for den 17-årige tjener, selvom han alligevel elskede udfordringen. I løbet af kort tid havde Archie vundet en mindre formue fra ham, og han fortsatte med at finde andre ofre ikke alene i poolhallen men også ved pokerbordene i baglokalerne. Archie havde et naturligt flair for kortspil og den rigtige drive som gambler helt fra begyndelsen.

Da det begyndte at tynde ud i hans ofre i poolhallen måtte han erkende at han blev nødt til flytte til Los Angeles hvor spillebulerne bød på high-stakes poker for at kunne fortsætte karrieren. Til at starte med regnede Archie med, at hvis han havde en bankroll på $10.000 var han godt kørende. Men, med hans medfødte trang til at spille højt hele tiden, hævede han standarden til først $50.000, så $500.000 og til sidst $1.000.000. Da han var i 20erne og 30erne var han kendt vidt og bredt for både at vinde og tabe en million dollars 50 gange mens han spillede, hovedsageligt i LA området. Når han gik fallit, fandt han sig bare en ny staker og begyndte forfra. Archie sagde, "Den ene dag kører jeg Mercedes. Næste dag sover jeg måske i en."

Sextons hjørne – 31 - Archie Karas, 'verdens største gambler', del 1 102

Karas i sine velmagtsdage

En af Archies forunderlige egenskaber var trangen til altid at ville spille de dyreste spil mod de skarpeste spillere. Modsat de fleste af os andre, var han frygtløs ved pokerbordet. Archie siger, "Jeg værdsætter egentlig ikke penge. De ting jeg ønsker kan alligevel ikke købes for penge: Et godt helbred, frihed, kærlighed og lykke. Jeg frygter intet og spiller derfor uden frygt for at tabe. Selv som barn i Grækenland var jeg aldrig bange for at satse det hele. Om det så bare var marmorkugler eller noget andet."

Det stress der er forbundet med de store op og nedture ville have taget pusten af de fleste, men ikke Archie. Han har altid haft den følelse af, at uanset hvor dybt et hul han var havnet i, havde han både modet og evnerne til at komme tilbage på toppen. I December 1992 tabte Archie $2.000.000 i et high-stakes pokerspil. Med kun $50 tilbage i lommen besluttede han at tage sin situation op til overvejelse og kom frem til at han måtte ændre planer og tage til Las Vegas for at satse endnu større. Jeg tror at de fleste ville være enige med mig i, at det bedste ville være at geare ned og spille lavere limits for at begrænse tabet. Men Archie er skruet anderledes sammen end os andre, da han opnår et adrenalin-kick ved denne jagt efter den store gevinst. Han er bare denne sjældne naturlige highroller der altid har vidst, at nogen ovenfra har udset sig netop ham til at blive den største gambler verden har oplevet. Det var hvad han havde i tankerne, da han med sin bankroll på $50 og en fuld tank benzin kørte ud ad Route 15 på vej mod Las Vegas.

De ting der skete i Archies liv herefter var så utrolige at de trodser enhver beskrivelse. Han var klar til hvad som helst i Las Vegas, men Vegas var ikke moden til Archies type. Binions Horseshoe var det første kasino han besøgte med sin heftige $50 bankroll. Der var en turnering i gang samtidig med flere saftige sidegames. Da Archies øjne scannede pokerroomet, stoppede de ved en velbjerget pokerspiller der allerede havde kendskab til hans talent for at spille razz og seven-card stud. Set i bakspejlet, med de fantastiske op og nedture i LA, kunne dette måske være tidspunktet i hans liv, hvor han ville udføre en bedrift der ville gå over i historien? Ingen i kasinoet vidste det, men Archie Karas var på vej til at gøre noget helt utænkeligt! Her skal vi lige huske på, at fem nætter tidligere havde Archie tabt alt, hvad han ejede her i livet , da han gik ned med $2.000.000 i Las Vegas. Ethvert normalt menneske ville have mistet enhver stump af selvtillid ved et sådant tilbageslag, men ikke Archie. Han havde nerver af stål og en stensikker overbevisning om at han ikke kunne tabe.

Archie bad sin bekendte om han ville stake ham med $10.000 i et $200/400 razzgame. Der fandtes faktisk ingen bedre razz spiller end Archie, og efter 3 timer havde han tredoblet indsatsen. Han skyndte sig over og betalte de $10.000 tilbage plus 50% profit tilbage til den glade investor. På dette tidspunkt var banen kridtet af for Archie og det første kapitel i hans Las Vegas pokereventyr var klar til at blive skrevet.

