Pokerlegender - T. J. Cloutier

Pokerlegender - T. J. Cloutier 0001

Tilbage i 2005 rendte jeg ind i T. J. Cloutier under WSOP, ved to forskellige turneringsborde. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var ved to main eventer, og at vi havde siddet og diskuteret vores spil ved finalebordet. Men desværre må jeg indrømme, at den bedste placering jeg fik var som nummer 28 og det var ved et late-night event.

T. J. vandt endnu et armbånd og det er egentlig ikke nogen overraskelse. Han havde haft nogle problemer med helbredet tidligere, men Mr. Cloutier lo og sværgede på, at han nu vejede det samme som han altid havde gjort, selv da han spillede for Montreal Alluettes og Toronto Argonauts i den canadiske fodboldliga.

Det må siges at være gode nyheder for pokerverdenen, men dårlige nyheder for spillerne.

T. J. kom til verden i Albany, Californien d. 31. oktober 1939, og han har været en sten i skoen for pokerspillere næsten lige så længe. Han spillede en del poker i high school men brugte det meste af tiden på Jefferson High School (i Daly City, CA) på sportsaktiviteter. Cloutier er en høj fyr og højden gjorde at han helt fremme i adskillige sportsgrene og tog imod et stipendium i football og baseball fra University of California

Hans ophold på universitetet var igen domineret af sport og han spillede med i Rose Bowl med Canadian Football Hall of Famer (og California Bears quarterback), Joe Kapp. Kapp der var hentet ud af college af NFL var i samme båd som kommende stjerner som Doug Flutie og Warren Moon. Han skulle bevise sine evner før han fik chancen for at spille i NFL.

Men økonomiske problemer var årsag til at T. J. måtte forlade college. Mens han hjalp sin far med

at tjene penge til at betale hospitalsregningerne for sin hensygnende mor, blev han indkaldt til hæren. Maden var måske nok dårlig, men det var pokerspillene til gengæld ikke. T. J. tjente mere om måneden ved gambling end sin regulære løn.

Da han havde aftjent sin værnepligt, spillede T. J. for Toronto Argonauts og siden for Montreal Allouettes hvor hans rygmærke i 1964 var nr. 14. En knæskade satte en stopper for hans professionelle karriere, og en række utilfredsstillende jobs ventede forude. Han giftede sig og arbejdede op gennem 60'erne, hvorefter han flyttede tilbage til San Francisco Bay, hvor han igen arbejdede for sin far.

Efter et endt ægteskab flyttede T. J. til Texas. Han siger, at han ankom med mindre end $100 i lommen og tog det første job han blev tilbudt ved en olieboring, hvor han arbejdede som borebisse.

Om aftenerne spillede T. J. en smule poker. Spillene var gode, og det gik snart op for Cloutier at han kunne tjene flere penge ved pokerbordene end ved at spilde tiden ved en olieboring.

T. J. var kun en i rækken af tidligere sportsfolk der endte som professionelle pokerspillere. At spillene var gode i et område og dårlige i et andet lærte han på den hårde måde. Men der er altid en anden by for enden af landevejen, så længe du holder foden på speederen.

I dag bor T. J. i Richardson, Texas sammen med sin kone Joy. Han har 6 børn og behøver ikke længere at slide på Texas' støvede highways for at finde et godt pokergame. Cloutier opdagede tidligt, at han havde en særlig evne for at læse sine modstandere. Nogen vil nok kalde ham "skræmmende god" og det kan jeg stå inde for. Han har et enormt lager af historier "fra de lange landeveje" og luller modstanderen ind i den tro, at det eneste der optager ham er den historie. Men T. J. husker afslørende ansigtsudtryk ligesom nogle mennesker husker replikker fra film. Jeg vil garantere for at han gennemspiller hænderne i hovedet og arkiverer hvert eneste move til senere brug.

Gennem de seneste tyve år har T. J. domineret turneringerne i Nevada og Californien. I 1985 var han en hårsbredde fra at vinde Main Event ved WSOP. Han spillede heads-up ved finalebordet, men Bill Smith vandt den afgørende hånd med 3-3 mod T. J.' A3. T. J. måtte lade sig nøje med $200.000 for to år senere at vinde det første af sine 6 mesterskabs armbånd, da han vandt i limit Omaha.

Året efter kunne man igen finde Cloutier ved finalebordet i main eventet, hvor han sluttede på 5. pladsen. Derefter var der en pause på 10 år mellem finalebordene i main events, men T. J. fortsatte med at vinde armbånd ved WSOP ind imellem andre turneringssejre.

Faktisk vandt Mr. Cloutier $10.000 finalen ved Diamond Jim Brady Turneringen (spillet i Bicycle Club i Los Angeles) tre år på træk. Han kunne stikke 1. plads gevinsten i lommen i både 1990, 1991 og 1992. Hans rekord på mere end 50 turneringssejre (kun med store buy-ins – han har vundet så mange af de mindre, at de ikke kan tælles) er ikke overgået af nogen anden spiller i verden.

Der er egentlig alt for mange præstationer til at kunne gengives, men hans sejr i 2004 Razz turneringen ved WSOP var en fornøjelse at følge. Og selv i 2005, da jeg stod ved afspærringen, måtte jeg heppe på T. J. for at vinde endnu et guldarmbånd ved $5.000 buy-in no limit hold'em eventet. Og han skuffede ikke hverken mig eller de flere hundrede fans der var tilskuere til, at han vandt sit 6. guldarmbånd

Det eneste spørgsmål der står ubesvaret hen om T. J. er, hvor mange turneringer mere, han vil vinde, og hvor mange af dem der vil kaste WSOP guldarmbånd af sig. Jeg lærte to ting om T. J. ved dette års turnering. 1. Han er en sand verdensmester og en pokerlegende. 2 Gå aldrig op imod ham!

Hvis du vil vide mere om måden han tænker på, og hvad der rør sig i hovedet på ham, mens han spiller turneringer over hele verden, så kunne du overveje at anskaffe dig en af hans bøger. T. J. er medforfatter (sammen med 1983 WSOP champion, Tom McEvoy) til fire meget spændende pokerbøger. Måske er det lige det der skal til, for at få dig til at tænke som en mester?

More Stories

Hvad mener du?