WSOP Event #5 - NLHE med rebuys - Michael Banduccis første bracelet

WSOP Event #5 - NLHE med rebuys - Michael Banduccis første bracelet 0001

Michael Banducci vandt sit første WSOP bracelet i event #5, en $1.000 No Limit Hold'em med rebuys, udover det skinnende armbånd fik han også $636.736 ud af anstrengelserne. Banduccis bedste placering ved en stor pokerevent var før denne event en tredjeplads ved sidste års WPT Borgata Poker Open. Han har været i pengene ved 14 store events, deriblandt 4 ved sidste års WSOP, men dette er hans største pengepræmie til dato.

Da finalen startede var spillerne placeret som følger:

Sæde 1: Michael Banducci - 1.655.000

Sæde 2: Jonathan Aguiar – 361.000

Sæde 3: Michael Binger – 186.000

Sæde 4: Steve Gross - 112.000

Sæde 5: Jamie Rosen - 475.000

Sæde 6: Jeff Williams – 683.000

Sæde 7: Alan Jaffray - 1.222.000

Sæde 8: Peter Gould – 702.000

Sæde 9: Lyric Duveyoung – 659.000

På dagens første hånd kom den første eliminering – faktisk de to første elimineringer. Steve Gross gik all-in med sine sidste 104.000 og Jamie Rosen fulgte hans eksempel og gik all-in med 420.000. Lyric Duveyoung sad med over 600.000 og tænkte længe før han kaldte de to all-ins. Gross havde {k-Clubs}{10-Clubs}, Rosen havde {a-Diamonds}{q-Hearts} og Duveyyoung var i spidsen med {q-Spades}{q-Diamonds}. Floppet kom med {3-Spades}{{9-Spades}{10-Hearts}, hvilket gav Gross et par ti, men holdt Duveyoung i spidsen. Der kom endnu en nier på turn og en {5-Hearts} på river, så Duveyoung vandt finalens første store pot. Steve Gross havde inden hånden den mindste stacks, så han sluttede som nummer ni og vandt $57.881 og Rosen tog ottendepladsen og $79.587.

Tre hænder senere gik Michael Binger all-in fra small blind med sine sidste 156.000. Jeff Williams valgte at kalde efter en tænkepause. Binger var i front med {a-Spades}{j-Clubs} mod Williams' {k-Diamonds}{8-Hearts}. Men så kom floppet på {k-Hearts}{10-Hearts}{6-Spades} og Williams ramte højeste par. Binger havde dog stadig straightmuligheder og muligheden for at ramme et es. Men han ramte ingen af delene da der kom {6-Clubs}{8-Diamonds} på turn og river, så det blev til en syvendeplads til Binger, hvilket gav ham $101.293.

Efter tre timers spil var chipsene meget jævnt fordelt – der var ingen der havde en stor føring, ligesom der ikke var nogen af spillerne der var i fare for at blive truet af blinds. Der var kun få hænder der kom til floppet og først 45 minutter efter pausen kom der igen et riverkort til syne. Starten af finalen indikerede at det ville blive en hurtig omgang, med tre hurtige elimineringer, men herefter sløvede tempoet drastisk. Jeff Williams begyndte at tage styring med bordet og hans aggressive spil gav ham mange blinds, men han kunne ikke få nogle til at se flops med ham. Da det endelig skete havde Williams 4-4 mod Alan Jaffrays A-9 og da der kom et es på turn tabte Williams igen en del af sine chips.

Efter lang tids ørkenvandring skete der endelig noget, da Jonathan Aguiar på to hænder blev slået ud. På den første hånd kaldte Jonathan Aguiar en all-in fra Peter Gould. Aguiar havde {a-Hearts}{k-Hearts} mod Goulds {5-Clubs}{5-Spades} og da der kom {5-Hearts} på turn var Gould vinder af potten. Herefter havde Aguiar kun 113.000 tilbage. Dem skubbede han til midten på den næste hånd og blev kaldt af to spillere, Jeff Williams og Peter Gould. Williams og Gould checkede floppet på {8-Diamonds}{5-Spades}{10-Hearts} og turn der var {8-Hearts}. Men da der kom {j-Clubs} på river forhøjede Williams 30.000 og Gould smed sine kort. Knægten gav Williams et par da han sad med {k-Diamonds}{j-Hearts} og Aguiar, der sad med {a-Clubs}{7-Clubs} var dermed ude på sjettepladsen, og vandt $130.234.

