Sextons hjørne – 38 – Archie Karas' Mini-Streaks, del 8

Sextons hjørne – 38 – Archie Karas' Mini-Streaks, del 8 0001

Da Archie Karas tabte sine $40.000.000 gik der rygter om, at han måtte have begået selvmord. Ingen så ham i eller omkring Las Vegas i fire eller fem måneder. Men, hvis man tænker sig om, hvor meget stres kunne mandens hjerne klare, hvis han stadig var i live? Han må have følt sig som Steve McQueen i den scene i filmen Cincinnati Kid, hvor han taber til en straight flush med et fuldt hus med esser. Oplevelsen må have været totalt altødelæggende. Imidlertid var Archie "The Greek" Karas ikke blot lyslevende, han var klar til at returnere til Las Vegas for at udføre flere mirakler eller mini-streaks ville være nok den rette betegnelse. Begivenheder de fleste, indtil i dag, aldrig har hørt omtalt.

Under mit interview med Archie, spurgte jeg ham, "Hvad i alverden foretog du dig, og hvor var du henne efter at have tabt alle de penge i 1995?"

Archie svarede, "Lad mig gøre det klart, jeg har både vundet og tabt enorme pengesummer i mit liv, men jeg har også lært at håndtere det, fordi jeg er en ægte gambler. At tabe $40.000.000 var helt sikkert min største udfordring, men der er intet der kan holde mig nede. Jeg tog til Los Angeles ca. fire måneder efter min streak og lånte $40.000 af en af mine gode venner. Jeg besluttede så at tage til Las Vegas igen og tog ind på Desert Inn og spillede craps. Jeg tog de $40.000 med mig, og i løbet af fem dage var de løbet op i $1.000.000!"

Jeg sagde, "Archie det er forbløffende. Du står og fortæller mig, at fire fem måneder efter at du havde tabt $40.000.000 tog du tilbage til Las Vegas med lånte penge og vandt, så du havde $1.000.000 efter en uge?"

Archie fortsatte, "Tom, efter at have vundet den million på Desert Inn, tog jeg den med ned til Horseshoe og spillede med skyhøje indsatser igen. Indenfor nogle få timer havde jeg vundet $4.000.000 mere ved crapsbordene, så alt i alt havde jeg forvandlet de $40.000 til $5.000.000 på de første fem dage, efter at jeg var kommet tilbage til Las Vegas! Det der var lidt morsomt var, at jeg havde flirtet lidt med en smuk cocktailservitrice henne på Desert Inn, og da jeg spillede craps derhenne den femte nat, spurgte jeg om jeg kunne få hendes telefonnummer. Hun fortalte, at hun risikerede at miste sit job på den måde, men gav mig det alligevel, da hun serverede en cocktail for mig ved crapsbordet og foreslog at jeg gik ud på toilettet og skrev det ned, mens jeg endnu kunne huske det. Hun har nok troet at jeg var en eller anden succesfuld computerfyr der bare var heldig med terningerne. På det tidspunkt var jeg ca. $1.000.000 forud på Desert Inn og tænkte, at hvis jeg tog ned på Horseshoe og spillede stort, ville jeg måske hurtigt kunne vinde nogle millioner, inden jeg vendte tilbage for at møde hende, når hun fik fri fra arbejdet. Vi havde et stævnemøde jeg sent vil glemme den nat, da jeg vendte tilbage til Desert Inn."

"Da hun senere satte mig af på parkeringspladsen ved Desert Inn spurgte hun, 'For resten, hvad beskæftiger du dig egentlig med?' Jeg svarede, 'Jeg er professionel spiller.'" Hun udbrød, 'Åh nej ikke det….det er frygteligt, det vil aldrig gå. Jeg hader gamblere.' Archie fortsatte, "Jeg var totalt målløs og fortalte hende, at efter min mening var det vel ikke helt dårligt at have vundet $5.000.000 den nat. Man skulle tro at jeg havde fortalt hende, at jeg havde AIDS eller noget i den retning, da jeg fortalte hende at jeg var gambler. Hun må have haft dårlige erfaringer med gamblere tidligere i livet, vil jeg tro. Så jeg blev sat af på parkeringspladsen, og hun startede bilen med hvinene dæk. Jeg stod bare tilbage med åben mund. Da hun forsvandt i en støvsky, mumlede jeg stille for mig selv, 'Jamen, jeg vandt altså $5.000.000 i nat.'"

