Boganmeldelse: Gus Hansens 'Every Hand Revealed'

Boganmeldelse: Gus Hansens 'Every Hand Revealed' 0001

Få spillere indenfor den professionelle pokerkreds, kræver så meget granskning af deres spillestil som Gus Hansen. Debatten begyndte ved 1. sæsons allerførste afdeling af World Poker Tour, i hvilken the Great Dane vandt Five Diamond World Poker Classic 2002, takket være en lang række af uortodokse træk. "Han spillede virkelig skidt", sagde Freddy Deeb, én af Gus Hansens modstandere ved finalebordet. Yderligere to open-event WPT titler, flere optrædener ved f.eks. Poker After Dark og High Stakes Poker, en sejr ved the Aussie Millions og en flot placering (61. plads) ved sidste års WSOP Main Event, har tilføjet bålet endnu mere benzin i forhold til spekulationerne om, hvad i alverden Gus Hansen har tænkt på ved de afgørende hænder.

Med bogen Every Hand Revealed tilbyder Gus et detaljeret svar på dette spørgsmål. Udfra den antagelse, at han ikke har set en bog før, som med overbevisning præsenterede pokerstrategier udfra praksis og ikke teori, gennemgår Gus kronologisk sin 2007 Aussie Millions sejr, med beskrivelser af hver eneste hånd; fra starten af 1. dag til den sidste hånd i heads-up finalen.

Andre spillere såsom Greg Raymer og Annette Obrestad har offentliggjort hele hand histories fra deres triumfer i onlineturneringer, hvor de indbyder folk til at lurer nogle tricks af. Men forskellen på disse fortællinger og Gus´ bog er, at han fortæller om hele oplevelsen ved en liveturnering. Derved giver han en del mere information, end en simple beskrivelse af, hvilke kort der blev givet, hvilke stack sizes der var og hvilke hænder der blev bettet på.

Teknisk set, er det ikke alle Gus´ hænder fra hans Aussie Millions triumf som bliver afsløret. Han har undladt at diskutere hænder, hvor han foldede uden preflop action. Men stadig er der 329 hænder at fortælle om, med rammende detaljer som han huskede ved hjælp af en lille båndoptager. Han optog simpelthen en kommentar efter hver hånd. Gus betegner 21 af disse hænder som "vitale hænder", dvs. disse havde en afgørende betydning for hans succes i turneringen. Han vedlægger desuden en samling af data, som beskriver hans spil i et kapitel som kaldes Stats and Tips for all My Fellow Poker Nerds.

Hvad der fremstår, er et bemærkelsesværdigt portræt af en spiller, som er komfortabel med at se mange flops og så benytte maksimalt pres på sine modstandere. Når man gennemgår bogen, kan man se at der er flere temaer, som går igen, eksempelvis forståelsen af betydningen af blind/ante strukturene, forskellen mellem short-handed vs. full table strategier, vigtigheden af at aflæse modstandernes tendenser og den konstante nødvendighed det er, at være opmærksom på stack sizes og pot odds. Læseren ser, at Gus igen og igen drager fordel af modstandernes forsigtige spil, specielt i starten og slutningen af hvert blindniveau. Man finder desuden ud af, hvorfor Gus sjældent synes at det er en god ide, når man limper på prefloppet, modsat hvis man caller post-floppet når man er i position.

I en af Gus´ vitale hænder fra dag 3, beskriver han hvordan han besluttede sig for at calle et check-raise all-in bet fra Paul Wasicka på floppet, selvom han selv sad med en spinkel es-høj og en open-ended straight draw. Udover at lave de sædvanlige matematiske udregninger, fortæller Gus hvordan han overvejede hvilke konsekvenser, udover de direkte målbare, det ville have at folde: "Hvis jeg folder denne hånd og Mr. Wasicka viser mig mig en total skod-hånd, vil jeg helt sikkert miste noget momentum," fortæller Gus. "Hvis han vælger ikke at vise hånden, samtidig med han har et lille smørret smil på læben, så vil det helt sikkert ramme mig, samtidig med at det vil påvirke min fremtoning ved bordet negativt." Dette er en af de fascinerende kommentarer, hvor Gus forsøger at dele med læseren, hvor stor en værdi sådan en iagttagelse har på ens beslutninger, ligesom ens odds og outs.

Erfarne MTT spiller vil sikkert finde dette meget interessant, bla. pga. nogle hænder, som sandsynligvis vil skabe lange debater på mange pokerforums. Bogen henvender sig også til dem, som har knap så meget interesse for analyser af hænder, i og med at bogen er fyldt med den afslappede tone som Gus benytter. Der er både humoristiske og sarkastiske kommentarer i bogen, samt glimt af Gus´ intelligente tanker, hvilket alt i alt holder læserens opmærksomhed.

For eksempel, skriver Gus, da han fortæller om et flop som tre personer så: "Jeg smed $66.000 i en $118.000 pot og før du kan nå at sige "Phil Hellmuth", havde de to andre spillere foldet!" En sjov reference til The Poker Brat aka. Phil Hellmuths ry for at folde kort meget hurtigt.

I løbet af bogen ser vi nogle ganske uventede figurer optræde på forskellige tidspunkter, f.eks. Garfield, Allen Iverson og Kingpin. Den klassiske Smiley optræder også (dén du også kan finde i en online chatboks). Meget sympatisk, viser Gus nogle sider af sig selv, hvor han på en måde nedgør sig selv, med at gøre nar af sit vilde image og ved at kommentere nogle af de "stupide" moves, han tiltider laver. Som da han f.eks. på dag 2, caller med toppar og derved lader sin modstander æde ham på the river: "Jeg spillede denne hånd som en nybegyndende idiot!"

På det tidspunkt hvor Gus når finalen, indser vi, at han stort set har spillet alle 329 beskrevne hænder uden fejltrin; han har taget mange gode beslutninger i forhold til dårlige. Og nærmest alle træk er udført efter grundige og strategiske overvejelser. Gus havde helt bestemt også heldet med sig i løbet af Aussie Millions 2007, specielt da han (to gange) kæmper sig tilbage fra en 3-til-1 chipubalance, da han spillede heads-up mod Jimmy Fricke.

Efter at havde læst Every Hand Revealed er det åbenlyst, at når nogen stiller spørgsmålet "Hvad tænkte Gus dog på?", så bør det umiddelbare svar være: "En hel masse!"

Every Hand Revealed udkommer til maj.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?