Pokerlegender - Jay Heimowitz

Pokerlegender - Jay Heimowitz 0001

Jeg har egentlig en masse tilfælles med Jay Heimowitz. F.eks. er vi begge fans af Albert Einstein. Vi kan begge lide at løbe på ski, og da vi var ca. 10 år begyndte vi begge at spille poker om baseballkort. En anden forbløffende ting er, at vi begge vandt den allerførste pokerturnering vi spillede med i. Well, når sandheden skal siges, var den turnering jeg var med i, mellem seks venner og den Jay vandt var en $1000 no limit hold'em turnering ved 1975 World Series of Poker til $32.000. Ved WSOP i 2005 vandt jeg faktisk slet ingen præmier. På den anden side, Jay vandt tre. Ved nærmere eftertanke har vi måske alligevel ikke så meget tilfælles.

Jay Heimowitz kom til verden i New York City lige efter jul i 1937. Allerede fra han var lille ville han køre sin egen forretning. Han forsøgte at spare lidt dollars her og der for at kunne starte noget op på et tidspunkt. Men lige som andre velkendte spillere som Puggy Pearson og Amarillo Slim endte han op i militæret, hvor han hurtigt fandt ud af at pokerspillene med kameraterne på kasernen kunne være meget indbringende. Han forlod faktisk hæren da han var 21 med mere end $10.000. Det virker selvfølgelig ikke af meget sammenlignet med de $300.000 som Amarillo havde med hjem i to militærtasker, men de fleste af dem stammede fra sortbørshandel. De fleste af Jays var pokergevinster.

Heimowitz investerede sine penge i et øldepot, arbejdede firs timer om ugen og som 23 årig havde han udviklet sin lille forretning til et distributionsfirma for Budweiser øl. Det var helt åbenlyst at hans hårde arbejde havde båret frugt. Hans 45 årige kone, Carol har dog formået, at få ham til at sætte tempoet lidt ned. De har sammen fire sønner, hvoraf de to også spiller lidt poker.

Op til 1974 havde der kun været elleve forskellige vindere af WSOP, og de fleste af dem var kendte professionelle som Johnny Moss, Puggy Pearson og Sailor Roberts. Der var færre events den gang, og ideen om at tilføje et billigt buy-in no limit event kom på banen i 1974. Du behøvede ikke ligefrem at være amatør, som den først vinder, Amarillo Slim beviste. Det var nok bare at vinde.

Jay var helt sikkert amatør i 1975, taget i betragtning at hans hovedinteresser var hans familie og hans forretning. Men han spillede som en sand professionel, slog modspillerne ud en for en og vandt et guldarmbånd. Den professionelle pokerspiller og skribent Mike Sexton anser Jay Hermowitz for at være en af de to bedste amatørspillere i verden. Den anden er, ifølge Sexton, Lyle Berman og han tilføjer, "De er ikke alene fantastiske pokerspillere, men deres fremtræden og væremåde, både ved og udenfor pokerbordene, er ulastelig. De burde være et forbillede for os alle."

Heimowitz anser det for at være rigtig dårlig stil at kritisere andre spillere for deres måde at spille en hånd på. Vi spiller alle for vores egne penge og efter bedste evne. De bedste spillere skal aldrig gå over stregen. Enhver topspiller der fører sig frem med værdighed og klasse er en spiller der fortjener respekt. På Jays liste over respekterede spillere finder vi Doyle Brunson netop af den grund: "Manden opfører sig altid som en gentleman."

Det er helt fint at være en spiller med klasse og sådan må man også betegne Jay sammen med hans kollega (og tidligere amatør) Lyle Berman. Som en stor anerkendelse blev Lyle valgt ind i Poker Hall of Fame i 2002 for hans ekspertspil blandt verdens bedste pokerspillere.

Siden 1977 har Jay spillet med i $10.000 WSOP Main Event hvert år med stor succes. I 1980 da Johnny Moss sigtede på et tredje Main Event mesterskab, var Jay der også. Moss blev til sidst elimineret på en 4. plads, som det kan ses i en TV special der, selv i dag, er værd at se, eftersom Jay var op imod Doyle Brunson og Stu Ungar i kampen om de $385.000 til vinderen.

Da Jay endelig ramte sin store hånd, fik et raise og et reraise de fleste af Jays chips og alle Doyles ind på midten. Heimowitz vendte sine pocket aces mod Brunsons JJ. Doyle, der nu var 4-1 underdog rejste sig og tog jakken op fra stolen med et opgivende blik. Men, så skinnede solen på den dobbelte mester, da endnu en J landede på bordet. Doyle satte sig ned igen, og for Jays vedkommende var festen forbi kort tid efter. Hans $110.000 præmiepenge var et lille plaster på såret, da han nu kunne se, at solen også skinnede på Stu Ungar, da han ramte en gut-shot straight mod Brunson og vandt det første af sine tre mesterskaber. Det kunne selvfølgelig have gået helt anderledes, men igen, så ville det jo ikke have været poker.

Allerede året efter kæmpede Jay og Stu Ungar mod hinanden ved finalebordet, men denne gang måtte Heimowitz stille sig tilfreds med en sjetteplads til $30.000, da Stu "The Kid" Ungar vandt sit andet WSOP armbånd, da han slog et stærkt felt og vandt $175.000 i $1.500 hold'em limit turneringen.

Gennem årene har Jay vundet samlet seks guldarmbånd og akkumuleret mere end $1,4 millioner i WSOP gevinster, da han samlet har været i pengene 29 gange. Som jeg nævnte tidligere, var Jay i pengene 3 gange i 2005 og to gange i 2006. Det er ikke dårligt af en mand der har rundet de 70 år. Mange ser ham som en overbevist helsefreak der passer godt på sig selv, spiser sundt og dyrker masser af motion. Udover det har han også den helt rette mentale tilgang både til highstakes poker og turneringsspil. Han ved, at han alene er ansvarlig for sine egne handlinger, og den måde kortene falder på, hvad enten det er til hans fordel eller ulempe, bare er en del af spillet.

Jay og jeg har måske nok ikke så meget tilfælles når det gælder succes i WSOP, men selv om jeg nok aldrig vinder et guldarmbånd, kan jeg altid sige, at Mr. Heimowitz har inspireret mig til altid at opføre mig som en gentleman ved pokerbordet. Hans gode eksempel og min lyst til at følge det, er noget både Jay og jeg kan være stolte af.

More Stories

Hvad mener du?