Hvorfor udsætte finalebordet ved WSOP Main Event?

Hvorfor udsætte finalebordet ved WSOP Main Event? 0001

Med et forbløffende tiltag, som de håber vil revolutionere det almindelige menneskes opfattelse af verdens største pokerturnering, har Harrah's Entertainment offentiggjort at finalebordet ved World Series of Poker 2008 bliver spillet d. 9. november, 2008, hele 117 dage efter at sidste kort inden selve finalen er blevet givet på the Rio. Pokerens nye verdensmester bliver kronet på ESPN i den bedste sendetid, næsten live d. 11. november.

"Vi håber, at denne justering vil føje mere spænding til det, der i forvejen er den største pokerbegivenhed nogen sinde… ligesom da baseball indførte wild-card'et, eller da NASCAR indførte "Chase of the Championship," sagde ESPN's senior producer Jamie Horowitz.

"Vores mål er at skabe en større forventning til resultatet ved finalebordet," tilføjede WSOP kommissær Jeffrey Pollack. " Det vi ønsker er, at så mange mennesker som muligt rundt omkring i verden spørger: 'Hvem vinder?' - og den bedste måde at gøre det på, er ved at tage den beslutning, vi har taget. Hvis det giver mere omtale, ligesom der bliver snakket om Super Bowl, NBA-finalen eller Daytona 500, så har vi gjort noget stort for pokerverdenen."

Sådan kommer det nye tiltag til at se ud: WSOP's hovedbegivenhed starter den 3. juli og slutter med et finalebord med ni spillere den 15. juli. Hver og en af de ni spillere vil få udbetalt beløbet for en niende plads med det samme, og således begynder et 16 ugers forløb med, hvad Pollack kalder, "promovering og forventningsopbyggelse," hvor finalisterne ikke blot får mulighed for at øve deres spil, lære mere om deres modstandere, hyre professionelle trænere og "gøre alt det en dygtig spiller ville gøre," men også drage fordel af deres pludselige berømmelse via lukrative reklameaftaler. En times eksklusiv "finalebords forpremiere show" bliver sendt den 4. november, hvor man kan høre om, hvordan spillernes liv har været siden den 3. juli. Den 9. november bliver finaledeltagerne genforenet på Rio Hotel & Casino i Las Vegas og vil spille ned til to spillere. Heads-up spillet vil begynde den 10. november, og vinderen vil således blive kronet tidligt om morgenen den 11. november. ESPN vil sende finalebordet i bare et par timer senere, om aftenen den 11. november.

I pokersamfundet bliver der allerede snakket om, hvordan sådan en pause mellem spillene kan føre snyd og svindel med sig, når der er millioner af dollars på spil (der blev spillet om over $22 millioner ved finalebordet i 2007). Hvad med aftalt spil eller trusler mod en af finalespillerne mellem spillene? Hvad med aftaler mellem flere af finalisterne? Hvad nu hvis nu f.eks. en ikke-amerikaner kommer i finalen og bliver nægtet visa, når han eller hun vil vende tilbage til Las Vegas til November? Til disse spekulationer sagde Pollack:

"Der er sikkert hundredvis af forskellige scenarier, som man kan forestille sig forud for ethvert mesterskab. Uanset om det er underholdning eller i sportens verden, så er det meget svært at regne hvert scenarium ud på forhånd. Folk burde have tillid til vores evner til at afholde et arrangement, der er professionelt, i verdensklasse og yderst kundevenligt, som det altid er. Hvis der er usædvanlige forhold, tager vi os af dem, som vi altid gør med alt, der kommer i vejen for os."

Ydermere bliver præmiebeløbet en smule forhøjet for finaledeltagerne. De resterende præmiepenge vil blive placeret på en konto igennem de 16 ugers forløb, og disse penge vil blive føjet til puljen.

På baggrund af feedback fra spillerne vil der være yderligere ændringer i dette års WSOP. Her er de vigtigste:

- Det upopulære "Poker telt" er historie.

- Sidebordene, som indtil dette år har været placeret samme sted som turneringen, bliver flyttet til deres egne separate rum. Der bliver fem ekstra rum til poker i Rio Convention centret.

- Antallet af deltagere, der er med i turneringen i Amazon-rummet dette år, bliver på 2.740.

- Det er ikke tilladt af have en suppleant i turneringen i år. Der opfordres til, at man foretager en pre-registation. Personlig registering til Rio åbner den 28. maj.

- Buret bliver også flyttet fra turneringsetagen og placeres ved playoutstedet for at fremskynde processen.

- Et nyt regelsæt for opførsel er blevet sendt ud af ledelsen. Det vil inkludere nye regulativer i forhold til "usportslig opførsel" og en afklaring på spørgsmålet om brug af mobiltelefoner. Mobiltelefoner skal være lydløse ved bordet, og spillerne skal være mindst et bords længde væk fra deres stol, for at måtte svare den. Der vil også blive set på snyd og/eller aftalt spil.

- Der vil også blive mere plads imellem bordene, end der var i forvejen, for at "forøge både spillernes og tilskuernes tryghed", og bedre toiletforhold, større udvalg af mad, længere åbningstid ved Sao Paulo cafeen, og en spiller concierge.

- Der vil ikke længere være en ESPN eller en online pay-per-view live udsendelse ved finalebordet. Der bliver stadig arbejdet på at sende nogle af begivenhederne på ESPN 360.

More Stories

Hvad mener du?