Archies beretning fik mig til at le da jeg sagde, "Ja, det kan man da kalde en nat med utrolig aktion i Las Vegas."

Archie grinede med og sagde, "Ja, det kan vi vist godt blive enige om."

Archie fortsatte, "Den næste dag havde jeg bestemt mig for ikke at spille, men jeg skyldte en fyr $150.000 og havde aftalt at mødes med ham på Horseshoe for at betale tilbage. Men fyren mødte ikke op, og før jeg havde set mig om var jeg i gang med at spille ved crapsbordene igen. Egentlig ville jeg ikke spille, men der var jeg alligevel. I fuld gang med at kaste terninger for himmelhøje indsatser! Da fyren endelig mødte op for at få sine $150.000, måtte jeg fortælle ham, 'Du er for sent ude. Jeg har tabt de $4.000.000, jeg vandt i går nat.' Han lignede en skuffet hundehvalp og tænkte sikkert ved sig selv, 'Hvorfor pokker mødte jeg ikke op som aftalt?' Det endte med at jeg tabte den sidste million, da jeg havde spist middag. Jeg fortalte fyren jeg skyldte penge, at jeg havde nogle liggende i en boks på Mirage, og næste dag betalte jeg ham $75.000 ud af de sidste $100.000 jeg havde tilbage. De sidste $75.000 betalte jeg ham senere efter en anden mini-streak."

Sextons hjørne – 38 – Archie Karas' Mini-Streaks, del 8 101

Archie Karas spiller poker med en af spillets allerstørste, Johnny Moss

Efter at have tænkt lidt sagde Archie, "Gamblere er altid parate med undskyldninger. Men den smukke pige gjorde mig virkelig rundt på gulvet, da jeg vendte tilbage til Horseshoe og hurtigt tabte de $4.000.000 tilbage, efterfulgt af min sidste $1.000.000 efter middagen. Det der skete var, at jeg gik til middag i et par timer, og da jeg kom tilbage troede jeg ikke mine egne øjne. Horseshoe havde sænket indsatsgrænsen fra $300.000 pr. bet til $50.000 pr. bet. Et virkelig tilbageslag for mig, da det gik op for mig, at Horseshoe på den måde ville sikre sig, at jeg ikke kunne vinde så store beløb fra dem igen. På den måde blev bordene kolde for mig, og jeg tabte hurtigt min sidste million. Da jeg forlod Horseshoe den nat, var min eneste tanke, at jeg blev nødt til at betale fyren jeg skyldte penge mindst $75.000. Jeg gik fra $5.000.000 ned til $25.000 den nat, og mine op og nedture fortsatte!"

Jeg spurgte Archie, "Var årsagen til at du tog ned til Horseshoe, når du nu havde vundet pengene et andet sted, at de tilbød så høje indsatser?"

Archie sagde, "Ja, lige præcis. De høje indsatser var altid maddingen. Det var ligesom en magnet der trak mig der ned. De høje indsatser gav mig muligheden for at vinde millioner i stedet for tusinder. Når jeg gik fallit, kom jeg tilbage i action ved hjælp af en staker. Det tjente han penge på det meste af tiden. Så kunne jeg indkassere mit overskud og tage ud på nye eventyr med terningerne og ved baccaratbordene og forsøge at vinde millioner igen. Det var det tilbagevendende mønster i hele mit liv."

"Et af de mest slående af den slags eventyr var, da jeg få år efter at have tabt de $40.000.000 vendte tilbage fra LA med kun $1.800 i lommen. Jeg stoppede ca. 40 km udenfor Las Vegas, tæt ved statsgrænsen. Her spillede jeg på Gold Strike Casino. Ret hurtigt tabte jeg $1.600 og gik så ud for at spise. Jeg tænkte, hvad nu med de sidste $200 jeg har tilbage? Jeg kan lige så godt spille for dem. Jeg spillede ved crapsbordet og forvandlede de $200 til $9.700, og besluttede mig så for at køre videre til Las Vegas. Jeg standsede først ved Fitzgerald's nede i byen og vandt $36.000 mere. De lod mig bette $1.000 med odds $2.000. Så mente jeg det var på tide at tage på Horseshoe, hvor mine $36.000 hurtigt løb op i $300.000 på min første dag tilbage i byen. Næste dag vandt jeg endnu $300.000 på Horseshoe og efter den 3. dag havde jeg vundet $980.000 med en startkapital på $200!

