WSOP Event #15 - $1.000 Ladies World Championship – sejr til Gromenkova

WSOP Event #15 - $1.000 Ladies World Championship – sejr til Gromenkova 0001

Svetlana Gromenkova vandt bracelet, et Corum ur og $244.702 i kvindernes $1.000 Texas Hold'em mesterskab. Kuriøst nok havde hun de samme solbriller på som Anthony Rivera havde på da han vandt $10.000 Mixed for få dage siden. Om det er solbrillerne der gør forskellen eller ej skal være usagt, men Gromenkova spillede nådesløst gennem hele turneringen og førte den fra midt på dag to og så næsten hele vejen til slut. På andenpladsen kom Anh Le, en plads hun også fik i 2006, da hun sluttede efter Jennifer Tilly. Andenpladsen gav hende $144.567.

Spillerne startede finaledagen med følgende i chips:

Svetlana Gromenkova – 553.000

Christine Priday – 448.000

Patty Till – 312.000

Debbie Mitchell – 224.000

Sue Porter – 211.000

Yesenia Garcia – 210.000

Anh Le – 191.000

Marla Crumpler – 163.000

Roslyn Quarto – 73.000

Indenfor den første time blev de to short stacks, Roz Quarto og Marla Crumpler, fordoblet. På finalens 26. hånd kom den første eliminering. Sue Porter kaldte på turn, et kald der betød hun var all-in, på bordet lå der A-K-5-7 og Porter havde ramt to par med A-7. Desværre for hende blev hun slået af Roz Quarto der sad med A-K. Sue Porter fik $20.034 for niendepladsen.

Otte hænder senere gik Yesenia Garcia all-in med {a-Clubs}{10-Clubs} og blev kaldt af Marla Crumpler med {a-Diamonds}{j-Diamonds}. På floppet kom der {j-Clubs}{9-Spades}{8-Clubs}, hvilket gav Crumpler to knægte, men Garcia ramte både en flush- og en straight-mulighed. Men Garcia ramte ingen af delene og blev slået ud på ottendepladsen, $28.155 rigere.

Efter Garcias eliminering begyndte spillerne at spille mere tight. På de næste 50 hænder var der meget få der kom til floppet, men på hånd 84. skete der noget. Roz Quarto og Chris Priday fik hænder de begge kunne lide. Det blev et klassisk opgør, mellem Quartos Q-Q, mod Pridays A-K. På floppet kom der et es og det ændrede sig ikke. Roslyn Quarto blev slået ud som nummer syv, $36.277 rigere. På det tidspunkt var Priday i front.

Chris Priday — 574.000

Svetlana Gromenkova — 500.000

Anh Le — 425.000

Debbie Mitchell — 411.000

Patty Till — 380.000

Marla Crumpler — 146.000

Gromenkova fik sit chiplead tilbage på hånd 111., da hendes J-8 kom op imod Debbie Mitchells A-9. Der kom to knægte på floppet og da turnkortet var vendt var der ikke flere outs for Mitchell, hun sluttede som nummer seks og vandt $47.106. Maria Crumpler formåede at holde sig i live med en lille stack indtil hånd nummer 134. Hun gik all-in da hun fik K-K, men måtte se Anh Les A-9 blive parret på floppet. Crumpler sluttede som nummer fem og vandt $60.101.

Priday bragte sig i spidsen igen, da hun fordoblede på en stor hånd da hendes A-Q vandt over Anh Les A-10. Pridays føring var dog kortvarig, og hun tabte det meste af sin stack til Gromenkova. Med Q-10 gik Priday all-in på et flop med Q-7-3, for at blive kaldt af Gromenkova der sad med A-A på hånden. Seks hænder senere var det slut for Priday, da hendes A-7 tabte mod Anh Les A-J. Priday sluttede som nummer fire og vandt $73.637. De sidste tre spillere havde følgende chips på dette tidspunkt:

Svetlana Gromenkova 1.132.000

Anh Le 902.000

Patty Till 345.000

Patty Till var oppe mod to store stacks og skubbede alt hun havde til midten med K-6. Gromenkova kaldte med 9-9 og ramte tre ens på floppet. Till havde meget få outs, og hun ramte dem ikke, så hun sluttede som nummer tre, $87.715 rigere.

Da heads-up begyndte var Gromenkova i spidsen med 1.477.000 mod 890.000. I starten øgede hun føringen, indtil Le fik fordoblet. Le gik all-in med A-5 og Gromenkova kaldte med A-K. Der kom en femmer på bordet og Le var tilbage i kampen. Men Gromenkova fortsatte sit pres og vandt de fleste af de følgende hænder. Gromenkova var tilbage som chipleader efter hånd 151.

Det var Gromenkovas K-K mod Les A-6 der afgjorde det. Selvom der kom et es på river, så havde Gromenkova ramt en konge på turn og hende sejr var en realitet.

More Stories

Hvad mener du?