Pokerlegender - Billy Baxter

Pokerlegender - Billy Baxter 0001

I mit liv, har jeg været så heldig at møde og tale med de største pokerspillere fra det 20. århundrede, i hvert fald de største hvis du spørger mig! Alle disse spillere har det til fælles, at de elsker at konkurrere og de fleste af dem er veluddannede, enten fra universitetet eller livets skole. De har alle lært hvordan man skal læse sine modstandere, så man kan komme til tops.

Verdens bedste pokerspillere spiller ikke blot god poker, de finder altid løsningen når de sidder i saksen. Hvis jeg vidste hvordan de gør det, ville jeg sikkert være en af dem nu – men jeg ved ikke hvordan de gør. Men jeg kan se at disse spillere nærmest kan se ind i deres modstanderes hoved. De finder modstanderens fejl og afslører dette, enten ved den enkelte hånd eller også på "lang sigt" i et spil – og så drager de nytte af denne viden.

Ray Zee, en fantastisk spiller, som planlægger sine træk som en skakmester, bruger hans energi på at finde ud af hvad modstanderne tænker om ham, før det er hans tur. Han har sagt at det bedste du kan gøre er, at finde et spil og så gå i dybden med det. Han sætter virkelig poker i perspektiv.

Selv en "hjerne-spiller" som David Sklansky har sagt, at han ønsker at sidde ved et bord, hvor modstanderne er svagere end han selv. For David betyder det, at han kan være tryg i de fleste tilfælde, men kendetegnet for de fleste topspillere er, at de har spillet mod de bedste i verden og så udviklet sig.

Billy Baxter er en af disse spillere. Som Bobby Baldwin og Amarillo Slim, begyndte Baxter sin gamblingkarriere ved at spille pool. Han lærte her om konkurrence, pres og hvordan man bør udforske spillet. I 50´erne da Baxter var 16 år, havde han allerede vundet flere tusind dollars og det var ikke blot fordi han altid var bedre end sine modstandere. Han havde bare et talent for at finde det svageste punkt på modstanderens "rustning" og derefter drage nytte af det.

Som mange andre spillere fra det sydlige USA, var Baxter i stand til at finde masser af muligheder for at spille i sin hjemby Augusta, Georgia. Han lærte at spille poker og finanserede dette, ved stadig at spille pool.

Igennem de næste mange år koncentrerede Baxter sig om poker og spil på sportskampe. Han var først medejer - og så ejer – af et lokalt casino som hed

Paisley Club. Dette var en stor succes, indtil den lokale sherif overbeviste ham om, at han skulle lægge sin energi i spil på sportskampe.

Selvom han er en gentleman, lærte Baxter hvordan han skulle presse sine modstandere, for at vinde over dem. Som en af de bedste deuce-to-seven no-limit spillere nogensinde, føler han at, det at bluffe er mere vigtigt end i nogen andet spil.

Selvom man også bruger bluff i hold'em, er deuce-to-seven et single-draw game og du bør kende din modstander godt for at kunne læse ham, blot på det ene draw.

I midten af 70´erne boede Baxter på Dunes Hotel i Las Vegas og hér begyndte han at spille mod f.eks. Doyle Brunson og Sid Wyman. Det var hårde spil, men det tiltrak mange rige mennesker som kunne overvindes. I 1975 var Baxter så selvsikker at han tilmeldte sig the WSOP for første gang. Resultaterne viste at hans selvsikkerhed var berettiget. Få andre spillere har været så succesfulde som Baxter ved the WSOP og endnu færre har været ligeså succesfulde deres første år.

Baxter vandt the $5.000 deuce-to-seven tournament i 1975 og derefter the 1978 $10.000 deuce-to-seven tournament. Han fik bookmakerne i Las Vegas til at tage sig til hovedet og han var en af de første "kendte" spillere, der satte spørgsmålstegn ved skattevæsnet og måden gevinsterne blev fordelt på.

I midten af 80´erne, var jeg i retten på Booth Street i Reno, Nevada, da Baxter var oppe imod skattevæsnet. Enhver professionel spiller står i gæld til Baxter, fordi han kæmpede for sin ret. Retssagen endte med, at det blev lovligt for professionelle spillere at trække gevinster fra i skat, som alm. forretningsfolk. Der er masser af gamling i Baxter og selv skattevæsnet kan ikke skræmme ham.

Selvom han ellers ikke er vild med backing players, stod han bag Stu Ungar, da denne spillede the championship event ved the WSOP i 1997. Baxter og Stu havde været venner i lang tid og havde gentagne gange forsøgt at vinde penge fra hinanden. Selvom det lykkes Stu at vinde over Baxter den første gang de spillede, hævder Baxter at det var den eneste gang. Selvom Stu var en genial ginspiller, var han ikke altid en god gambler. Baxter fik ham ofte til at indgå væddemål om andet end udfaldet på et spil poker, med det resultat at Baxter vandt.

Ved the 1997 World Series of Poker, lagde Baxter penge på bordet for Stu, så han kunne deltage ved Main Event. Stu spillede fantastisk og vandt the championship for tredje gang, hvilket var rekord. Jeg tror ikke denne rekord bliver udlignet nogensinde og jeg havde ikke troet at det kunne ske i 1997. Baxter viste sin sans for at læse folk og han tjente $500.000 på Stus utrolige sejr.

Baxter blev gift i 1975, ligefør han med sin kone, Julie, rejste til Las Vegas for at bo på Dunes. De har tre børn og de har gjort Las Vegas til deres hjem. De lokale spil har været fine igennem årene og Baxter har tilføjet flere WSOP sejre i California Lowball og Razz til sit cv. Han har nu syv bracelets (kun overgået af Hellmuth, Brunson, Chan, Moss og Seidel). WSOP har givet ham 25 pengepræmier og han har her vundet næsten $1 million dollars ialt.

De seneste år har Baxter spillet mest hold'em og han fortsætter med at vinde penge ved turneringer over hele USA. I marts blev han nummer tre ved en invitationsturnering afholdt af WPT. Der er tydeligvis masser af gambling tilbage i Billy Baxter!

More Stories

Hvad mener du?