WSOP Event #19 - $1.500 Pot Limit Omaha – første kvindelige WSOP Omaha-vinder

WSOP Event #19 - $1.500 Pot Limit Omaha – første kvindelige WSOP Omaha-vinder 0001

Efter førstedagen og andendagen og tredjedagen af event #19 var situationen den samme, Vanessa Selbst havde flest chips. Da hun havde alle chips efter tredjedagen betød det også at hun vandt denne $1.500 Pot Limit Omaha event og $227.933. Det var Selbsts fjerede finaledeltagelse ved WSOP og hendes første WSOP bracelet. Hun blev den første kvinde der vandt en WSOP Pot Limit Omaha event og den kun 12. kvinde der vandt en åben event ved WSOP.

De folk der fulgte med ved denne event vil længe huske Selbsts måde at spille på, hun virkede igennem hele turneringen ekstremt sikker og kalkuleret. Samtidig var heads-up delen meget fascinerende, med en god og odentlig stemning mellem de to spillere.

Finalebordets ni deltagere var følgende:

Sæde 1: Jamie Pickering – 329.000

Sæde 2: Eugene Todd - 127.000

Sæde 3: Mel Randolph - 117.000

Sæde 4: Jamie Robbins - 70.000

Sæde 5: Vanessa Selbst - 1.047.000

Sæde 6: Stanley Statkiewicz Jr - 318.000

Sæde 7: Ken Lairson - 16.900

Sæde 8: Craig Natte - 108.000

Sæde 9: Thom Schultz - 144.000

Kan Lairson var presset, da han kun havde chips nok til to big blinds. Han overlevede en enkelt runde, men blev tvunget all-in af Selbst. Det blev til en niendeplads og $20.720 for Lairson. Jamie Robbins havde næstfærrest chips da finalen startede og han var den næste der måtte forlade finalebordet. Ottendepladsen gav ham $28.490.

Mel Randolph mistede mange chips i en kamp mod Eugene Todd. Alle chipsene røg til midten efter et flop med {a-Diamonds}{6-Clubs}{2-Spades}, Randolph havde {a-Spades}{6-Diamonds}{4-Diamonds}{2-Clubs}, hvilket gjorde at han havde et par på alle tre kort der var faldt på floppet. Todds {q-Diamonds}{7-Hearts}{2-Spades}{2-Hearts} gav ham tre ens og dermed føringen. Resten af bordet hjalp ikke Mel Randolph, der blev slået ud på den næste hånd og vandt $36.261. Derefter var det Craig Natte der blev slået ud, han gik all-in før floppet og blev kaldt af Selbst. Selbst vendte esser og de holdt hele vejen, Natte sluttede som nummer seks og tjente $46.621.

Herefter var det Eugene Todd der måtte se sig slået af Selbst, selvom han blandt andet havde A-A på hånden, Selbst havde J-J-x-x og hun ramte tre ens og Todd sluttede som nummer fem ($59.053). Thom Schultz blev senere tvunget til at gå all-in med sine tilbageværende chips på et flop der gav ham meget få muligheder imod Selbst. De få outs han havde kom aldrig og han sluttede som nummer fire og vandt $72.004.

Stanley Statkiewicz var heldigere mod Selbst, og fik en vigtig fordobling. Statkiewicz gik all-in på et flop med {8-Clubs}{7-Diamonds}{3-Diamonds}, med {a-Diamonds}{8-Diamonds}{a-Hearts}{10-Hearts} på hånden. Selbst var foran med to par og en straightmulighed, da hun sad med {5-Spades}{6-Spades}{7-Spades}{8-Spades}. Selbst ramte sin straight på turn, men på river fik Statkiewicz en ruder, der gav ham en flush. Efter den hånd var chipcounts som følger:

Vanessa Selbst – 1.150.000

Stanley Statkiewicz – 748.000

Jamie Pickering – 372.000

Nogle hænder senere var forskellene næsten udlignet, spillerne havde nu:

Jamie Pickering – 790.000

Stan Statkiewicz – 770.000

Vanessa Selbst – 710.000

Selvom Selbst havde mistet sin solide føring mistede hun ikke modet, hun brugte de næste hænder til at smide høje bets i hovedet på sine modstandere, hvilket bragte hende tilbage i spidsen. Hun eliminerede Stan Staktiewicz på tredjepladsen, hvilket gav ham $88.062.

Vanessa Selbst – 1.800.000

Jamie Pickering – 465.000

Pickering, en australsk natklubejer og professionel pokerspiller, havde tre WSOP pengeplaceringer inden denne event. For nyligt fik han også fire pengeplaceringer ved Aussie Millions 2008. Han var et stykke bagud da heads-up begyndte, men det ændrede ikke ved at han ville nyde hvert et sekund. I løbet af de 90 minutter finalen varede forhøjede Pickering flere gange uden at se sine kort, en enkelt gange var det først på riverkortet at han kiggede på sine kort. Der var masser af højt humør og interaktion med fansene der stod og kiggede på, så på alle måder blev det en mindeværdig finale.

Pickerings stil så ud til at give bonus og han bragte sig i spidsen på et tidspunkt. Men få hænder senere var det igen Selbst der bragte sig i front. I det hele taget vekslede det meget i løbet af heads-up finalen, inden Selbst for alvor begyndte at sætte sig på begivenhederne.

Den sidste hånd i turneringen startede med at begge spillere betalte blinds. Alle chipsene røg til midten på et flop med {10-Hearts}{8-Clubs}{7-Clubs}. Selbst havde ramt en straight og en flushmulighed med {j-Spades}{j-Clubs}{9-Diamonds}{2-Clubs}, mens Pickering havde højeste par og muligheder for at ramme en højere straight med {a-Spades}{q-Spades}{10-Spades}{9-Hearts}. Turn og flush sikrede Selbst sejren og de $227.933 der var til vinderen. Andenpladsen gav Pickering $145.459.

Vanessa Selbsts sejr vil blive husket i mange år fremover, på grund af flere ting. For det første er hun den første kvinde der vinder en WSOP Omaha event, og måden hun gjorde det på var ganske imponerende, ved at føre næsten fra start til slut.

More Stories

Hvad mener du?