WSOP Event #16 - $2.000 Limit Omaha Hi/Lo - Andrew Brown vinder sit første bracelet

WSOP Event #16 - $2.000 Limit Omaha Hi/Lo - Andrew Brown vinder sit første bracelet 0001

Efter en lang andendag, var der 18 spillere der vendte tilbage til Amazon Room til tredjedagen af event 18, en $2.000 Limit Omaha Hi/Lo. Det er sjældent set at der har været så stor forskel mellem den højeste og laveste stack ved en pokerturnering. Soheil Shamseddin havde over 200.000 chips, mens Jim Pechac havde to 1.000 chips at arbejde med. Pechac fik sine 2.000 til at holde i ekstremt lang tid, men til sidst var det Andrew Brown der slog Ted Forrest heads-up og dermed vandt Brown sit første World Series of Poker bracelet.

Michael Reed blev slået ud på den anden hånd og vandt $8.554 for 18. pladsen og herefter faldt spillerne som fluer og ekstremt hurtigt var der kun ti spillere tilbage. Efter tre timer blev Lee Grove slået ud, lige inden finalebordet blev sat. Grove vandt $13.587 for tiendepladsen. Grove og Jim Pechac kaldte Andrew Browns forhøjelse før floppet, og på floppet kom der {7-Hearts}{j-Spades}{2-Hearts}. Brown bettede på det flop og Pechac kaldte, hvilket Grove, der var gået all-in, måtte betragte passivt. Brown forhøjede igen da der kom {8-Diamonds} på turn, Pechac forhøjede yderligere hvilket Brown kaldte. Begge checkede river der var {a-Spades}; Pechac vandt hi-hånden mens Brown tog sig af lo-hånden. Grove var dermed elimineret og de sidste ni spillere kunne sætte sig til finalebordet.

Jimmy 'gobboboy' Fricke var den første spilelr der blev elimineret ved finalebordet, da han blev slået af Andrew Brown. Fricke vandt $21.135 for niendepladsen.

Dernæst var det Allan Enciso der var all-in, hvilket både Scott Clements og Ted Forrest kaldte. På et bord med {qg}{2-Spades}{3-Spades}{8-Spades}{k-Diamonds} tog Forrest sig af hi-hånden da han ramte tre konger. Clements vandt lo-hånden og Enciso måtte forlade bordet på ottendepladsen, $28.684 rigere.

Scott Clements var den næste der forsøgte sig med et all-in og denne gang kaldte Andrew Brown og Ted Forrest. Clements smed sin hånd på river da der kom {4-Clubs}{j-Clubs}{5-Hearts}{q-Clubs}{5-Diamonds} og Brown havde ramt et fuldt hus med femmere og damer. Clements fik $36.232 for syvendepladsen.

Den næste der blev slået ud var Ralph Perry, da han gik all-in før floppet og røg ind i tre kaldere; Brown, Forrest og Soheil Shamseddin. Brown bettede da der kom {7-Clubs}{k-Hearts}{9-Hearts} på floppet og Shamseddin kaldte. Forrest smed sine kort. De tre tilbageværende spillere fik {4-Clubs} på turn og Brown bettede igen og endnu engang kaldte Shamseddin. Brown bettede igen da der kom {j-Clubs} på river og endnu engang kaldte Shamseddin. Brown havde ramt tre syvere og vandt potten. Perry måtte se sig selv elimineret og han vandt $46.297 for sjettepladsen.

Kort efter var det Kia Hooshmand der kaldte et bet før floppet fra Ted Forrest, det betød at Hoosmand var all-in. Forrest tog sig af hånden og Hooshmand var ude som nummer fem, $58.877 rigere.

Efter at havde tabt mange chips i en hånd mod Jim Pechac, blev den førende efter andendagen, Soheil Shamseddin slået ud af turneringen på hånden efter som nummer fire ($71.961).

Med tre spillere tilbage var det Jim Pechac, spilleren der startede dagen med kun 2.000 i chips, der blev slået ud. Det var en helt fantastisk præstation af Pechac at nå så langt, da han startede dagen med det der svarede til en tredjedel af big blind. Efter et utal af fordoblinger blev han slået ud på tredjepladsen, $88.065 rigere. Pechacs sidste hånd var imod Brown og da Brown ramte to par var det ovre for Pechac.

Brown havde chiplead da han startede heads-up mod Ted Forrest. Men Forrest kæmpede flot og der skulle gå over en time før Brown havde vundet turneringen. Ted Forrest fik $143.420 for andenpladsen, mens den 25-årige Andrew Brown fik $226.483 og sit første WSOP bracelet.

More Stories

Hvad mener du?