Pokerlegender - Johnny Chan

Pokerlegender -  Johnny Chan 0001

Ligesom skuespillere som får et pludseligt gennembrud, fik Johnny Chan et gennembrud ved the 1987 World Series of Poker, efter han igennem mange år havde bevæget sig langsomt op igennem pokerfødekæden.

Pludselig kendte alle til Chan. Mange år før dette, havde bookmaker Jackie Gaughan (ejeren af the El Cortez Hotel and Casino i Las Vegas) udbudt et væddemål til odds 80-1 på at Chan ville vinde Main Event ved WSOP.

Man kan ikke bebrejde Gaughan for at tilbyde et væddemål på Chan; han var ikke just et kendt navn, men oddsene var dårligere end på spillere som Barbara Freer, Gabe Kaplan og Aubrey Day. Misforstå mig ikke, disse er alle dygtige spillere, men Chan havde samme odds som Berry Johnston, selvom denne havde taget 3. pladsen året før. Første event vandt Johnston selvfølgelig, men bare det at man kunne spille på den enkelte pokerspiller til et givet odds, var et estimat af spillerens potentiale.

Johnny blev født i Canton i Kina tilbage i 1957. Hans familie flyttede til Hong Kong i 1962, hvorefter de slog sig ned i Phoenix, Arizona i 1968. Johnny kunne åbenbart lide ørkenen, fordi efter han flyttede til Houston i 1973 for at gå på college (hvor han læste hotel- og resturantmanagement), tog han til Las Vegas for at bosætte sig.

Chans far håbede på at Chan ville bruge sin uddannelse til at drive familiens restaurant i Houston, men Chan var mere interesseret i at spille poker, så han tog alle sine penge, noget lig $120, med til Las Vegas i 1978. Ligesom de fleste andre pokerspillere, lærte Chan hurtigt at det er en hård og nådesløs branche og hvor en lille bankroll mere er reglen end undtagelsen.

En uge efter Chan var ankommet til Vegas var han flad og han begyndte at søge efter et arbejde. Spillene var meget anderledes end de småspil han havde spillet på universitetet i Houston. Han pantsatte sine smykker, fik et job og spillede low-limit games indtil han fik styr på hvordan han kunne vinde over turisterne og nogle af de lokale. Til sidst sagde Chan sit casinojob op, for at spille poker fuld tid. Dette har han gjort siden.

Han gik fra at spille $1-3 seven-card stud og $2-4 hold'em spil op til $15-$30 og han begyndte også at spille no-limit spil i ny og næ. $22 tournaments var talrige og mange af disse var af typen no-limit, som Chan efterhånden havde som et af sine favoritspil. Chan havde en alsidighed som gjorde han vandt en ½ seven-card-stud og ½ hold'em event på the Golden Nugget.

I 1982 vandt Chan the Americas Cup Championship på Bob Stupaks Vegas World Casino og det var Stupak som herefter døbte Chan "The Orient Express."

I 1983, da Jackie Gaughan havde Chan som 80-1 vinder af the WSOP Championship, var Chan lige begyndt at vise tænder. Han vandt Stairway to the Stars no-limit Championship og hans første World Series of Poker guldarmbånd i 1985. Det følgende år, ved the Frontier Casinos Triple Crown Classic, vandt Chan tre events og i 1987 vandt han the Diamond Jim Brady Main Event Championship. Han var godt kørende!

Ved 1987 World Series of Poker Championship var Chan op imod et af de stærkeste finaleborde der er set. Udover Chan sad Eldon Elias, Frank Henderson, Jim Spain, Jack Keller, Howard Lederer (som kom til finalebordet i sin første store turnering), Dan Harrington, Mickey Appleman og Bob Ciaffone. Det er i sandhed det man bør kalde et frygtindgydende finalebord!

Som spillerne efterhånden blev slået ud, så det længe ud til at Bob Ciaffone ville vinde over den mindre erfarne Chan og den mindre kendte prof, Frank Henderson, fra Houston. Men som vi alle ved, er poker et besynderligt spil. Den ene hånd vinder man med es-høj, den næste kan man tabe med fuld hus. Bob Ciaffone nævnte efterfølgende at han var utilfreds med at have den tvivlsomme ære, at være den første spiller som tabte en $1 mio. pot i WSOPs historie. Det var Chan som slog ham ud og dermed efterlod Bob på 3. pladsen.

Senere den aften, vandt Chan en all-in pot mod Henderson. Chan havde es-ni mod Hendersons par fire. På the river dukkede der en nier op og Chan kunne dermed gå hjem med $655.000. Henderson vandt $250.000.

Chan havde tydeligvis sat sit præg på pokerscenen, hvilket blev overgået i det næste års WSOP main event. Denne gang mødte Chan den unge Erik Seidel ved finalebordets heads-up. Seidels evner var bedst når der var 10 spillere ved bordet, men hans 2. plads var ikke mindre fantastisk end Chans andet championship i træk, specielt set i lyset af, at det blot var hans anden store turnering.

Trenden med unge deltagere ved WSOP i slutningen af 80´erne fortsatte og Chan var i 1989 heads-up mod Phil Hellmuth ved finalebordet. Phil blev den yngste vinder nogensinde i en alder af bare 24 år, da hans 9-9 slog Chans es-syv. Dermed forhindrede Phil Chan i at vinde tre år i træk. Chan har dog vundet hele ti WSOP guldarmbånd og han blev optaget i the Poker Hall of Fame i 2002. Hans legende blev endnu større da han var med i filmen Rounders med Matt Damon i hovedrollen. Johnny spillede sig selv i filmen og han blev markedsført som "den bedste pokerspiller i verden." Den titel er svær at argumentere imod.

Ved bordet er Chan oftest venlig og snaksaglig. Han mener man er nødt til at yde en seriøs indsats for at vise god "table image" og være en verdensklasse spiller, fremfor blot en middelmådig spiller. Udover poker, har Chan også travlt på hjemmefronten i og med han har hele seks børn sammen med sin kone.

Han har lige færdiggjort sin første bog om poker og han ejer desuden en restaurant på the Stratosphere Hotel Casino i Las Vegas. Kun Phil Hellmuth har flere WSOP armbånd med sine 11, mod Chan og Doyle Brunsons 10. Kan vi regne med at Chan vinder sit ellevte? Jeg vil satse på det! Gad vide om jeg kan få væddemålet til odds 80-1?

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?