Archies tanker gik helt tilbage til da han bare var 19. Han sagde, "Jeg kørte til Las Vegas fra LA og vandt $180.000 med terningerne. Tilbage i 1978 kunne det beløb sammenlignes med $3.000.000 i dag."

Jeg spurgte, "Hvis du ikke var fyldt 21 den gang, hvordan kunne du da få lov til at spille noget som helst på kasinoet? Bad de ikke om at få lov til at se dit ID kort den gang?

Archie sagde, "Den gang var tingene helt anderledes. Der var ingen der spurgte efter ID. Jeg vandt en masse da jeg var 20-30 år og spillede på Dunes og Stardust. Jeg slog til på dem alle på The Strip fra den ene ende til den anden. Fra Riviera til Tropicana. Jeg flyttede til Las Vegas i 1980 da jeg var 28, og pendlede mellem LA og Vegas alt efter hvor der var mest action. I 1978 spillede jeg lowball og five-card draw og akkumulerede min bankroll til $4.000.000 i en alder af 26. Så fik jeg nogle måneders nedtur, da jeg spillede craps i Las Vegas og tabte det hele igen. Jeg har altid spillet for de højeste indsatser gennem hele livet og nåede ofte at vinde et bjerg af penge, før jeg gik fallit igen. Med en financial backer kunne jeg gøre det igen og igen. Grunden til at jeg kommer ind på dette er, at nogle folk tror, at det bare var held, da jeg fik min bankroll op på over $40.000.000 i årene 1992 til 1995. Men jeg har både vundet og tabt formuer gennem 40 år af mit liv. Min mentalitet var kun gearet på en måde. Fuld fart fremad. Uden overhovedet at tænke på størrelsen af de beløb jeg satsede. Mit hemmelige våben var min komplette mangel på frygt for at tabe. Det hjalp mig til at vinde utallige spil. Min tankegang var, at det var nemt at starte op igen fra bunden og bare vinde et nyt pengebjerg!

Jeg vandt faktisk $2,5 millioner mere tilbage nede på Desert Inn omkring 3 måneder efter at jeg havde vuindet og tabt de $5.000.000 i løbet af en nat. Det varede ikke længe før Desert Inn gav mig besked på at jeg ikke længere var velkommen ved crapsbordene hos dem. Da jeg gik fallit i 1995 efter min store streak, lavede jeg en masse mini-streaks i de næste 2 til 3 år. F.eks. vandt jeg $1.200.000 på Las Vegas Hilton, $500.000 på Tropicane og $2.000.000 mere på Bellagio i 1997. I årene 1995 til 1998 lavede jeg gentagne mini-streaks der tilsammen gav mig en masse penge. Mange gange blev jeg staked og vandt $100.000 til $400.000. Halvdelen af gevinsten gik til investoren og jeg tog min del og kastede terninger ved crapsbordene i forsøg på at vinde mine mange millioner tilbage. En aften i 1997, da min bror Pete var på besøg, startede jeg med $10.000 og endte med $600.000. Jeg startede med at spille pool den aften og vandt $100.000. Så tog jeg ned til Horseshoe og lænsede en meget kendt pokerspiller for endnu $200.000 i heads-up. Så satsede jeg de $10.000 der nu var blevet til $300.000 endnu en gang og vandt $300.000 mere. Så, morgenens oprindelige $10.000 fik vi op på $600.000 og nød derefter en udsøgt middag. Efter min store streak, hvor jeg vandt og tabte $40.000.000 kom jeg tilbage og forbløffede en masse mennesker omkring mig ved at vinde en masse mini-streaks! Jeg har virkelig tjent penge til en masse andre mennesker."

"Problemerne begyndte, da de lukkede mig ude og sagde, "Vi ønsker ikke at gøre forretninger med dig mere.' Denne unfair behandling, hvor man spærrede arenaen af for mig, begyndte at forfølge mig. Kasinoerne behandlede mig som om jeg var en slags John Dillinger eller noget i den retning. Det eneste jeg var skyldig i, var at vinde en masse penge ved crapsbordene. De fleste kasinoer havde aldrig oplevet noget lignende. De valgte den nemme udvej at sige, 'Vi foretrækker at De ikke spiller hos os mere.' Jeg spillede i mere end 2 år på crapsbordene på Binions Horseshoe og enhver ved, at Jack Binion var for skarp til at tillade nogen former for snyd eller andre numre fra spillerne. Han var omgivet af eksperter der igen var omgivet af eksperter. Helt op til i dag har Jack Binion respekteret min spillemåde. Han vidste, at når han spillede mod mig, gik det ærligt til."

