Annie Duke og Don Cheadle rejser $500.000 til nødhjælp i Afrika

Annie Duke og Don Cheadle rejser $500.000 til nødhjælp i Afrika 0001

Det hele startede over en sushi frokost. For et par år siden da Annie Duke og Don Cheadle var sammen om en saftig tuna roll, besluttede de også at gå sammen om en sag der betød meget for dem begge. Dette førte frem til sidste julis åbningsturnering 'Ante up for Africa' hvor de så en god mulighed for at rejse penge til en sag de begge brændte for, i samarbejde med en partner (WSOP) de var sikre på kunne skabe opmærksomhed om sagen.

På det tidspunkt havde parret nok forventet at det ville blive en enkeltstående begivenhed, afholdt det ene år, sammen med WSOP, med det formål at rejse penge til et godt formål og samle nogle af deres berømte venner for at spille noget poker og have det sjovt sammen.

Men de to var værter ved endnu et 'Ante up for Africa' event for kort tid siden på San Manuel Casino nær Los Angeles, Californien. Takket være en generøs donation fra selve kasinoet blev der samlet mere end $500.000 sammen til dette værdige formål.

"Da jeg hørte om San Manuels beslutning om at forøge doneringen til $500.000, troede jeg næppe mine egne ører," sagde Don Cheadle, medstifter af Ante up for Africa. "Jeg er så taknemlig for deres generøsitet, og for at de hjælper os med at bringe Darfur's flygtninges håbløse situation frem i lyset."

Parret samlede nogle af deres prominente venner og tog ud til Inland Empire for at spille poker. Her kunne man møde Dukes bror, Howard Lederer, Chris Ferguson, Phil Laak og Andy Bloch. LA Dodgers unge baseman James Loney var også blandt de tilstedeværende sammen med "velgørenheds pokerspillerne" Willie Garson fra "Sex and the City", Josh Malina fra "The West Wing" og Scott Ian fra "Anthrax".

Det næste store event i 'Ante up for Africa'-kalenderen vil være når organisationerne vender tilbage til WSOP den 2. juli i år. På aftenen hvor Main Event afholdes, vil man samle noget der mest af alt ligner et stjernespækket hold spillere til at hjælpe med at rejse penge til sagen. Sidste års turnering var måske den tættest stjernebesatte velgørenheds pokerturnering nogensinde med Hollywood kendisser som Ben Affleck, Jason Alexander, Hank Azaria, Matt Damon, Brad Garrett, Willie Garson, Mekhi Phifer, Adam Sandler og mange andre som deltagere.

Alt i alt har turneringerne rejst godt over $1.000.000 til hjælp i Darfur. Ikke helt dårligt for noget der egentlig bare startede med en gang sushi.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?