Alan Jaffray fordoblede mod Peter Gould og sad med over en million i chips. Men kort efter var det hele slut, fra small blind forhøjede Jaffray efter et call fra Banducci, efter kort tids overvejelse gik Banducci all-in og Jaffray kaldte med {a-Spades}{q-Spades}. Banducci var i front med {q-Clubs}{q-Hearts}. Floppet gav Banducci tre ens da der kom {2-Spades}{9-Diamonds}{q-Diamonds} og {9-Spades} på turn og {a-Clubs} på river gjorde at Jaffray var ude som nummer fem, med $164.963. Banducci sad nu med en kæmpestack.

Det var Peter Gould der slog den næste spiller ud og offret var Lyric Duveyoung. Gould forhøjede til 155.000 og Duveyoung gik all-in med 590.000 fra small blind. Gould overvejede det kort og kaldte så med {k-Diamonds}{10-Diamonds} mod Duveyoungs {q-Hearts}{j-Spades}. På floppet kom der {7-Spades}{10-Clubs}{6-Clubs}, hvilket gav Gould højeste par. På turn ramte Gould to par da der kom {k-Hearts}, men samtidig gav den Duveyoung muligheden for at ramme en straight. Den ramte han dog ikke da der kom {5-Clubs} på river og han sluutede som nummer fire og fik $201.139.

De sidste tre var Banducci, Jeff Williams, der vandt EPTs finale i Monte Carlos sidste år, i en alder af kun 19 og Gould der sad ved sit første WSOP finalebord. De tre spillede i to en halv time, hvor Gould og Williams flere gange fordoblede hinanden, mens Banducci brugte sin store stack til at vinde en masse små pots, men han holdt sig passivt når de to andre spillede deres store pots.

I lang tid så det altså ud til at Williams og Gould selv skulle afgøre hvem af dem der blev slået ud som nummer tre, men så gik Banducci ind i kampen og afgjorde det. Han startede med at forhøje til 100.000 og Williams smed sine kort mens Gould forhøjede yderligere til 480.000. Banducci gik all-in og Gould kaldte med {10-Clubs}{10-Hearts}, hvilket Banducci ikke var glad for at se da han sad med {7-Diamonds}{7-Clubs}. Banduccis venner råbte efter en syver og på floppet kom der {j-Clubs}{9-Clubs}{7-Spades}. Publikum gik amok, men Gould havde stadig outs, ikke bare tieren der ville give ham tre ens højere end Banudccis, men også muligheden for at ramme en straight med en otter var til stede. Gould havde stadig muligheden efter et turn på {2-Clubs}, hvilket også åbnede mulighederne for en flush. Men det skulle ikke være, på river kom der {5-Hearts} og Peter Gould sluttede som nummer tre, $235.993 rigere.

Da heads-up startede var Banducci solidt i front, med 5.260.000 mod Williams' 1.225.000. Banducci løb ingen chancer og ventede tydeligvis på sin chance. I en halv times tid byttede de to små pots og der blev ikke set mange flops. Så kom der en hånd hvor Williams kiggede ned på et es og bestemte sig for at forhøje med 130.000, hvorefter Banducci forhøjede til 400.000 ialt. Williams gik all-in og Banducci kaldte. Williams var bagud med {a-Clubs}{5-Diamonds} mod {a-Diamonds}{j-Clubs}. På floppet kom der {j-Hearts}{2-Diamonds}{k-Clubs} og Banducci var solidt i front, på turn kom der {10-Diamonds} og muligheden for en delt pot opstod, en dame på river ville splitte potten mellem de to. Men river var {3-Clubs} og dermed vandt Banducci event #5 ved WSOP 2008. Udover det eftertragtede WSOP bracelet vandt Banducci $636.736. Jeff Williams blev nummer to og vandt $406.330.

More Stories

Hvad mener du?