"Når det gælder de andre casinoer der lukkede mig ude gennem årene, er der ikke et eneste af dem, der rutinemæssigt ville stoppe mig ved indgangen, der havde nogen anledning til at anklage mig for snyd. Tro mig på mit ord, hvis de havde haft bare den mindste skygge af bevis for deres anklager, ville de have sagsøgt mig og sendt mig bag tremmer."

Da vi nåede her til sagde jeg til Archie, "For at sige det som det er, jeg har set mange mennesker der er blevet fortalt at de ikke var velkomne. Kasinoerne vælger den lette løsning. De behøver ikke at give kunderne en grund til at blackliste dem. Spillere der har vundet får ingen hjælp fra nogen, når kasinoerne lukker dem ude fra spillene. Jeg husker at jeg blev vist ud fra et lille kasino der hedder Ambassador Inn på Paradise Road, da jeg spillede blackjack der i firserne. Jeg spillede med indsatser på $3 til $5 og inden jeg vidste af det, var jeg omringet af sikkerhedsvagter. En pitboss kom over til mig og sagde, 'Sir, De skal forlade kasinoet omgående. Vi ved hvad De har gang i, og det ved De også selv. Vi kan gøre dette på den pæne måde – eller den grimme.' Jeg rejste mig op og så på sikkerhedsvagterne med et lille smil. Det var trods alt kun $3 det handlede om, og jeg havde ikke en gang forstand på at tælle kort! Jeg ønskede de andre spillere ved bordet held og lykke. Det ville de få brug for. Jeg forlod stedet totalt desorienteret. Hvordan og hvorfor var dette sket for mig? Men, der var intet jeg kunne gøre ved det, så jeg smilede blot lidt for mig selv på vej til arbejde. Men de fleste ville vel have det dårligt med at blive udelukket fra at spille craps, blackjack eller baccarat på næsten alle kasinoer i las Vegas!"

Archie svarede, "Tom det er fuldstændig rigtigt. Først lavede jeg min store streak. Så fulgte 3 år med mini-streaks. Men, i de sidste 10 år har kasinoerne, det ene efter det andet, lukket mig ude fra enhver chance for at vinde. De vil simpelthen ikke lade mig spille. De fleste steder får jeg dog lov til at spille poker. Da er det jo de andre spillere og ikke kasinoet jeg spiller imod. I dag er der kun ganske få kasinoer der lukker mig ind på legepladsen. Jeg kalder det General Custers sidste front. Jeg går ud fra, at begynder jeg at vinde der også, vil det samme scenario gentage sig, og jeg vil heller ikke være velkommen der."

"Tom, du er det første menneske der har fået fortalt min virkelige livshistorie. Jeg er klar over, at inden længe vil der ikke være nogen steder, hvor jeg kan spille craps, baccarat eller blackjack. Jeg var tidligere af den overbevisning, at hvis jeg holdt lav profil, ville jeg stadig kunne spille på kasinoerne. Men det har ikke været tilfældet. Jeg er ikke ude på at opsøge problemer. Jeg vil bare forsøge at overleve. Min fornemmelse var da jeg traf dig, at du var et menneske, jeg trygt kunne fortælle hele min historie til. Jeg ved, at med det pokerboom der kører nu, vil poker blive løsningen for mig. Uanset hvad, har poker altid kunnet give mig smør på brødet."

Glæd dig til del 9, hvor vi vil tale om Jack Binion og høre hvad han har at sige om Archie, samtidig med, at vi foretager nogle interessante sammenligninger mellem Nick "The Greek" Dandolos og Archie "The Greek" Karas. Vores sidste beretning om Archie i de 10 kommer til at hedde "Archies Comeback" Det har været en kæmpe udfordring at fortælle Archies enestående historie i denne klumme. De positive tilbagemeldinger jeg har fået fra læserne har været overvældende. Al den støtte jeg har fået fra jer under beretningen om, hvad der egentlig hændte Archie Karas i hans legendariske fortælling, er blevet højt værdsat.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?