Pokerlegender - Erik Seidel

Pokerlegender - Erik Seidel 0001

Erik Seidel er ikke altid det bedste eksempel overfor pokerpressen. Den talentfulde no-limit konkurrent Carl Carpenter siger: "Han er meget intelligent og han er villig til at sige sin mening om alt. Men det er svært at vide hvad der foregår oppe i den mands hoved." Carl spiller kun cash games og han plejede at være stamspiller på Mayfair Club i New York, hvor Erik plejede at slå sig på spillere som Howard Lederer, Dan Harrington og Jason Lester. "Erik lærte hurtigt spillet og havde en kæmpe fordel overfor en masse af nutidens spillere, i og med han jævnligt spillede mod nogle utrolig talentfulde spillere, hvorefter han spiste middag med dem og diskuterede hænder med dem. Det sker vist ikke tit, nu om dage."

Carl og jeg er begge jaloux, ikke på hans evner, men på hans mulighed for, at diskutere pokerhænder- og strategier med så mange dygtige spillere. Pokerdiskussioner forekommer hele tiden, men oftest ofte er de analyserende spillere enten onlinespillere eller også spiller de small-stakes. Der er ikke mange spil længere, hvor de suveræne spillere spiller for moderate indsatser. De nye spillere læser bøger, ser poker i fjernsynet og tror ofte at de har fundet fidusen. Men som Erik siger: "Der er ingen erstatning for erfaring og jeg var så heldig, at være i en situation hvor de dygtige backgammonspillere også spillede poker."

Dér var den så igen; den med backgammon. Som en masse andre professionelle pokerspillere, begyndte den indfødte New Yorker Erik at spille backgammon for penge, tilbage i de sene 70´ere. Han var 17 år gammel. Han tog på Brooklyn College og planlagde at få et "rigtigt" job, når han havde uddannet sig. Men nogle gange er "rigtigt" lig med kedeligt! Backgammon holdt ham beskæftiget og han spillede en masse turneringer, men så introducerede nogle venner Erik for aktiehandel. Erik har sagt, at Dick Furlaud (som arbejdede på Paine Webber) gjorde ham interesseret og blot nogle få måneder efter, handlede han med aktier på Wall Street for Roger Low, en anden backgammonspiller.

I midten af 80´erne tog Erik til Las Vegas en masse gange, for at spille turneringer såsom the World Backgammon Amateur Championship. På en af disse ture begyndte Erik at spille poker, hvilket han fortsatte med, da han returnerede til New York.

På Old Mayfair Club, begyndte flere af bridge- og backgammonspillerne at spille poker mere og mere hyppigt. Det var hér Erik lærte spillet af nogle af de allerbedste; f.eks. Steve Zolotow og Noli Francisco.

Det er ingen overraskelse at Erik er en tight og eftertænksom spiller, sådan som

Howard Lederer og Dan Harrington er, i og med de spillede en masse sammen på the Mayfair Club. Disse tre er fantastiske verdensklassespillere og af de tre, må Howard betragtes som den mest loose spiller. Børskrakket i 1987, betød at Erik mistede sit arbejde, men i stedet brugte han sin tid på at se Lederer spille poker – og det belønnede sig senere.

Ifølge Erik fik han et gennembrud i 1988, hvor han tog til the World Series of Poker på Binion's og spillede satellitturneringer. Her tabte han de ni første turneringer han spillede. Rystet, men stadig målrettet, deltog Erik i en indledende $1.500 no-limit turnering og derefter main event. Ikke engang "The talented Mr. Seidel," som han blev kaldt i filmen "Rounders", kunne havde forudsagt, at Johnny Chan og Erik Seidel ville være de sidste to spillere tilbage, da $10,000 buy-in eventen var ved sin ende.

Erik har altid været beskeden med den 2. plads han fik i 1988. Han siger han var heldig at komme til at møde Chan. "Det var frygteligt at sidde dér og være så uforberedt." Hans instinkter var dog gode og den $280.000 gevinst han fik, var lidt af et plaster på såret. Der var et par partnere han skulle betale, men bedriften efterlod ham med en god bankroll, som han kunne benytte i de fremtidige turneringer.

I 1992 vandt Erik sit første WSOP guldarmkæde, ved at overvinde en masse spillere i $2500 limit hold'em event. Han vandt også en kæde i de to efterfølgende år, ved at vinde en Omaha eight-or-better $2500 event og derefter en $5,000 limit hold'em event i 1994. Disse triumfer gjorde Eriks beslutning om at flytte fra New York, noget nemmere. Han overbeviste sin kone, Ruah, om at det ville være et godt træk at flytte.

Ægteparret spiller tennis sammen og Erik har holdt sig i en så god fysisk og mental form, at han stadig vinder pokerturneringer. Eriks bankroll er forøget qua hans fortsat gode spil og han har tilføjet en deuce to seven WSOP sejr 1998.

Seidel vandt sin største turneringspræmie (på det tidspunkt) i 2001, da han tog sejren og $411.000 i en no-limit WSOP. I 2003 vandt han en pot-limit event, hvilket gav ham sin 6. guldarmkæde.

Da konkurrencen øges ved the WSOP hvert eneste år, bliver det mere og mere "umuligt" at vinde turneringen. Men 2005 var endnu et gyldent år for Erik, da han vandt sit 7. event og indtjente $612.000. Eriks kone sagde efter sejren: " Jeg havde aldrig regnet med, at han ville vinde en turnering igen, nu hvor der er så mange gode spillere. Men han er bare for god til at stoppe."

Igennem årene har "the talented Mr. Seidel" vundet et utal af Bellagio titler, såvel som andre turneringer, men hans bedrifter ved WSOP er virkelig fantastiske. Han vandt endnu et bracelet i 2007, hvilket gør at det kun er Brunson, Chan og Hellmuth der har vundet flere bracelets end Seidel. I tillæg har han fået pengepræmie i 48 WSOP events (en samlet 6. plads), 16 1.,2. eller 3. pladser (en samlet 6. plads) og han har vundet næsten $10.000.000. Det er en stor bunke penge!

Modsat hvad Eriks kone troede, kan jeg ikke se hvorfor en håndfuld af verdens bedste spillere, ikke skulle kunne fortsætte med at komme til finalebordene og vinde store summer ved de store turneringer. En af disse spillere er Mr. Erik Seidel.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?