Sammen med mange andre var jeg for nylig med til Chip Reese's begravelse. Det store antal venner og gambler kolleger der deltog var både inspirerende og overvældende. Hvis ikke jeg havde vidst bedre, kunne jeg have troet at Archie Karas var en del af familien som han stod og hilste, snakkede og trykkede hånd med begravelsesgæsterne i lobbyen og ved indgangen. Jeg så dog hurtigt at det var Archie der var tilstede for at vise sin respekt og tage afsked med sin konkurrent Chip Reese. Lidt ironisk vidste mange af gæsterne og de yngre gamblere ikke en gang hvem Archie var, da hans største periode indenfor gambling var for mere end 15 år siden.

Sandheden var, at da Archie gik fallit var der i mange år en del af de store spillere der ikke ville tale med ham. De fleste af de store der prøvede ar knække ham ved at spille heads-up med så store indsatser lærte hurtigt at han var for frygtløs og svær at hamle op med. De indsatser Archie ville spille med tog bogstavelig talt pusten fra de fleste. Alligevel, efter alle de år var Archie mødt op for at tage afsked med Chip og vise sin dybe respekt for den mand der havde fremvist så stor klasse og samtidig havde været hans modstander på de grønne borde. Archie betragtede Chip som en stor gladiator der havde overlevet high stakes spil i 30 år.

Som jeg stod der og iagttog Archie og hvordan han håndterede situationen, slog tanken mig, at der var faktisk kun en af dem der deltog i ceremonien der kunne leve op til Chip Reesee ved pokerbordene. Den person var - Archie Karas! Han var ikke kommet for at godte sig, han var kommet for at vise Chip Reese respekt som alle andre.

Da jeg gik over parkeringspladsen efter begravelsen, så jeg en ensom skikkelse på vej hen mod sin bil. Jeg måtte tænke en ekstra gang før det gik op for mig at det var Archie, så jeg besluttede at gå over og få en snak med ham. De erfaringer han havde gjort med Chip overgik alle andres. Ingen andre i hele verden end Archie havde vundet så mange penge fra Chip i heads-up highstakes poker eller spillet mod ham med så høje indsatser. Da vi stod der på parkeringspladsen fortalte Archie mig, "Tommy, af alle de modstandere jeg har spillet imod, og tro mig, jeg har spillet mod de største, havde Chip mere klasse end alle de andre tilsammen."

Selvom de aldrig var helt nære venner og ikke talte sammen i en årrække fandt vi alligevel Archie her, hvor han viste den sidste respekt med stor ærbødighed, upåagtet af de fleste der ikke vidste, hvem han var. Efter at være gået fallit, holdt han lav profil i en årrække i håb om ikke at blive lukket ude fra kasinoerne. For kasinoerne repræsenterede Archie en farlig og frygtløs spiller på udskiftningsbænken. En spiller, der hvis han fik muligheden, ikke ville nøjes med at vinde en lille del af kagen, men ville gå efter den hele!

Archie siger, "I poker har du større chance for at vinde penge, men det er også et stort arbejde. Jeg kan måske vinde $1.000.000 til $4.000.000 på en halv time ved at spille terninger med en indsats så høj som jeg har lyst til, mens det vil måske vil tage mig 24 timer at vinde $1.000.000 til 2.000.000

ved at spille heads-up poker. Der er en masse arbejde ved det, det er udmattende og jeg gør det kun fordi jeg elsker at spille poker."

Archie sammenligner i sin fortælling Chip der forsvarer sit mesterskab mod ham selv i poker, med gladiatorers kamp mod hinanden i en romersk arena. Archies fantastiske liv i årene 1992-1995 var et enestående eventyr, der inkluderer hans forrygende kampe mod selveste kongen, Chip Reese. Glæd dig til at læse mere om dette i kommende artikler.

Hvad der virkelig er interessant ved at sætte fokus på hans historie er, at han selv vil være vores guide. Archie har sagt ja til at medvirke til adskillige personlige interviews for at dokumentere hans karriere som gambler, vel nok den mest dristige i Vegas historie og helt sikkert et meget vigtigt kapitel i gamblingens spændende historie. Så, som jeg allerede skrev i starten …. spænd sikkerhedsbæltet og glæd dig til del 2 i denne fortælling.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?